Hvis det er godt nok til Boonen er det vel godt nok til mig...

Så har jeg endelig fået nye cykelsko.
Et par Northwave Aerator SBS. Den samme type sko som en vis Hr. Boonen kørte med sidste år. Ikke at det er et nødvendigt kriterie for jeg er egentligt ligeglad, mine sko skal bare sidde perfekt. Har kørt med mine gamle sko i ca 8-9 år! Jeg ved det er ekstremt men har virkelig ikke kunnet finde nogle der bare sad som de skulle. Jeg har endda prøvet andre, købt andre og så igen solgt dem alle videre. Jeg har blandt andet haft et par Sidi Genius 5.5. En skidegod sko som var italiensk på alle måder. Dvs at den var meget flot men praktisk talt ubrugelig. Min hæl løftede sig fra sålen så den blev solgt igen.
Sidste år fik jeg også et par af shimanos absolutte topmodel. Et par Shimano R-300. Formet individuelt efter min fod. De røg videre da de viste sig at være for smalle.

Så som man nok kan se er det en svær og selektiv proces at finde nye sko og med sko er det sådan at hvis der er tvivl, er der ingen tvivl. Jeg mener at sko måske er noget af det vigtigste udstyr. Det er den mest kritiske kontaktflade din krop har til din cykel så det skal bare spille. Ingen sko har kunnet spille 100 % før. Mine gamle gamle shimano som jeg brugte i 9 år var heller ikke helt i top, men dengang anede jeg ikke noget og så blev de bare kørt til. Nu har jeg så endelig en sko der sidder perfekt. Så jeg er meget glad. Jeg gav 749 for skoene da de var på tilbud (er jo sidste fra sidste år) mod en normalpris på 2399. Så der har det kunne betale sig at vente.

Nu er det så ellers også et stykke tid siden jeg har opdateret min træningslog men jeg kan sige så meget som at siden sidst har jeg fået omkring 500-600 km mere ind på kontoen, og det er vigtige opbyggende kilometer jeg har fået kørt. Nu har man også fået hår på brystet så kulden bider ikke så hårdt længere. Man kan sige at mine krav til cykelvejr er blevet meget mildere;-)
Jeg har gjort sådan at hvis jeg eksempelvis har trænet hårdt har jeg sørget for at få maksimal tid til at restituere i efterfølgende.
Det er sådan jeg bygger mig bedst op og jeg kan sige at jeg allerede nu har fået meget styrke i benene. Kørte f.eks til svendborg sidste uge i øsregnvejr. Jeg skulle på besøg og se Paris-Nice. Grundet en omkørsel og modvind var jeg sent på den så der blev kørt til. Da jeg endelig nåede frem efter knap 50 km i modvind viste min Polar at min snitpuls lå på 166! Ret højt må man sige.
Jeg rullede stille hjem dagen efter stille og roligt, gav benene 3 fulde dages restitution inden jeg trænede igen i lørdags hvor jeg gik ind i en ny fase af min træning. En fase hvor jeg øger min syregrænse ved at køre i kuperede områder. Nu er jeg jo fynbo så hvor ellers end Svanninge Bakker.
Jeg kunne tydeligt mærke at de tre dages fuld hvile havde gjort godt så det blev samlet til en godt 10o km lang træningstur alene hvor jeg kørte rundt i bakkelandet med tungen ud af munden . Det var nok indtil videre den bedste træning i år og jeg er nu nået dertil hvor man er nået over det punkt hvor man ens form er så stinkende dårlig at træningen bare skal overstås. Nu kan jeg begynde at lege og køre lidt mere til hvilket også kunne ses på min makspuls der endte med at være 188 slag/pr.min. 5 slag under min absolutte makspuls som er 193.
Jeg mødte i øvrigt vinderen af Fyn Rundt sidste år, Lars Ulrich (ikke ham fra metallica nej) på vej hjem og fik lige nogle anvisninger til en nem vej hjem.
I morgen kører jeg så ud igen og besøger bakkelandet igen. Der er nemlig ikke lang tid til at sæsonen starter og selv om jeg er langt fra superform så kan jeg se og mærke at det hele er ved at gå op i en højere enhed. Jeg har nu noget råstyrke fra at have ligget og slæbt 80+ kilo over bakkerne. Nu skal jeg have farten og den for jeg ved til at starte med først at træne på bakker og køre to intervaller af ti minutter i denne uge og så en ordentligt skalle på lørdag derhjemme i Nordsjælland. Tager nemlig min cykel med hjem så det bliver perfekt. Har allerede planlagt ruten så det glæder jeg mig meget til.

Men alt i alt forløber min træning planmæssigt og jeg skal nu til at bygge noget fart op ved at køre nogle hårde intervaller her i de sidste to uger af marts.

Mht sæsonstart aner jeg intet pt. Men der skulle vist vlære et indledningsløb på sjælland her i den første week af april og hvis det passer så ses vi nok derude og hvis du vil med, så sig til;-)

Stories fra det virkelige liv vol.2

CC Gladsaxes løb den. 24 maj 2008.

