Så har jeg lige her i den sene time set sidste etape af tour of California. Det var en spændende sidste etape men jeg er noget forundret over Team Radioshack taktikken. Lad mig lige forklare:
Sidste etape. Vi har et 5-mands udrud i front. Chris Horner(radioshack), Hincapie(BMC), Barredo(Quickstep), Hesjedal(Garmin) og Pujol(Cervelo).
Bagved har vi favoritterne. Leipheimer (radioshack)der er nr 3 samlet, Zabriskie (Garmin) som er nr 2 samlet og Rogers(HTC-Colombia) der fører samlet. Samt Popovich (Radioshack) og Langeveld(Rabobank).
Det interessante er at udbruddet har 50 sekunder til favoritterne ca 10 km før mål, her kan Horner reelt vinde samlet hvis han henter de 1:32 han er efter Rogers i anden gruppe. Dvs kører 42 sekunder ind.
I favoritgruppen sidder leipheimer og zabriskie og prøver at kører rogers i to dele. Det lykkedes næsten en enkelt gang.
Men kun næsten.
Fordi så giver de op og så pludselig begynder både Popovich og Leipheimer at føre i favoritgruppen. -De angriber ikke Rogers, men fører i stedet med Rogers på hjul og praktisk talt spolerer de mulighederne for Horner, der sidder i udbruddet, for at tage sejren fra Rogers...
De burde have lagt sig bagi og ladet Rogers kæmpe mens Horner kørte fuld damp foran.
Hvis det er den taktiske sans Bruyneel, der sad i bilen og styrede løjerne, lægger for dagen til touren ser det da sort ud for Armstrong til sommer...
mandag den 24. maj 2010
lørdag den 22. maj 2010
En quality session.
Giro, Tour of California, diverse projekter i skolen og eksamener på vej og så vedligeholde min form. Hmm. Det spidser til, og dog sidder jeg her og overspringshandler.
Idag har jeg endelig fået et lille pusterum, har ellers haft en del at se til og det gør jo at man må prioritere lidt. jeg har dog fået to dage i denne uge hvor jeg kunne klemme lidt træning ind. I tirsdags hvor min gruppe og jeg skulle ud i firmaet som vi skriver projekt for for at lave det sidste fodarbejde. fabrikken ligger 40 km væk fra hvor jeg bor og jeg tog derfor cyklen. Det gav ialt 80 km på den konto, men reelt var det junkmiles fordi jeg havde en taske på ryggen. Men det var rart lige at komme ud. Siden da har jeg boet i en hule og idag var der endelig tid til at komme ud.
Jeg tog hjem fra skolen hvor vi har et projektrum kl 15:30 og nød lige lidt Giro hvor Nibali vandt en flot og underholdende etape. Vejret var det bedste vi har set i år, og mens Vicenzo Nibali drønede over stregen tog jeg tøj på og gjorde mig klar.
Ud af døren og så afsted, kunne godt mærke at jeg trængte til at brænde krudt af for efter 20 minutter kiggede jeg ned og så at min gennemsnitsfart var 33 og det var
inklusive starten med bykørsel og trafiklys osv.
Jeg følte mig lidt som en hund der lige kommer udenfor og er helt vild og ustyrlig så jeg tænkte at jeg enten måtte slappe lidt af til jeg var helt varm eller lige måtte køre et lille interval og brænde lidt krudt af dog uden at køre helt op i rødt. 80-90% tænkte jeg. Jeg gjorde det sidste.
Strækningen var rimelig flad med en lille knold på midtvejs men jeg nåede alligevel at køre omkring 90% af max i snit. Stats´ene ses ovenover.
Benene var friske af alt den sidden stille og med det gode vejr var jeg i godt humør så jeg kørte til vissenbjerg hen til den berygtede vissenbjerg bakke hvor jeg har kørt en rundstrækning med cykling odense hvor man kører op af bakken og ned igen nogle gange.
Jeg har længe gerne ville køre derhen og køre nogle omgange hvor jeg blandt andet lægger nogle programmer på som giver ekstra styrke.
Rundstrækningen er på 2,3 km og selve stigningen er 44 højdemeter. Det giver 440 højdemeter. Til venstre er en lille graf over rundstrækningen. Grafen er i øvrigt lavet på bikelog.
Nå men programmet var således:
Først kørte jeg en omgang med høj kadence og en puls på omkring 85-90% af maks. Dernæst en omgang med 35-45 i kadence med samme puls. Denne seance gentog jeg 5 gange så jeg i alt kørte 10 omgange, det tog mig omkring 47 minutter.
Det var en quality-session og derefter rullede jeg hjemad, rimelig svedig, og med trætte ben:D Jeg kørte dog en lille omvej der lagde 10 km ekstra på tælleren.
Sammenlagt blev det til knap 3 timers træning i det gode vejr og ifølge bikelog knap 900 højdemeter. Dejligt at blive luftet lidt.
Idag har jeg endelig fået et lille pusterum, har ellers haft en del at se til og det gør jo at man må prioritere lidt. jeg har dog fået to dage i denne uge hvor jeg kunne klemme lidt træning ind. I tirsdags hvor min gruppe og jeg skulle ud i firmaet som vi skriver projekt for for at lave det sidste fodarbejde. fabrikken ligger 40 km væk fra hvor jeg bor og jeg tog derfor cyklen. Det gav ialt 80 km på den konto, men reelt var det junkmiles fordi jeg havde en taske på ryggen. Men det var rart lige at komme ud. Siden da har jeg boet i en hule og idag var der endelig tid til at komme ud.
Jeg tog hjem fra skolen hvor vi har et projektrum kl 15:30 og nød lige lidt Giro hvor Nibali vandt en flot og underholdende etape. Vejret var det bedste vi har set i år, og mens Vicenzo Nibali drønede over stregen tog jeg tøj på og gjorde mig klar.
Ud af døren og så afsted, kunne godt mærke at jeg trængte til at brænde krudt af for efter 20 minutter kiggede jeg ned og så at min gennemsnitsfart var 33 og det var
inklusive starten med bykørsel og trafiklys osv.Jeg følte mig lidt som en hund der lige kommer udenfor og er helt vild og ustyrlig så jeg tænkte at jeg enten måtte slappe lidt af til jeg var helt varm eller lige måtte køre et lille interval og brænde lidt krudt af dog uden at køre helt op i rødt. 80-90% tænkte jeg. Jeg gjorde det sidste.
Strækningen var rimelig flad med en lille knold på midtvejs men jeg nåede alligevel at køre omkring 90% af max i snit. Stats´ene ses ovenover.
