10.dec 2009:
Vægten siger 76,3 kg hvilket er fint årstiden taget i betragtning. Så har jeg små 5-6 kilo ned til min ideal vægt.
Jeg ved det er længe siden jeg har opdateret min blog. (6mdr) Det er der flere grunde til: Motivation er en ting. Har skam fået cyklet lidt men ikke meget. Det har i perioder nærmest kun været for at komme ud og få frisk luft. Skolen har selvfølgelig også taget en del tid, specielt her den sidste tid. Samtidig har jeg hele sæsonen døjet med en skade der ikke har været til at overse og som har forhindret mig i at træne ordentligt igennem.
Mit venstre knæ er synderen. Det har været i udu siden slutningen af marts, hvor jeg på en stupid 100 km solotræning med en skæv klampe og lidt for meget for hård tempo kørsel i et lidt for tungt gear i forsøget på at nå hjem og se afslutningen i Paris-Nice. Dengang skænkede jeg det ikke den store tanke men som det viste sig skulle jeg nok komme til det.
Vi springer til påskeferien hvor jeg trænede med Birkerød BC. I andet interval vest for Helsinge blev smerterne i knæet så store at bare en pedalomdrejning ikke var mulig og jeg måtte gøre holdt hvorefter min far måtte hente mig. Bummer...
Så jeg har været hos doktormanden, og han tog med det samme fat og bøjede det i alle mulige retninger og tog så fat på indersiden af mit knæ og vred benet rundt så en klikkende lyd kom frem, igen, og igen, og så sagde han: ”er det her?” -JAAAA for fa….! Det viser sig ikke at være den værste skade, men en skade der kræver lidt opmærksomhed i form af genoptræning. Lægen sagde følgende: "du har højst sandsynligt beskadiget ”medial ligamentet” på indersiden af knæet. Det er den sene der går fra bagsiden af låret, omkring indersiden af knæet og ned til ydersiden af anklen." Så fik jeg en diagnose, endelig. Behandling: Genoptræning, og så som lægen sagde med tanke på min baggrund som studerende: "meld dig ind i en fitnessklub, og be-friend en lægestuderende eller en fysio som kan behandle", og så ellers en post-it med en adresse på: www.sportnetdoc.dk. Den lader vi lige stå....
Nå men det er nok sket fordi at min hæl har peget for langt ind mod kranken. Ikke at det alene er noget der burde skade knæet. Det der har skadet knæet er intensiteten af min træning lagt oveni. Den har været for hård. Der sker det at under hver omdrejning så strækkes senen for meget og knæet bliver løsere. Lyder klamt men det passer. Et sted på nettet stod der sågar:
“If your heel is forced too far out when you are pedalling,” says Jo Ward, “it will put pressure on the medial ligaments in your knee and the ligaments on the outside of your ankle. The reverse would happen if your heels are too close to your crank arm, resulting in pain when walking or running, even if you cannot feel any problem pedalling.”
Mit tilfælde er det de beskriver som det omvendte at det beskrevne. Det er surt men måske en løftet pegefinger om at jeg ikke er helt ung længere og skal passe på min krop. Som lægen sagde så vokser musklerne styrkemæssigt 4 gange så hurtigt som sener og led, så min opbygning har været for hurtigt stigende. Samtidig så har min træning været for sporadisk, og ikke domineret af en jævn opadgående kurve men stigende, faldende, osv.
Et kig i min træningsdagbog sladrer også lav moral: har pt. kun omkring 4000 bogførte km i år. Så samlet er det nok <5000.
Men nu er det jo ikke kun skidt alt sammen. Jeg har selvfølgelig nydt hver en tur, oplevet en masse, både alene men også med gode venner der også kører på cykel. Især i sommers hvor jeg var i KBH havde jeg mange gode ture med det gamle sjak. Nogle af træningsturene endte med at være 160 km lange. Det sociale er jo også ret vigtigt en gang imellem når man over længere perioder har kørt for sig selv. Jeg tror også at meget af skuffelsen ligger i ikke at have levet op tilegne ambitioner. Men så igen har jeg, set i bakspejlet heller ikke ofret ligeså meget. Men uanset hvad så handler det også bare om at nyde at komme ud, og det kan jeg kun skrive under på at jeg har!