En meget kuperet og teknisk svær rute som sammen med den moderate vind gjorde dette til et noget hårdere løb end KCK løbet.

Jeg fik placeret mig godt ude på ruten og første omgang gik bare ud på at jeg skulle rekognoscere ruten og orientere mig så jeg var klar til finalen.

Den første omgang blev dog skæmmet af et forfærdeligt styrt som blev forårsaget af de forreste rytteres manglende evner indenfor tegngivning. En ti km inde i løbet ligger jeg i midten af feltet da vi med nød og næppe må undvige et par heller. Pludselig lyder et brag bag mig. Lyden af en cykel der krøller er umiskendelig og jeg gruer for hvad den rytter må have gennemgået. Da jeg vender mig om ser jeg en rytter i hvid trickot ligge helt stille på jorden foran sin cykel der er blevet delt i to. Der blev jeg godt nok gal og kørte straks op og råbte til fronten at de krafte... må tage sig sammen og give tegn hvilket de efterfølgende gør. På den efterfølgende omgang holder der en ambulance og politiet er på stedet. Stakkels mand. Jeg ved godt at det er begynderklassen og at man ikke kan forvente at alle har lært at give tegn men jeg håber inderligt denne hændelse har gjort et stort og grimt indtryk på nogle af de mere uerfarne ryttere der indirekte var skyld i dette så det ikke sker igen.

De små snørklede veje gør sit til at gøre dette løb til en hård fornøjelse og der er accelerationer efter hvert sving hvilket skaber den legendariske elastik. (når farten foran er hurtigerere end farten bagerst så feltet trækkes så langt ud at man kører på en lang række)

Jeg formår stadig at placere godt og bruger ikke særligt mange kræfter til trods for at hvidovre rytterne gør sit for at skabe en udskilning. Det er i øvrigt godt at Hvidovre kører som de gør da det passificerer feltet med et styrende hold, de virker i øvrigt til at være det eneste mandskab med en nogenlunde organisering og sans for taktik.

Deres kaptajn kører iøvrigt afsted på anden omgang men ingen følger trop så istedet endte han med at ligge og kører alene foran feltet et stykke tid.

Sidste omgang er kendetegnet ved manglende initiativ og gennemsnitsfarten er faktisk næsten en km lavere en det samlede snit. Hvidovre prøver at komme afsted men jeg tror at folk efterhånden er klar over at de ikke skal have for lang snor.

Først i den sidste halvdel op mod mål bliver der endelig kørt stærkt men så skal jeg love for at der også blev kørt til. Jeg bruger svingene til at køre op igennem feltet og får lagt mig lige i det rigtige spot inden finalen rigtigt går i gang, dette er godt især pga det sidste stykke af ruten er teknisk svært og feltet vil lave elastikken hvilket gør det svært at komme op i front.

Da vi kører ind på opløbsstrækningen er farten 50-55 km/t og jeg ligger i 20´ende position. Jeg vil skyde på at der efter udskilningen er en 25–35 ryttere tilbage i feltet.

Jeg kører yderst til venstre i feltet for at undgå at blive lukket inde men dette er enormt nervepirrende grundet den modkørende trafik. Flere gange på sidste 500 meter er folk ved at vikle styrene ind i hinanden og skvatte på røven fordi der bliver kæmpet så hårdt om pladserne og en helle der pludselig kommer lige i midten af vejen gør det ikke meget nemmere. Det bliver en regulær massespurt som dem vi kender fra touren af, med andre ord fuldstændig kaotisk og sindsygt.

Det er sindsygt og pisse uforsvarligt men damn et ”rush of adrenaline” det giver at jøre sådan en massespurt. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte i den spurt, om jeg overhovedet tænkte eller om jeg bare prøvede på at overleve. Jeg husker at jeg var bange men jeg må trods alt have været så bestemt og fokuseret på opgaven at jeg ikke lod min frygt overtage for før jeg vidste af det kørte vi skulder mod skulder i kampen om de gode hjul.

Med ca 300 meter igen bliver der lukket op for slutspurten og jeg lægger mig bag en sprintende på rytter og udnytter vinden indtil jeg med 175 meter igen kan lukke helt op for sluserne men fordi jeg har lagt mig helt ude til venstre tæt på banden bliver jeg lukket inde af den forankørende da han ikke kan finde ud af at holde sin bane og jeg ender på en alligevel tilfredstillende 5 plads.

Løbet blev i øvrigt vundet en JCC rytter med Hvidovres kaptajn på 2.pladsen.

Længde: 77,74 km

Tid: 01:59:59

Snit: 38,8 km/t

Alt i alt et rigtigt tilfredstillende resultat som giver endnu mere blod på tanden, jeg nåede mit mål om en plads i top ti hvilket er en sejr i sig selv og fordi jeg indtil da ikke vidste hvordan min spurt var sat op imod mine konkurrenter men jeg ved nu at jeg godt kan køre en god spurt.

Som en lille ekstrabonus fik jeg også mine første points i licens regi samt en kuvert med 75 kr;-)

Denne weekende byder på to løb og morgendagens er DCR Ballerups løb med gruspaveer. Det bliver en gyser!