Benene var friske af alt den sidden stille og med det gode vejr var jeg i godt humør så jeg kørte til vissenbjerg hen til den berygtede vissenbjerg bakke hvor jeg har kørt en rundstrækning med cykling odense hvor man kører op af bakken og ned igen nogle gange.
Jeg har længe gerne ville køre derhen og køre nogle omgange hvor jeg blandt andet lægger nogle programmer på som giver ekstra styrke.
Rundstrækningen er på 2,3 km og selve stigningen er 44 højdemeter. Det giver 440 højdemeter. Til venstre er en lille graf over rundstrækningen. Grafen er i øvrigt lavet på bikelog.Nå men programmet var således:
Først kørte jeg en omgang med høj kadence og en puls på omkring 85-90% af maks. Dernæst en omgang med 35-45 i kadence med samme puls. Denne seance gentog jeg 5 gange så jeg i alt kørte 10 omgange, det tog mig omkring 47 minutter.
Det var en quality-session og derefter rullede jeg hjemad, rimelig svedig, og med trætte ben:D Jeg kørte dog en lille omvej der lagde 10 km ekstra på tælleren.
Sammenlagt blev det til knap 3 timers træning i det gode vejr og ifølge bikelog knap 900 højdemeter. Dejligt at blive luftet lidt.
mandag den 17. maj 2010
Endelig online!
Efter en kort periode uden computer er jeg nu online igen. Ja min Dell gik i stykker, og begyndte at ryge ud af siden og var helt væk og jeg har derfor ikke haft adgang til nettet. Men i skal da ikke snydes for en hurtigt update nu jeg er online igen:
Slagelse. Sad fint med i starten men blev hovmodig og en smule frustreret da jeg så at folk dryssede afsted så ca 23 km inde på ruten kørte jeg også afsted efter en anden rytter der også lå på mellemhånd, jeg endte med at bruge et par kilometer ude i sidevinden på at køre ham op og med mine knap 2100 km i år er formen ikke ligefrem til solokørsel. Jeg måtte grave lidt og da jeg endelig kom op mødte vi bakkerne og der var udsolgt. Det var ikke min dag og hvis jeg skulle have haft muligheden for at have dagen burde jeg nok have:
1: set ruten an inden man kaster sig hovedkulds ud i solokørsel.
2: ventet til jeg var varm
3: taget mere tøj på, 8-10 grader er ikke vejr til korte rør.
Resultatet blev at jeg stod af og tog hjem hjem og lavede lektier. Great succes!
Sorø. Et løb jeg i bund og grund havde glædet mig til, godt arrangeret og en god rute. Sådan blev det ikke. Jeg kiggede sidste gang på klokken 0418 efter en nat hvor naboen havde holdt mig vågen med sin musik og sin sporadiske latter. Ak ja. jeg gider ikke tage ud og køre 100+ km når jeg kun har fået 2 timers søvn, og da slet ikke når der falder 20 mm regn den pågældende dag. Så jeg blev hjemme og fik sovet ud. Cykling skal være sjovt og under disse forhold er det ikke sjovt.
Men men, hvad der er sjovt, er at jeg tog ud om torsdagen da der lige kom et hul i kalenderen på et par timer. Jeg når at køre omkring 14 km og er på vej nordpå ad strandvejen da jeg ser en rytter i modsat side på vej sydpå. Han ser et eller andet sted bekendt ud, og dog stadig fremmed. Han ligner Kermit tænker jeg, en gut jeg har snakket med over internettet i et par år, men dog aldrig mødt i virkeligheden. Han kigger tilbage på samme måde. Vi stopper begge op og han kører over i min side og jeg ser at det er Kermit. Hvilken glædelig overraskelse!
Han er på vej hjem fra træning men ændrer straks planen og vi ender med at tage en tur sammen blandt andet forbi Helsingør og hjem til Nivå igen. -Super cool fyr og skide fedt endelig at møde ham IRL. Vi kører og snakker om løst og fast og da han drejer af ved Nivå udveksler vi telefonnumre og siger så på gensyn, jeg er nemlig sikker på at det ikke er sidste gang at Kermit og jeg krydser vore carbon klinger:D Jeg er ser ihvertfald frem til at træne med ham igen!
Så det er en hurtig status for min cykelmæssige færden de sidste halvanden uge. To dukkerter og en optur! Jeg har selvfølgelig kørt mere end de tre gange, blandt andet i mandags dagen efter Slagelseløbet hvor jeg tog ud og rasede ud i 2,5 time og så i tirsdags hvor jeg blev kørt i flere dele af Odense gutterne. Men det er ikke noget nyt.
Noget nyt, er derimod den måde Cadel Evans har indtaget mit hjerte. Denne mand der i medierne er blevet slagtet for sine udtalelser har lært af lektien og ladet sine ben tale. Jeg syntes det er forfriskende at han vinder og ikke fylder ud i de sekundære placeringer. Først og fremmest er det dejligt at se en mand der lever op til VM trøjens værdighed. At han så også bare er så bundsolid og en af verdens absolut bedste cykelryttere og stadigvæk udvikler sig er jo fedt. Lørdagens etape i Giroen lang den hvide strækning (grusvejene) vandt han fra spids selvom han havde Cunego og vinokourov på hjul, på Muuren slog han selveste Contador. Han er altid med fremme og hvor klæder det ham godt endelig at få noget succes! Jeg lod faktisk allerede mærke til ham sidste forår hvor han kom hjem i en gruppe med blandt andet Cunego som han slog i en spurt, der tænkte jeg lidt; "what"? Men slog det hen som en enlig svale. Det var det ikke! Han er blevet en iskold dræber der er så sympatisk at han knap gider at juble over en sejr. Det bringer mig i øvrigt til sidste punkt i dagens tekst. Oksen fra Hammel. Han vandt jo igår og da jeg tændte tv og så at han sad i udbryder gruppen der tænkte jeg straks på dauphine forrige år, det var samme opskrift. At han så hiver den hjem er jo fantastisk og at han laver en ny jublegestus, Skrivemaskinen, er da et underholdende indsalg. Manden er jo sjov!
Slagelse. Sad fint med i starten men blev hovmodig og en smule frustreret da jeg så at folk dryssede afsted så ca 23 km inde på ruten kørte jeg også afsted efter en anden rytter der også lå på mellemhånd, jeg endte med at bruge et par kilometer ude i sidevinden på at køre ham op og med mine knap 2100 km i år er formen ikke ligefrem til solokørsel. Jeg måtte grave lidt og da jeg endelig kom op mødte vi bakkerne og der var udsolgt. Det var ikke min dag og hvis jeg skulle have haft muligheden for at have dagen burde jeg nok have:
1: set ruten an inden man kaster sig hovedkulds ud i solokørsel.