Nå men nok om det.
Jeg har de sidste uger slet ikke siddet på en cykel, udover det daglige, derimod har jeg gået lange ture af 1-2 timer uden at lave hurtige vrid, lavet strækøvelser, lidt knæøvelser med den belastning min krop kan yde. Op på en stol og ned igen osv. Basale øvelser der styrker "kerne". Mener man kalder det "core-excercises". Nu er det ved at være tid til cyklen.
Så jeg kørte en time på rullen i dag. Først lidt opvarmning indtil pulsen ramte de 170. Herefter spinnede jeg uden megen modstand fordi jeg skal passe på mit knæ. Kunne godt mærke det værkede derinde. Ikke smertene men som om der er noget der ikke er helt normalt. Det burde de kommende måneders træning nok hjælpe på.
Efter ca 30 min pressede jeg citronen en smule for at mærke formen. Først omkring de 105 rpm og så hævede jeg modstanden indtil den ramte 300-310 watt. Jeg holdt watts i et par minutter, koncentrerede mig om mit tråd og om at træde rent med venstrebenet. Min puls steg langsomt, og da den ramte 186 svarende til 94% af mit potentiale skruede jeg ned for modstanden igen. Det var en dejlig følelse og jeg kunne godt have fortsat lidt tid endnu, men det ville bare have været at gentage sidste års fejl. Men jeg følte mig godt tilpas må jeg sige. Sammenlignet med første watt test sidste år kunne jeg holde 13 min ved 289 watt, og det var i starten af marts. Det tror jeg godt at jeg kan på nuværende tidspunkt. Endte med at køre i 55 minutter og rullede så af de sidste 5 minutter.
Det er så begyndelsen af 2010, min opbygning til 2010. Den skal foregå langsomt det kan jeg godt love jer. Ingen forcering her. Et kig i træningskalenderen 2009 for januar sladrer også:
Som du kan se har jeg der har holdt pause i flere måneder startet træningen med 3 træningspas på 3 dage og i alt 5 pas på 9 dage og læg så mærke til den 22.01. min anden tur. Den varede 2 timer og min puls har været >166 i over en time. No wonder mit knæ er fucked. Nu starter jeg istedet i starten af december, i stedet for forhaste træningen i slutningen af januar samtidig med at jeg forsøger at bygge langsomt op.
Nå men jeg kunne godt mærke knæet bagefter. Jeg ville ønske jeg kunne sige at det var fint men det var det altså ikke. Ikke at det er værre men det er heller ikke blevet bedre. Men det var som forventet, det har længe været sådan. Jeg er bare glad for at jeg ikke gav rullen fuld tryk, som sidste år men i stedet lyttede mere til kroppen. Nu skal benene lige have et par dage til at restituere så kommer der lidt mere tid på, men med samme intensitet. Måske lidt mindre.
Jeg er ved at gøre et par tiltag for at afhjælpe mine knæ-problemer. Først og fremmest har jeg kontaktet Nicolai Norrid som er bike-fitter, og arbejder under retül metoden. Dvs han er mester i at indstille cykler osv efter ens personlige mål. Det regner jeg med at gøre i januar, har sendt en forespørgsel og venter lige nu på at han ringer og sætter tid af.
Så er Malene Kroner, min vens Simons søster, sports terapeut og blandt andet i stald hos Brøndby IF. Hun kan sit kram og jeg har aftalt med hende snart at kigge forbi så jeg kan få noget professionel behandling. Det ser jeg meget frem til. www.bodylounge.dk hedder hendes hjemmeside og flere former for behandling der tilbydesm også den forkælende slags! Jeg håber under alle omstændigheder at blive lidt klogere på hvordan jeg kan slippe for min skade, og under alle omstændigheder glæder jeg mig til at komme under kyndige hænder der udover at stille diagnosen kan behandle.
Det var alt for nu. Vender tilbage når der er mere at fortælle og lysten er der.
PS: ovenstående billede er taget af Lars Noppenau og stammer fra FBL´s gadeløb i sommers.
