lørdag den 16. april 2011

Surprise!

Igår lidt over middag tog jeg tidligt fri fra arbejde så jeg kunne cykle til Skødstrup der ligger ca 16km nord for århus og overraske kæresten. En tur der ifølge Google er på 157 km.Jeg havde længe tænkt på at gøre det, men skulle lige have både tid og vejr på min side, det blev så igår! jeg havde sagt til hende at jeg skulle arbejde over til omkring kl 20 så alibiet var i orden:) Godt nok skulle hun arbejde både lørdag og søndag men lidt kvalitetstid var bedre end ingen!

Jeg regnede med at turen ville tage omkring 5 timer og et kvarter. Det kom også lidt an på om jeg kunne navigere rundt uden at skulle bruge for megen tid på at finde vej. Jeg havde plottet ruten inde på maps og mentalt havde jeg mine små mål undervejs; Middelfart, Vejle, Hedensted, Horsens, Århus. Jeg pakkede tre bananer, en 0,75l dunk med vand og en 0,5l med tynd saftevand (1/20 blandet rød) samt en halv liter i baglommen. Forinden havde jeg på arbejde spist kantinen ud af huset så jeg følte mig godt loaded.

Jeg planlagde at køre hjemme fra kl 14 men kom afsted 1410. Dog kørte jeg ikke særlig langt inden jeg vendte om fordi jeg skulle have mere tøj på. Hellere for meget end for lidt når man skal på sådan en langtur! Ikke den bedste start.

Men jeg kom da afsted og den har nok været 1430. Jeg erfarede dog hurtigt ude på middelfartvej at jeg ikke havde vinden på min side, den kom lidt skråt ind fra venstre. Dog ville det nok være en fordel når jeg rundede Vejle så jeg oksede på. Da jeg kom ind i middelfart spiste jeg den første banan og kørte roligt ned mod broen. Kunne godt mærke at de 45 km i modvinden havde tæret lidt men jeg var stadig i nogenlunde overskud. Nu hed næste mål Vejle.På vej over lillebæltsbroen

Vejen hen til Vejle var noget af en dødbider; ligeud, tung trafik og stadig en irriterende vind der kom skråt ind forfra. Blandet op med nogle bakker som ikke bare var lange men også steg forholdsvis meget gik det ikke helt hurtigt for sig, det var fristende at komme hurtigt op over men jeg havde stadig en lang tur foran mig så jeg prøvede at spare på kræfterne. Jeg målte een af bakkerne til at være 1200 meter lang og anslår at den steg omkring 6 procent. Jeg kunne samtidig mærke at der skulle noget i depotet så jeg spiste først en banan og et kvarter efter den anden. Jeg havde hjemmefra regnet med at skulle igennem et par kriser men var jeg her halvvejs igennem på vej til en krise? Det tror jeg, vinden det konstante tempo havde sat sine spor. Samtidig havde jeg også torsdagens fællestræning i benene. Jeg tog den derfor lidt med ro, jeg husker nemlig fra de gange jeg har været i vejle og kørt der at der er nogle rimelig heftige stigninger ud af vejle.Endelig i Vejle!

Efter Vejle var jeg nogenlunde ovenpå igen, bananerne og saftevandet havde gav lidt energi og nu skulle jeg bare til Hedensted. Vinden havde jeg endelig lidt i ryggen så farten kom også op, jeg lå i bøjlen og kørte omkring 35, nogle steder lidt mere. Min moral var oppe igen, jeg var mere end halvvejs og bagud i min tidsplan så jeg pressede den lidt, og kom rimelig hurtigt til Hedensted hvor jeg efter at have kigget på kortet i mobilen stak afsted i retning mod Horsens.

God fart mellem Hedensted og Horsens

Da jeg nåede Horsens, havde jeg lidt problemer med at navigere så kom langsomt igennem byen, jeg fandt dog vej efter at have kigget på kort et par gange men samtidig blev benene lidt tungere. Det føltes som om jeg møvede mig frem. Shit var det endnu en krise? Ja det var det. Jeg havde godt nok tænkt igennem Horsens at jeg skulle tanke op med en cola og evt en sandwich eller noget fra en tank men jeg kom aldrig forbi en. Nu var det for sent, jeg havde kørt i omkring 4 timer, mere end 115 km (kan ikke huske det helt præcist) tanken var tom og moralen i bund, jeg begyndte at få den kolde frysende fornemmelse og tog vesten på. Heldigvis kom jeg forbi en by der hedder Hovedgård og der slog jeg vejen forbi den lokale brugs. Jeg følte mig godt nok langt ude på landet her, og da jeg gik ind i brugsen og købte en halv liter coca-cola samt en mars bar og en snickers så gloede de lokale som var jeg noget der kom fra rummet.