2: ventet til jeg var varm
3: taget mere tøj på, 8-10 grader er ikke vejr til korte rør.
Resultatet blev at jeg stod af og tog hjem hjem og lavede lektier. Great succes!
Sorø. Et løb jeg i bund og grund havde glædet mig til, godt arrangeret og en god rute. Sådan blev det ikke. Jeg kiggede sidste gang på klokken 0418 efter en nat hvor naboen havde holdt mig vågen med sin musik og sin sporadiske latter. Ak ja. jeg gider ikke tage ud og køre 100+ km når jeg kun har fået 2 timers søvn, og da slet ikke når der falder 20 mm regn den pågældende dag. Så jeg blev hjemme og fik sovet ud. Cykling skal være sjovt og under disse forhold er det ikke sjovt.
Men men, hvad der er sjovt, er at jeg tog ud om torsdagen da der lige kom et hul i kalenderen på et par timer. Jeg når at køre omkring 14 km og er på vej nordpå ad strandvejen da jeg ser en rytter i modsat side på vej sydpå. Han ser et eller andet sted bekendt ud, og dog stadig fremmed. Han ligner Kermit tænker jeg, en gut jeg har snakket med over internettet i et par år, men dog aldrig mødt i virkeligheden. Han kigger tilbage på samme måde. Vi stopper begge op og han kører over i min side og jeg ser at det er Kermit. Hvilken glædelig overraskelse!
Han er på vej hjem fra træning men ændrer straks planen og vi ender med at tage en tur sammen blandt andet forbi Helsingør og hjem til Nivå igen. -Super cool fyr og skide fedt endelig at møde ham IRL. Vi kører og snakker om løst og fast og da han drejer af ved Nivå udveksler vi telefonnumre og siger så på gensyn, jeg er nemlig sikker på at det ikke er sidste gang at Kermit og jeg krydser vore carbon klinger:D Jeg er ser ihvertfald frem til at træne med ham igen!
Så det er en hurtig status for min cykelmæssige færden de sidste halvanden uge. To dukkerter og en optur! Jeg har selvfølgelig kørt mere end de tre gange, blandt andet i mandags dagen efter Slagelseløbet hvor jeg tog ud og rasede ud i 2,5 time og så i tirsdags hvor jeg blev kørt i flere dele af Odense gutterne. Men det er ikke noget nyt.
Noget nyt, er derimod den måde Cadel Evans har indtaget mit hjerte. Denne mand der i medierne er blevet slagtet for sine udtalelser har lært af lektien og ladet sine ben tale. Jeg syntes det er forfriskende at han vinder og ikke fylder ud i de sekundære placeringer. Først og fremmest er det dejligt at se en mand der lever op til VM trøjens værdighed. At han så også bare er så bundsolid og en af verdens absolut bedste cykelryttere og stadigvæk udvikler sig er jo fedt. Lørdagens etape i Giroen lang den hvide strækning (grusvejene) vandt han fra spids selvom han havde Cunego og vinokourov på hjul, på Muuren slog han selveste Contador. Han er altid med fremme og hvor klæder det ham godt endelig at få noget succes! Jeg lod faktisk allerede mærke til ham sidste forår hvor han kom hjem i en gruppe med blandt andet Cunego som han slog i en spurt, der tænkte jeg lidt; "what"? Men slog det hen som en enlig svale. Det var det ikke! Han er blevet en iskold dræber der er så sympatisk at han knap gider at juble over en sejr. Det bringer mig i øvrigt til sidste punkt i dagens tekst. Oksen fra Hammel. Han vandt jo igår og da jeg tændte tv og så at han sad i udbryder gruppen der tænkte jeg straks på dauphine forrige år, det var samme opskrift. At han så hiver den hjem er jo fantastisk og at han laver en ny jublegestus, Skrivemaskinen, er da et underholdende indsalg. Manden er jo sjov!
lørdag den 8. maj 2010
Stilhed før stormen!
Så kom dagen endelig hvor Giroen bliver skudt af! Altid et fornøjeligt bekendtskab:D
I år er der hele fem danskere med hvilket blot gør det mere spændende. Jeg glæder mig til at se ryttere som Evans, Sastre, Wiggins, Vandevelde og selvfølgelig Vinokourov der i LBL viste at han var helt tilbage i toppen.
Derudover bliver det også spændende at følge de indfødtes indbyrdes kamp i deres tur rundt i dette cykelgale land, jeg tænker især på en som Garzelli der kører sidst sidste løb, Cunego, Nibali og Basso you name it, Scarponi også for den sags skyld, selvom han ikke kan kører klassement er han en eminent rytter der er dygtig til at bruge hovedet. Italierne er folk der forstår at skabe et flot cykelløb.
Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at kigge på danskerne, Anders Lund, Chris Anker, Nicki Sørensen og især Michael Mørkøv der er fra Kokkedal hvor jeg selv er fra. Derudover har vi også Martin Pedersen fra Footon Servetto med, jeg har stor respekt for de danske talenter der formår på egen hånd at tage ud i Europa og skabe sig et navn som man gjorde i gamle daw´. Ikke fordi jeg på nogen måde vil undergrave dem der kører på danske hold, men jeg syntes det rart med lidt adspredelse som Vandborg på Liquigas, Kvist hos Quickstep osv. Der er ofte næsten ingen fokus på disse danskere der begår sig i det internationale felt ift til dem på de hjemlige hold så det bliver rart at følge op på!
Udover det skal jeg selv køre i morgen tidlig i Slagelse. 4 omgange a 27 km med C klassen, ruten har jeg plottet ind på www.bikelog.dk og så kan man ganske smart se højdekurven:
Den er ialt 208 højdemeter for hver omgang dvs 832 hm i alt, så det bliver lidt op og ned hvilket jeg foretrækker frem for det helt flade som der var i f.eks Ringsted. Nu fandt jeg først hjemmesiden forleden så plottede også lige ruten fra Danske bank løbet ind og den var på 244 hm per omgang, ialt 732 hm.
