R.I.P. Professor

PALMARES:

Giro d´Italia	1989
Tour de France	2 (1983, 1984)
GP des Nations	1989
Milan-San Remo	2 (1988, 1989)
Flèche Wallonne	1986
Critérium des As	1989
Paris-Camembert	1988
Fransk Mester	1984
Critérium international	2 (1982, 1990)
Tour de l'Avenir	1988
Tour des Pays-Bas	1989

Ved vejs ende...

En lidt dramatisk overskrift, jeg ved det godt. Men sådan kan det føles her når man har passeret årets højdepunkt, touren og der kun er en måned til VM.
Hvem kan vi så forvente i front til linieløbet? Jeg tror på de hurtige men først og fremmest hårdføre folk, typer som Freire, Gilbert og Hushovd og ja hvorfor ikke vores egen Matti hvis han ellers kan se sig fri for uheld. Ruten er ikke så hård som sidste år, men hård nok og efter 250 km er det kun de bedste tilbage. Som det fremgår af arrangørens site er der en lille men benhård stigning der visse steder rammer de 18%. Så i løbet af de 11 omgange skal den nok skabe den nødvendige udskilning og slide på rytterne. Efterfølgende kommer der en lang og hurtig nedkørsel hvor det gælder om at være i front og hvor det at positionere sig bliver en kritisk faktor og lige præcis derfor er ruten perfekt til en man Som Oscar Freire. Hvis han kan vinde for 4 gang vil det være legendarisk. Som Rolf siger skal man aldrig afskrive en mand som Freire.
Set med danske briller bliver det uhyre spændende. holdet vil bestå af 6 ryttere i form af Breschel, CAS, L. Bak, A. Lund samt Alex Rasmussen og Michael Mørkøv. Især nyheden om Mørkøvs udtagelse er jeg glad for da han i mine øjne er en rytter der længe har stået i skyggen af Alex Rasmussen, og som udover at han kører fornuftigt opad også næsten rummer samme potentialen. En særdeles hårdfør rytter hvis udviklingskurve er støt og stigende.

Samtidig er jeg også ved at være tæt på afgang, jeg drager nemlig mod øst og snupper mit femte semester på RTU i Riga, Letland så overskriften passer nok også på min egen situation. Så står den på nye horisonter og fremmed kultur hvilket bliver uhyre spændende. Jeg får derfor nok ikke cyklet så meget imens men nogle gange skal livet også bare leves og derfor bliver der måske heller ikke så meget tid til bloggen, vi får at se!

Yikes! og lidt om Hr. Greipel

Her i lørdags da jeg på min daglige internet surf-rute surfede forbi yndlingssitet feltet.dk faldt jeg over noget: "Rockwool-løbet resultater". -min første tanke var, "øøeehm var det idag!?"
Ja det var det vidst, troede ellers det var om søndagen men der må jeg have byttet lidt rundt på det med dagene. Sådan er det, så fik knæet også lidt pause så som man siger, "der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget", og hvis vi skal blive inden for ordsprogenes rammer kan jeg så supplere med "at man ikke skal tro, man skal vide". Noget min gamle altid har prøvet at banke ind i hovedet på mig.

Derudover så er Eneco tour i fuld gang og her har vi Tony "the tiger" Martin fra HTC-Columbia i førertrøjen inden morgendagens enkeltstart. Dagens etape bød på kuperet terræn blandt andet med en forcering af den berygtede Muur i Huy:Av for den hva! Etapens hårdhed skabte stor udskilning og til sidst sad der godt og vel en 50 ryttere tilbage, og HTC-Columbia var nødt til at holde farten oppe, og med kun få, jeg gætter på 2-3 mand tilbage bestående af blandt andet Tony Martin og Bert Grabsch så det ud til at holde hårdt men på et fladt stykke omkring 35 km fra mål ser man boulevard-missilet Andre Greipel komme oksende op til feltet bagfra, sammenbidt og lidende. Flot kørt af sådan en tung mand når jeg lige at tænke, indtil jeg han kører op foran og trækker feltet for sin kaptajn, Tony Martin!