Jeg kørte ud af Hovedgård og trillede mens jeg åd og drak og hvor var det dog herligt! Alle der kender følelsen af at være gået kold kan nok nikke genkendende til den massive eksplosion af endorfiner der opstår i hjernen når man får nye kalorier ind i systemet. Det gav altså et boost både på moralen og i benene. Jeg var frisk igen og kom mig over krisen! FEDT! Der var nu ikke så langt igen, og især skiltene med x antal km til Horsens sat op mod x antal km til Aarhus gav moral og jeg lå faktisk og kørte en pæn hastighed. Nu var der ikke langt igen!

Her der steg moral-o-meteret lige til index 100! 33 km igen og omkring 126 tilbagelagt.

Jeg kørte som en besat, målet var tæt på og skyerne trak sig faretruende sammen. Jeg skulle bare afsted så hurtigt som muligt! Jeg havde slået computeren til at vise klokken, det gjorde jeg efter vejle hvor moralen ikke ligefrem nød godt af at kigge på km antallet:) Men her gik det altså godt, sukkeret hjalp og pludselig kom skiltet jeg så længe havde længtes efter.

Aarhus, smilets by!

FEDT FEDT FEDT! Det var næstsidste mål og hvor jeg dog nød turen igennem byen og ned mod kystvejen. Jeg kørte op ad en laaang bakke op til Grenaavej som er den vej der går til Skødstrup og begyndte allerede at se frem til mødet og glæde mig til hendes ansigt når jeg ringede på døren! På vej ud stoppede jeg ved en tank og købte en Nutramino protein bar og en halv liter Mathilde som jeg tog med i ryglommen så jeg havde lidt at komme i tanken når jeg var nået frem.

Jeg havde rigtigt gode ben her og nu da målet var tæt på gik jeg all-in og kørte et all-out interval på en 4 km fra skæring til skødstrup. Jeg gav den alt hvad jeg havde men pulsen kunne ikke nå op på mere end 173 slag/minut, det var benene simpelthen for smadrede til. Men det var en skøn følelse sådan at banke hovedløst afsted! Hele turen havde jeg forsøgt at spare mig uden at forcere og nu kunne jeg give den alt uden at tænke på regningen! Da jeg passerede Skødstrup skiltet var alt ren lykke. Eventyret var ved vejs ende!


Endelig Skødstrup!

Jeg ringede til hende og sagde at nu havde jeg fri og var kommet hjem, og om vi skulle mødes på Skype mens jeg stod udenfor hendes dør. Hun sagde ja og så ringede jeg på på døren hvorefter hun sagde i telefonen at det ringede på så skulle lige vente et øjeblik.
Da hun åbnede døren og så mig i cykelklunset tog hun sig til munden og var i chok og så sprang hun af glæde. Det var hele turen værd! Jeg var træt som pokker men hendes glæde var det hele værd og jeg gør det gerne igen!

Turen blev i alt på:
158,3 km
5 timer og 38 minutter
Snit puls: 144
Max puls: 173
Kalorier: 4173kcal
Snit hastighed: 28,1 kmt inkl stop
Max hastighed 54 kmt

Idag er mine ben naturligvis ømme, faktisk mere end jeg kan huske de har været i lang tid. Selvom jeg både strak ud i lang tid og fik en god gang ben massage som beløning:) Udover det var det også en god distance træning. Spørgsmålet er så om jeg cykler hjem. Det må tiden og benene vise, som det ser ud idag tror jeg det bliver toget noget af vejen!


3 kommentarer:

  1. JJ din romantiker :) Ej, det er satme sejt kørt, men hvorfor i alverden havde du ikke saftevand i begge dunke?? :) Og alt afhængig af vinden skal du da hoppe op på cyklen og trille hjem. Det giver i hvert fald noget toughness.

    SvarSlet
  2. Hehe ja i know, manglede bare en rose i munden så havde den været der:)
    Fordi jeg syntes at to dunke med saft bliver lidt for kvalmt og vand er nu dejligt i sin enkle form! Ja jeg overvejer stadig at cykle hjem, her vil vinden igen være gunstig EFTER Vejle... Dunno yet. Vi må se det er 50/50 lige nu:)
    Ja men det håber jeg da, det var også lidt den skjulte agenda, at få lidt distance træning ind under huden!

    SvarSlet
  3. PS: Hvordan gik din form-test? Venter spændt...

    SvarSlet