Jeg har i denne uge bare slappet af, kørte dog lige en lille tur på 50 km i torsdags for ikke at gro fast, men det var absolut bare for at afslapningen og for at få lidt adspredelse. I øvrigt så kom der billeder op fra Danske Bank løbet inde på Lafoto så I får lige et med hvor jeg kommer i mål som nr 36:
Som man kan se var dejlig vejr! Sådan bliver det vist ikke i morgen hvis man skal tro vejr oraklerne:/ Men man kan ikke få det sådan hver gang. Jeg vil så vidt som muligt prøve at se om jeg kan ramme "dagens udbrud" og hvis ikke så hellere dø i front end at komme hjem og lugte af prut som en vis rytter engang sagde inde på feltet. Mit mål er ihvertfald at få en placering af en art, om det er muligt må tiden vise men jeg vil da gøre et ærligt forsøg...
I år er der hele fem danskere med hvilket blot gør det mere spændende. Jeg glæder mig til at se ryttere som Evans, Sastre, Wiggins, Vandevelde og selvfølgelig Vinokourov der i LBL viste at han var helt tilbage i toppen.
Derudover bliver det også spændende at følge de indfødtes indbyrdes kamp i deres tur rundt i dette cykelgale land, jeg tænker især på en som Garzelli der kører sidst sidste løb, Cunego, Nibali og Basso you name it, Scarponi også for den sags skyld, selvom han ikke kan kører klassement er han en eminent rytter der er dygtig til at bruge hovedet. Italierne er folk der forstår at skabe et flot cykelløb.
Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at kigge på danskerne, Anders Lund, Chris Anker, Nicki Sørensen og især Michael Mørkøv der er fra Kokkedal hvor jeg selv er fra. Derudover har vi også Martin Pedersen fra Footon Servetto med, jeg har stor respekt for de danske talenter der formår på egen hånd at tage ud i Europa og skabe sig et navn som man gjorde i gamle daw´. Ikke fordi jeg på nogen måde vil undergrave dem der kører på danske hold, men jeg syntes det rart med lidt adspredelse som Vandborg på Liquigas, Kvist hos Quickstep osv. Der er ofte næsten ingen fokus på disse danskere der begår sig i det internationale felt ift til dem på de hjemlige hold så det bliver rart at følge op på!
Udover det skal jeg selv køre i morgen tidlig i Slagelse. 4 omgange a 27 km med C klassen, ruten har jeg plottet ind på www.bikelog.dk og så kan man ganske smart se højdekurven:
Den er ialt 208 højdemeter for hver omgang dvs 832 hm i alt, så det bliver lidt op og ned hvilket jeg foretrækker frem for det helt flade som der var i f.eks Ringsted. Nu fandt jeg først hjemmesiden forleden så plottede også lige ruten fra Danske bank løbet ind og den var på 244 hm per omgang, ialt 732 hm.Jeg har i denne uge bare slappet af, kørte dog lige en lille tur på 50 km i torsdags for ikke at gro fast, men det var absolut bare for at afslapningen og for at få lidt adspredelse. I øvrigt så kom der billeder op fra Danske Bank løbet inde på Lafoto så I får lige et med hvor jeg kommer i mål som nr 36:
Som man kan se var dejlig vejr! Sådan bliver det vist ikke i morgen hvis man skal tro vejr oraklerne:/ Men man kan ikke få det sådan hver gang. Jeg vil så vidt som muligt prøve at se om jeg kan ramme "dagens udbrud" og hvis ikke så hellere dø i front end at komme hjem og lugte af prut som en vis rytter engang sagde inde på feltet. Mit mål er ihvertfald at få en placering af en art, om det er muligt må tiden vise men jeg vil da gøre et ærligt forsøg...
tirsdag den 4. maj 2010
Danske Bank løbet i Ørbæk.
Ja så får I sgu endnu en update, har lidt tid her til aften så hvorfor ikke, bliver jo også nødt til at blogge lidt mens hukommelsen er frisk:D
I søndags havde jeg et regnskab der skulle gøres op, Nyborg Ck´s løb der går under navnet Danske Bank løbet. Sidste år fandt jeg hurtigt ud af at navnet godt kunne tages bogstaveligt for det var hvad jeg fik. Danske bank! Anyway here goes:
Ruten ligger omkring 27 km fra hvor jeg bor og der er ingen nævneværdig offentlig transport så jeg cyklede derud, ikke optimalt men billigt for en fatttigrøv som mig. Desuden gik starten kl 11:25 så der var tid til at komme ud af fjerene. Jeg kendte godt vejen derud og kørte omkring 1,5 time før. Det passede perfekt og med det sagt skulle jeg nok ikke have kommet meget senere før det havde været sent. Da jeg ankom til indskrivningen gav jeg benene lidt kamfer creme, spiste en banan og puttede den obligatoriske dåse cola i baglommen. Gik ud for at skrive mig ind og så selveste Bjarne Riis stå og skrue på en Saxo Bank cykel ved sin bil, den velkendte saxo bank sportsdirektør vogn. Han havde taget en Designa rytter med som han nok har lidt i kikkerten, en ung gut som jeg ikke kunne se hvem var. Men meget sjovt input.
Jeg mødte min gamle bekendte Ryan lidt før start og fik lov at lægge mine sager i hans bil så det var også perfekt. Ruten kendte jeg godt, en flot sag på 30 km der skulle forceres 3 gange. Ialt 90 km. Sidste år gik det knap så godt men i år var jeg indstillet på at det skulle gå anderledes. Der var en del stigninger på ruten og enkelte steder var den meget teknisk. Men generelt er det et rigtigt godt arrangeret løb i flotte omgivelser, som klart kan anbefales, her et foto fra et af de tekniske steder hvor man først kører igennem en lang men skarp venstrekurve, så ligeud ned til bunden og hertil:
Som man kan se med halmballerne så er der øje for detaljen og arrangørerne fortjener en stor cadeu for deres arbejde, og ikke mindst for sikkerheden.
Starten gik og jeg var en smule ude af fokus til at begynde med men var opsat på at det ikke skulle være som sidst. Mit mål var sådan set at gøre det bedre end sidst (ikke så svært da det så indebar at jeg skulle hænge på mere en 15 km) Jeg har et indtryk af at der bliver kørt stærkere i distrikt JF i forhold til på sjælland. Måske pga der er flere til start så med tanke på sidste uge i Ringsted ville det nok blive hårdt. Jeg startede lidt bagi men fik i løbet af første omgang kørt mig stille og roligt frem i feltet, der var en del ryk men jeg tror at sidste uge havde hærdet mig lidt for det gjorde ikke ligeså ondt og måske var den kuperede rute mere favorabel for sådan en som mig. Jeg sad ihvertfald godt og kunne ikke mærke de 27 km derud jeg allerede havde i benene, men så omvendt, det tager også tid for mig at blive varm så det var måske en fordel.