Mega-flot kørt, og hvilken hold ånd! Her har vi årets mest vindende rytter der viser en utrolig velvilje og ikke mindst hvorfor han er så vellidt ift sin største rival, holdkammeraten Cavendish.
Det hele ender så smukt med at Andre Greipel 10 km fra mål får besked på at spare sig til spurten som han så går hen og vinder, og førertrøjen blev hos Tony Martin!
Bedre kan det ikke gøres!

#&%" KNÆ!

Idag var jeg lige nede ved lægen, der holder til et stenkast fra hvor jeg befinder mig lige nu, for at bestille en tid så jeg kan få kigget på mit knæ igen.
Fordi som jeg tidligere har fortalt røg jeg for et par måneder siden ud over styret og slog mit venstre knæ noget så slemt. Resultatet var en bule på knæet som jeg her 3 måneder senere stadigvæk ikke er sluppet af med. Det er ikke blevet bedre, ej heller til trods for at jeg holdt 3 ugers pause lige efter.
Når jeg har siddet med bøjet ben over længere tid har jeg ondt bagefter, ligesom at der kommer nogle ordentlige smæld "derindefra", andre gange sætter knæet sig fast og skal lige "knække" for at gå i orden. Når jeg træner mærker jeg ikke så meget til det når først jeg er blevet varm men kan stadig mærke det, konstant, 24/7. Med andre ord: Det sucks max!
Det er lidt svært at beskrive hvor bulen sidder så jeg har prøvet at fange det med et webcam:
Man kan lige ane bulen under pilen. Det næste billede viser mere tydeligt hvor markant bulen er når benet er bøjet og når man ser direkte ind på benet:Det gør ikke direkte ondt, men generer mere på den måde at det er et konstant ubehag og at selve bulen kan mærkes. Under alle omstændigheder er det ikke særlig fedt at rende rundt med sådan en bule...
Så må vi se hvad lægen siger til det i morgen...

Av mine ben!

Kørte Eik Bank løbet i Tikøb her i weekenden hvor jeg led som et svin. Med 20 km tilbage var tanken helt tom og benene ville ikke mere.
Her da billedet ovenover blev taget var der dog stadig lidt tilbage, men som det kan ses på illustrationen nedenfor var jeg generelt rimelig presset:
Har godt nok aldrig ligget så længe i AT-zonen, samlet set lå min puls mellem 173-188 slag pr. minut i godt 1,5time hvilket er ny PR så uanset hvad har jeg fået en gang effektiv træning ud af det. Nu skal der restitueres lidt og så prøver vi igen næste weekend:)

Kyllingen...

Så ser det endelig ud til at cykelsportens varme kartoffel, den detroniserede tour-konge Michael Rasmussen, alias "Kyllingen" endelig er ved at være inde i varmen igen! Bedre sent end aldrig! En melding jeg personligt var glad for at høre.

Først fik han et personligt sponsorat fra ur-firmaet Christina, så udtalte Riis sig positivt om muligheden for et Saxobank-Sungard/MR alliance, derefter meldte Contador positivt ud og så sagde selveste Pat Mcquaid at der ingen hindring var for at han skulle kunne gøre comback på et protour hold. Nu mangler vi så bare en blåstempling fra Prudhomme, men mon ikke det med baggrund i de nyeste "tendenser" blot er en formalitet?
Nu skal kyllingen sørme også til at svinge sine kyllingelår i Vild med Dans. Så kunne det være man måske skulle se et afsnit eller to!

Seneste skud på stammen er så at Kyllingen siger undskyld og søger en forsoning, så må cirklen siges at være komplet!

Skolens sorte får ser nu efter tre års eftersidning endelig ud til at være skolegårdens mest populære fyr, og hvis det nu er sådan at han kommer på Riis´ hold så har Riis en dødelig cocktail som selv Brødrene Schleck får svært ved at hamle op med!