Som altid forsøgte folk at komme afsted, jeg kørte også med men lykkedes ikke at ramme det rigtige udbrud hvor en gruppe på seks mand kørte afsted. Jeg tror det var i slutningen af første omgang men er ikke sikker. Jeg havde ihvertfald gode ben og havde også bare i tankerne at køre mig selv i smadder så jeg gik med på hvad jeg kunne af angreb, men det er lidt held og lotto. Men altså første omgang så sådan ud:
Da vi kører ud på anden omgang var jeg tændt, havde gode ben og lå fremme. Efter de tekniske stykker hvor jeg kunne se den var trukket godt ud forsøgte jeg at køre på nogle af bakkerne for at se om man kunne rive sig løs med et par stykker men det lykkedes ikke, vi blev kørt ind hver gang og det var sådan set ret kendetegnende for hele løbet, masser af initiativ men der manglede lige det sidste. Udbryderne var ikke langt væk vidste vi og der blev kørt til. Men jeg følte mig stærk og det er længe siden jeg har følt sådan, tror det er optur over at knæ skaden næsten er væk og at jeg er på rette spor rent formmæssigt. Jeg lagde mig lidt ned i feltet for at restituere lidt på Svendborgvej som er lang og lige og hvor vinden der kom svagt fra sydøst kunne spille ind. 50 km inde kommer der en lang nedkørsel efterfulgt af en hård stigning hvor jeg satte mig ned i et lavt gear og firede lidt for at spare på kræfterne og gemme mig lidt til sidste omgang. Det var tydeligt at mærke at feltet ikke var indstillet på at give op for farten steg hele vejen hen mod mål som det også ses på illustrationen fra anden omgang:
På sidste omgang umiddelbart efter mål kunne jeg lige drikke min cola, der er bare ikke noget bedre end at tømme sådan en dåse og det giver lige et spark i r%#n med alt det sukker der er i. Læskende! Jeg kunne dog godt mærke distancen og den kuperede rute så jeg tog den lidt med ro men lå stadig i den forreste halvdel af feltet. Positionskampen var dog intensiveret og en enkelt gang røg jeg da også ud i grusrabatten men gav den lige en ekstra tand for at holde farten og kom op på vejen igen, lidt halvdramatisk da jeg kunne mærke baghjulet slide på kanten asfalten men det gik! Halvvejs på tredje omgang blev der kørt og jeg forsøgte et par gange at køre op til dem der rykkede men hver gang kom feltet op lige hælene. En rytter passerede mig og drejede hovedet og sagde "idiot" til mig. Hvorfor aner jeg ikke men i kampens hede siger man mange dumme ting så jeg lod det gå over hovedet på mig. Da vi når dagens næstsidste stigning sidder jeg midt i feltet da der bliver forceret. Jeg sidder i et lavt gear da en rytter foran mig taber moment og jeg må sagtne farten hvorefter folk stryger forbi til hver side. Foran er der nogle der kører og da jeg kommer fri og forsøger at hænge på kommer krampen i begge lår, jeg må slappe lidt og kan se hovedfeltet 50 meter foran mig, liiige der, man skal bare liige op men man kan ikke og langsomt kan man se at afstanden øges. Jeg er dog ikke den eneste og finder sammen med ca ti mand som jeg sammen med optager jagten på det decimerede felt. Vi jagter i sidevinden i nogle km og og ned af bakke, forbi ryttere der er sat og da vi endelig er ved at nærme os kører feltet til højre og ind på opløbet hvor vi kan se spurten om de sekundære placeringer begynde. Jeg selv spurter ind mod mod mål og overhaler også et par stykker kommer ind 20 sekunder efter hovedfeltet og 1:11 efter vinderen fra udbrydergruppen på en 36 plads.
Det var for mit vedkommende et tilfredsstillende løb i og med jeg var aktiv gennem løbet og fik kørt mig helt ud. På omgangsdataene kan man se at farten øges igennem hele løbet. De samlede stats kommer her:
Læg specielt mærke til topfarten på 74 kmt. Jeg ved ikke hvor den er sat men mistænker stedet hvor billedet er fra. I øvrigt er mine pulsdata også helt anderledes i forhold til sidste uge i ringsted hvor jeg var i AT i næsten en time. Her er jeg i AT i 25 min. Lidt sjovt at se forskellen!
Ved målområdet var kræmmeren fra sidste år på plads igen, med slagtilbud der fristede en del men jeg stod over denne gang da jeg ikke mangler noget udover en bil til at fragte mig rundt i det ganske land. Jeg steg på cyklen efter at have nydt atmosfæren og det gode vejr samt min recovery drik, en liter MAJA kakao som efterhånden er fast ritual at have med (7,95 i fakta, se det er til at overkomme) og drønede de 27 km hjem. Jeg endte med at have kørt ialt 144 km den dag. Så nu står den på lidt restitution inden det går løs i Slagelse på søndag! Min træningsdagbog vidner også om at det er ved at være tid til en rolig uge:
Hav det godt så længe!
PS: Nu starter Giroen snart. Damn jeg får travlt:D !
I søndags havde jeg et regnskab der skulle gøres op, Nyborg Ck´s løb der går under navnet Danske Bank løbet. Sidste år fandt jeg hurtigt ud af at navnet godt kunne tages bogstaveligt for det var hvad jeg fik. Danske bank! Anyway here goes:
Ruten ligger omkring 27 km fra hvor jeg bor og der er ingen nævneværdig offentlig transport så jeg cyklede derud, ikke optimalt men billigt for en fatttigrøv som mig. Desuden gik starten kl 11:25 så der var tid til at komme ud af fjerene. Jeg kendte godt vejen derud og kørte omkring 1,5 time før. Det passede perfekt og med det sagt skulle jeg nok ikke have kommet meget senere før det havde været sent. Da jeg ankom til indskrivningen gav jeg benene lidt kamfer creme, spiste en banan og puttede den obligatoriske dåse cola i baglommen. Gik ud for at skrive mig ind og så selveste Bjarne Riis stå og skrue på en Saxo Bank cykel ved sin bil, den velkendte saxo bank sportsdirektør vogn. Han havde taget en Designa rytter med som han nok har lidt i kikkerten, en ung gut som jeg ikke kunne se hvem var. Men meget sjovt input.
Jeg mødte min gamle bekendte Ryan lidt før start og fik lov at lægge mine sager i hans bil så det var også perfekt. Ruten kendte jeg godt, en flot sag på 30 km der skulle forceres 3 gange. Ialt 90 km. Sidste år gik det knap så godt men i år var jeg indstillet på at det skulle gå anderledes. Der var en del stigninger på ruten og enkelte steder var den meget teknisk. Men generelt er det et rigtigt godt arrangeret løb i flotte omgivelser, som klart kan anbefales, her et foto fra et af de tekniske steder hvor man først kører igennem en lang men skarp venstrekurve, så ligeud ned til bunden og hertil:
Som man kan se med halmballerne så er der øje for detaljen og arrangørerne fortjener en stor cadeu for deres arbejde, og ikke mindst for sikkerheden.Starten gik og jeg var en smule ude af fokus til at begynde med men var opsat på at det ikke skulle være som sidst. Mit mål var sådan set at gøre det bedre end sidst (ikke så svært da det så indebar at jeg skulle hænge på mere en 15 km) Jeg har et indtryk af at der bliver kørt stærkere i distrikt JF i forhold til på sjælland. Måske pga der er flere til start så med tanke på sidste uge i Ringsted ville det nok blive hårdt. Jeg startede lidt bagi men fik i løbet af første omgang kørt mig stille og roligt frem i feltet, der var en del ryk men jeg tror at sidste uge havde hærdet mig lidt for det gjorde ikke ligeså ondt og måske var den kuperede rute mere favorabel for sådan en som mig. Jeg sad ihvertfald godt og kunne ikke mærke de 27 km derud jeg allerede havde i benene, men så omvendt, det tager også tid for mig at blive varm så det var måske en fordel.
Som altid forsøgte folk at komme afsted, jeg kørte også med men lykkedes ikke at ramme det rigtige udbrud hvor en gruppe på seks mand kørte afsted. Jeg tror det var i slutningen af første omgang men er ikke sikker. Jeg havde ihvertfald gode ben og havde også bare i tankerne at køre mig selv i smadder så jeg gik med på hvad jeg kunne af angreb, men det er lidt held og lotto. Men altså første omgang så sådan ud:
Da vi kører ud på anden omgang var jeg tændt, havde gode ben og lå fremme. Efter de tekniske stykker hvor jeg kunne se den var trukket godt ud forsøgte jeg at køre på nogle af bakkerne for at se om man kunne rive sig løs med et par stykker men det lykkedes ikke, vi blev kørt ind hver gang og det var sådan set ret kendetegnende for hele løbet, masser af initiativ men der manglede lige det sidste. Udbryderne var ikke langt væk vidste vi og der blev kørt til. Men jeg følte mig stærk og det er længe siden jeg har følt sådan, tror det er optur over at knæ skaden næsten er væk og at jeg er på rette spor rent formmæssigt. Jeg lagde mig lidt ned i feltet for at restituere lidt på Svendborgvej som er lang og lige og hvor vinden der kom svagt fra sydøst kunne spille ind. 50 km inde kommer der en lang nedkørsel efterfulgt af en hård stigning hvor jeg satte mig ned i et lavt gear og firede lidt for at spare på kræfterne og gemme mig lidt til sidste omgang. Det var tydeligt at mærke at feltet ikke var indstillet på at give op for farten steg hele vejen hen mod mål som det også ses på illustrationen fra anden omgang:
På sidste omgang umiddelbart efter mål kunne jeg lige drikke min cola, der er bare ikke noget bedre end at tømme sådan en dåse og det giver lige et spark i r%#n med alt det sukker der er i. Læskende! Jeg kunne dog godt mærke distancen og den kuperede rute så jeg tog den lidt med ro men lå stadig i den forreste halvdel af feltet. Positionskampen var dog intensiveret og en enkelt gang røg jeg da også ud i grusrabatten men gav den lige en ekstra tand for at holde farten og kom op på vejen igen, lidt halvdramatisk da jeg kunne mærke baghjulet slide på kanten asfalten men det gik! Halvvejs på tredje omgang blev der kørt og jeg forsøgte et par gange at køre op til dem der rykkede men hver gang kom feltet op lige hælene. En rytter passerede mig og drejede hovedet og sagde "idiot" til mig. Hvorfor aner jeg ikke men i kampens hede siger man mange dumme ting så jeg lod det gå over hovedet på mig. Da vi når dagens næstsidste stigning sidder jeg midt i feltet da der bliver forceret. Jeg sidder i et lavt gear da en rytter foran mig taber moment og jeg må sagtne farten hvorefter folk stryger forbi til hver side. Foran er der nogle der kører og da jeg kommer fri og forsøger at hænge på kommer krampen i begge lår, jeg må slappe lidt og kan se hovedfeltet 50 meter foran mig, liiige der, man skal bare liige op men man kan ikke og langsomt kan man se at afstanden øges. Jeg er dog ikke den eneste og finder sammen med ca ti mand som jeg sammen med optager jagten på det decimerede felt. Vi jagter i sidevinden i nogle km og og ned af bakke, forbi ryttere der er sat og da vi endelig er ved at nærme os kører feltet til højre og ind på opløbet hvor vi kan se spurten om de sekundære placeringer begynde. Jeg selv spurter ind mod mod mål og overhaler også et par stykker kommer ind 20 sekunder efter hovedfeltet og 1:11 efter vinderen fra udbrydergruppen på en 36 plads.
Det var for mit vedkommende et tilfredsstillende løb i og med jeg var aktiv gennem løbet og fik kørt mig helt ud. På omgangsdataene kan man se at farten øges igennem hele løbet. De samlede stats kommer her:
Læg specielt mærke til topfarten på 74 kmt. Jeg ved ikke hvor den er sat men mistænker stedet hvor billedet er fra. I øvrigt er mine pulsdata også helt anderledes i forhold til sidste uge i ringsted hvor jeg var i AT i næsten en time. Her er jeg i AT i 25 min. Lidt sjovt at se forskellen!
Ved målområdet var kræmmeren fra sidste år på plads igen, med slagtilbud der fristede en del men jeg stod over denne gang da jeg ikke mangler noget udover en bil til at fragte mig rundt i det ganske land. Jeg steg på cyklen efter at have nydt atmosfæren og det gode vejr samt min recovery drik, en liter MAJA kakao som efterhånden er fast ritual at have med (7,95 i fakta, se det er til at overkomme) og drønede de 27 km hjem. Jeg endte med at have kørt ialt 144 km den dag. Så nu står den på lidt restitution inden det går løs i Slagelse på søndag! Min træningsdagbog vidner også om at det er ved at være tid til en rolig uge:
Hav det godt så længe!PS: Nu starter Giroen snart. Damn jeg får travlt:D !
Ringsted...
Så er jeg tilbage foran tasterne! Sidst jeg bloggede stod jeg foran årets første udfordring, Team Cykling Ringsteds åbne landevejs løb der løb af stablen 25 april:
Jeg stod op ved sekstiden og hoppede på toget lidt i syv, eller, faktisk var jeg lige oppe 04:30 for at fylde depoterne; Musli med yoghurt, en banan, og pasta med hvide bønner til og så en masse vand!
Jeg havde printet rutebeskrivelsen og forhørt mig lidt rundt omkring og fået at vide at den var flad som en tortilla. Til gengæld havde den en del sving og nogle stykker hvor vinden kunne spille ind.
Nu har jeg ikke trænet mit ryk så meget så jeg havde en ide om at den skulle køres fra front, denne 30km lange rute der skulle køres 3 gange. På denne måde kunne jeg "fire" den lidt efter svingene. Mit overordnede mål var at sidde med rundt og ønsketækningen lød på en top 30. Det var hvad jeg jeg følte jeg maksimalt var i stand til.
Kl 08:38 gik løbet igang og første omgang var præget af en del ryk og jeg firede den for at spare mig selv mest muligt. Der var et par lange lige stykker hvor vinden kunne spille ind men da det var så tidligt havde den ikke fået fat endnu, men de mange ryk gjorde alligevel at pulsen kom ret godt op. Det er sjovt som løbsanatomien ændrer sig fra klasse til klasse, i BEG eller det der nu hedder D kører man praktisk talt 80 km og en spurt. I C er det helt anderledes, her er langt mere taktik, positionskamp og sidst men ikke mindst enormt mange ryk, så det er helt anderledes.
Nå, men første omgang var præget af de karakteristiske ryk der resulterede i at et 13mands udbrud fik lov at smutte afsted på første omgang, og pludselig havde feltet ligesom mere eller mindre accepteret dette, selvom der stadig blev rykket var der dog ikke megen velvilje til at køre dem ind. Vi passede mål for første gang og så tog vinden til. Mine stats for første omgang ser sådan ud:
Anden omgang var ret hård, på de lange stykker var feltet strukket helt ud, som perler på en snor ville leth have sagt, og jeg fik efterfølgende at vide at den var knækket en enkelt gang men at bagenden var kommet op igen da der kom lidt stilstand på tingene igen. Jeg var på et tidspunkt rigtigt presset og frygtede at jeg blev smidt men holdt heldigvis lige nøjagtig stand. Det var som om at feltet ikke rigtig accepterede situationen med de 13 mand i front og folk ville gerne afsted. Samarbejde var der ikke meget af, det var ryk i højre og venstre. Det ville være forkert at sige at jeg ikke led for det gjorde jeg, men jeg skulle bare hænge på og det gjorde jeg selvom det holdt hårdt! Jeg fik samlet mig op og følte mig egentligt ret godt tilpas og rykkede så med i nogle forsøg et par gange for at prøve mig selv af og på et tidspunkt efter ca 50 km havde jeg og to andre fået et hul på 100 meter, "vi har hul" kom det fra den ene og vi gav den så gas. Jeg kunne godt mærke at det nok var lidt for hovmodigt af mig med den form jeg har nu men prøvede at køre med rundt så godt jeg nu kunne. Vi blev hentet ind igen efter et stykke tid, ja tid er jo relativt når man kører på maks så ved ikke hvor længe vi lå og dinglede på mellemhånd men tror det var et par km. Vi blev slugt af feltet igen lidt før mål og pludselig gik vi ud på sidste omgang. Som man kan se er gennemsnitsfarten her en smule højre men pulsen en smule lavere, det er trætheden fra de udmagrende ryk der har sat ind:
Ud på sidste omgang havde man accepteret at man nok ikke så udbryderne igen så der kom lidt stilstand på tingene. Der blev dog rykket i sidevinden hvilket altid trækker tænder ud, især når vinden eks kommer fra højre af så rykker man i venstre så man ikke kan side på vifte så gør det "ondt" på alle. Men det var knap så ekstremt som på anden omgang og jeg følte mig stadig ok kørende, især i forhold til anden omgang, jeg kunne dog godt mærke på mine ben at det var i slutfasen vi var , de mange ryk havde sat deres spor. Men jeg var nok ikke den eneste der var ved at være lidt brugt! Omkring 15 km før mål rykkede to ryttere og der var ikke nogen der var interesset i at optage forfølgelsen, jeg tænkte på at spare mig så godt som muligt, og de to fik lov at køre væk og ca 10 km før mål begyndte positionskampen. Jeg fik placeret mig fint men 5 km før mål ude på en bred ringvej med to spor havnede jeg af ukendte årsager ude i vinden og kunne mærke krampen i venstre lår, der lige over knæet på indersiden. L%#t tænkte jeg og tog den med ro et par sekunder hvor jeg blev nødt til at falde lidt tilbage for at overkomme krampen og skiftede op i et hårdere gear og trådte den igang igen så jeg kunne komme ind i feltet igen. jeg var mærket efter vinden og de de mange ryk og kørte så bare med i feltet hvor farten steg hen mod mål. Den høje fart og min krampe gjorde at benene ikke var til at spurte og jeg var egentligt meget godt tilfreds med min indsats, målet om at sidde med hovedfeltet var nået og da spurten satte ind fulgte jeg med siddende uden at spurte og kom så ind som nr.34. Sidste omgang ser sådan ud:
Som det ses kører feltet ca et minut langsommere end foregående omgang, slaget var tabt vidste alle, men jeg var nu godt tilfreds. En sjov historie er at en af dem der sad i udbruddet var en gammel bekendt der er kommet på cyklen igen. Jeg gik til fodbold med ham som barn og efterfølgende kørte vi i ungdomsklasserne sammen. Han blev nr. 4 og vi fik talt gamle dage bagefter. Et hyggeligt gensyn, og flot kørt af ham! Han fører i øvrigt stillingen i sjællands distriktet og rykker nok snart op i B efter en solid indsats i værløse for et par uger siden, imponerende!
Samlet set kan man se på på min totale puls data at det til trods for den flade rute var et hårdt løb, jeg har ligget i min AT zone i næsten en time hvilket er det højeste siden jeg fik min polar!
Så man kan roligt sige at det var en solid omgang træning. Jeg nåede mit mål om at sidde med og det gik helt efter planen. Jeg er ihvertfald godt tilfreds med min egen indsats, jeg fik hvad jeg kom efter, en god omgang bank der forhåbentligt gør mig stærkere til de kommende løb:D Næste løb på kalenderen er en gammel kending i Jylland/Fyn distriktet, Danske Bank løbet i Nyborg hvor et gammelt regnskab skal gøre op:)
Jeg stod op ved sekstiden og hoppede på toget lidt i syv, eller, faktisk var jeg lige oppe 04:30 for at fylde depoterne; Musli med yoghurt, en banan, og pasta med hvide bønner til og så en masse vand!
Jeg havde printet rutebeskrivelsen og forhørt mig lidt rundt omkring og fået at vide at den var flad som en tortilla. Til gengæld havde den en del sving og nogle stykker hvor vinden kunne spille ind.
Nu har jeg ikke trænet mit ryk så meget så jeg havde en ide om at den skulle køres fra front, denne 30km lange rute der skulle køres 3 gange. På denne måde kunne jeg "fire" den lidt efter svingene. Mit overordnede mål var at sidde med rundt og ønsketækningen lød på en top 30. Det var hvad jeg jeg følte jeg maksimalt var i stand til.
Kl 08:38 gik løbet igang og første omgang var præget af en del ryk og jeg firede den for at spare mig selv mest muligt. Der var et par lange lige stykker hvor vinden kunne spille ind men da det var så tidligt havde den ikke fået fat endnu, men de mange ryk gjorde alligevel at pulsen kom ret godt op. Det er sjovt som løbsanatomien ændrer sig fra klasse til klasse, i BEG eller det der nu hedder D kører man praktisk talt 80 km og en spurt. I C er det helt anderledes, her er langt mere taktik, positionskamp og sidst men ikke mindst enormt mange ryk, så det er helt anderledes.
Nå, men første omgang var præget af de karakteristiske ryk der resulterede i at et 13mands udbrud fik lov at smutte afsted på første omgang, og pludselig havde feltet ligesom mere eller mindre accepteret dette, selvom der stadig blev rykket var der dog ikke megen velvilje til at køre dem ind. Vi passede mål for første gang og så tog vinden til. Mine stats for første omgang ser sådan ud:
Anden omgang var ret hård, på de lange stykker var feltet strukket helt ud, som perler på en snor ville leth have sagt, og jeg fik efterfølgende at vide at den var knækket en enkelt gang men at bagenden var kommet op igen da der kom lidt stilstand på tingene igen. Jeg var på et tidspunkt rigtigt presset og frygtede at jeg blev smidt men holdt heldigvis lige nøjagtig stand. Det var som om at feltet ikke rigtig accepterede situationen med de 13 mand i front og folk ville gerne afsted. Samarbejde var der ikke meget af, det var ryk i højre og venstre. Det ville være forkert at sige at jeg ikke led for det gjorde jeg, men jeg skulle bare hænge på og det gjorde jeg selvom det holdt hårdt! Jeg fik samlet mig op og følte mig egentligt ret godt tilpas og rykkede så med i nogle forsøg et par gange for at prøve mig selv af og på et tidspunkt efter ca 50 km havde jeg og to andre fået et hul på 100 meter, "vi har hul" kom det fra den ene og vi gav den så gas. Jeg kunne godt mærke at det nok var lidt for hovmodigt af mig med den form jeg har nu men prøvede at køre med rundt så godt jeg nu kunne. Vi blev hentet ind igen efter et stykke tid, ja tid er jo relativt når man kører på maks så ved ikke hvor længe vi lå og dinglede på mellemhånd men tror det var et par km. Vi blev slugt af feltet igen lidt før mål og pludselig gik vi ud på sidste omgang. Som man kan se er gennemsnitsfarten her en smule højre men pulsen en smule lavere, det er trætheden fra de udmagrende ryk der har sat ind:
Ud på sidste omgang havde man accepteret at man nok ikke så udbryderne igen så der kom lidt stilstand på tingene. Der blev dog rykket i sidevinden hvilket altid trækker tænder ud, især når vinden eks kommer fra højre af så rykker man i venstre så man ikke kan side på vifte så gør det "ondt" på alle. Men det var knap så ekstremt som på anden omgang og jeg følte mig stadig ok kørende, især i forhold til anden omgang, jeg kunne dog godt mærke på mine ben at det var i slutfasen vi var , de mange ryk havde sat deres spor. Men jeg var nok ikke den eneste der var ved at være lidt brugt! Omkring 15 km før mål rykkede to ryttere og der var ikke nogen der var interesset i at optage forfølgelsen, jeg tænkte på at spare mig så godt som muligt, og de to fik lov at køre væk og ca 10 km før mål begyndte positionskampen. Jeg fik placeret mig fint men 5 km før mål ude på en bred ringvej med to spor havnede jeg af ukendte årsager ude i vinden og kunne mærke krampen i venstre lår, der lige over knæet på indersiden. L%#t tænkte jeg og tog den med ro et par sekunder hvor jeg blev nødt til at falde lidt tilbage for at overkomme krampen og skiftede op i et hårdere gear og trådte den igang igen så jeg kunne komme ind i feltet igen. jeg var mærket efter vinden og de de mange ryk og kørte så bare med i feltet hvor farten steg hen mod mål. Den høje fart og min krampe gjorde at benene ikke var til at spurte og jeg var egentligt meget godt tilfreds med min indsats, målet om at sidde med hovedfeltet var nået og da spurten satte ind fulgte jeg med siddende uden at spurte og kom så ind som nr.34. Sidste omgang ser sådan ud:
Som det ses kører feltet ca et minut langsommere end foregående omgang, slaget var tabt vidste alle, men jeg var nu godt tilfreds. En sjov historie er at en af dem der sad i udbruddet var en gammel bekendt der er kommet på cyklen igen. Jeg gik til fodbold med ham som barn og efterfølgende kørte vi i ungdomsklasserne sammen. Han blev nr. 4 og vi fik talt gamle dage bagefter. Et hyggeligt gensyn, og flot kørt af ham! Han fører i øvrigt stillingen i sjællands distriktet og rykker nok snart op i B efter en solid indsats i værløse for et par uger siden, imponerende!
Samlet set kan man se på på min totale puls data at det til trods for den flade rute var et hårdt løb, jeg har ligget i min AT zone i næsten en time hvilket er det højeste siden jeg fik min polar!
Så man kan roligt sige at det var en solid omgang træning. Jeg nåede mit mål om at sidde med og det gik helt efter planen. Jeg er ihvertfald godt tilfreds med min egen indsats, jeg fik hvad jeg kom efter, en god omgang bank der forhåbentligt gør mig stærkere til de kommende løb:D Næste løb på kalenderen er en gammel kending i Jylland/Fyn distriktet, Danske Bank løbet i Nyborg hvor et gammelt regnskab skal gøre op:)
Abonner på:
Opslag (Atom)