VOLLEBAK! og Dura Ace 7850 c24cl

Så er jeg lige kommet hjem fra endnu en dejlig session med Cycling Odense.
Idag var der ikke ligeså mange med som i tirsdags vi var vel en 10-15 stykker.

Vi kørte mod nordvest til en rute de havde ude ved Højbjerg. Det fungerede ligesom sidst, en 5 km lang rute men denne gang langt mere kuperet. Vi skulle køre tre omgange med frit løb. Så jeg forventede en masse bank.

Til trods for at jeg havde kørt mig selv helt i hegnet i tirsdags havde jeg restituret bedre end forventet, bevares jeg led stadig som et svin og har da også modtaget nogle kommentarer om min stønnen og prusten hehe. Men pyt jeg skal bare køre mig selv i hegnet et par gange og slappe lidt af hvor jeg restituerer ordentligt igennem så burde min "stønnen" forsvinde. Ikke fordi jeg selv generes af det, når man ligger over 190 i puls er det ikke meget man lægger mærke men det kan jo være de andre blive opstemte af det;-)

Nå, spøg til side og nu til sagen: vi kørte rundt en gang for lige at scoute ruten. Den var meget hård med en ordentligt knold til sidst op til Højbjerg byskiltet, ja det navn skal sgu tages bogstaveligt. Udsigten var i øvrigt pæn!
Ruten var hård og der var forhindringer i form af grus i svingene, samt kolonorme hestepærer som kun provinsheste kan lave, men det var faktisk en rigtigt fed rute.

Jeg blev selvfølgelig sat da det jo er de store drenge jeg leger med nu, men ikke så nemt denne gang! Som jeg sagde i sidste indlæg: min krop reagerer godt på interval træning. Det er jo dejligt!


Noget andet jeg også lige nu er glad for er at jeg har sat ny personlig rekord i maks puls. Tirsdagens strabadser har gjort at min krop så småt er ved at vænnes til at køre på max, smerten er ikke så slem nu og det gør ikke ligeså ondt som før, så idag kunne jeg presse mig selv mere og da jeg så min puls ligge på 191 hvor jeg egentligt følte mig ret godt tilpas vidste jeg at det var nu den søde appelsin skulle presses.
Så jeg pressede lidt og så kom den stille op. Først på 192 hvor den lå den lidt stabilt herefter fik den lige endnu et "squeeze" og røg op på min tidligere personlige rekord på 193, som jeg i øvrigt satte da vi kørte nogle Mermaid ryttere i sænk sidste år til en Lyngby træning,! Her lå den lidt og ja det gjorde da ondt men det motiverede mig samtidig til at lige give den dét ekstra og så røg den op på 194 slag i minuttet. Så eksploderede jeg men det er jo også lidt hensigten med at træne. Men jeg fik en "runners high" af det, især fordi jeg så småt er ved at vænne mig til at ligge i den zone. Jeg er så at sige ved at "vænne mig til smerten", det giver noget selvtillid. Faktisk har min puls idag ligget over 188 slag/minuttet i over 5 minutter! Så det er ikke bare gætteri, men hårde fakta der nu ligger på min Polar CS200Cad.
Jeg vil i denne forbindelse gerne lige rette en kæmpestor tak til min tante Pálmey som har forsynet mig med Polar computere, kadence målere og jeg skal give dig, jeg kan simpelthen ikke leve uden nu. Det har givet min cykling et helt nyt aspekt og gjort at jeg nu har en mere videnskabelig (læs: seriøs) tilgang til min træning. Så mange tak for det!


Jeg har som overskriften antyder også fået nye rims. Et par Dura Ace 7850 c24cl:
de vejer ingenting og jeg er meget tilfreds med dem. De ruller som en drøm og jeg kunne faktisk godt mærke forskel, de er simpelthen hurtigere ift. mine gamle Mavic Open Pro.
De accelererer bedre, reagerer mere promte hvilket jeg lige skulle vænne mig og så er udover at være lirede enormt lette. Et sæt vejer 1388 gram! Altså begge hjul tilsammen!
Så da jeg monterede dem igår og vejede min cykel. Vægten sagde 7,2 kg præcis! og det er inklusive pedaler, computere, sensorer og ikke mindst dobbeldæk (et gammel trick med at skære kanterne af et gammelt sæt dæk og så putte dem imellem nyt dæk og slange, så man undgår punkteringer) så hvis jeg piller dobbeldækkene ud nærmer jeg mig grænsen på 6800 gram som er det en cykel mindst må veje hvis de skal have lov til at køre med i licens-regi.
Hertil, og ikke længere;-) Men har lige hurtigt taget et billede af cyklen som den er står nu:
Det er synd at sige at billederne yder min cykel retfærdighed for man kan ikke se den effekt kulfiberen i fælgen giver eller de metalrøde nipler men de kan give et hint om udseendet og jeg ved der mindst er én derude som er nysgerrig efter at se det;-)

Jeg sad i øvrigt tidligere og regnede ud hvor mange penge jeg har kastet efter den cykel her og blev ganske overrasket. Ialt har jeg givet 16826,- Så kan man trække ca 1400-1500 fra for sadel og sadelpind er fra min gamle Colnago og der var ingen grund til at udskifte dem. Listeprisen havde ellers været omkring de 30000! Det kan man kalde et godt køb! Men det har kun kunnet lade sig gøre fordi jeg har et bagland som f.eks min tante der har støttet mig samt haft en god ven der arbejder i en cykelbiks et sted i nordsjælland, du ved hvem du er så tak! Stellet var en del af Canyons "sponsorprogram" så der var skået over 1/3 af prisen af. Ellers er resten af delene blevet købt med omtanke og gerne i udlandet over nettet. Så det er med andre ord en ægte S.U cykel;-)

Nå men det der skulle have været en lille update omkring de nye hjul og makspuls blev lidt mere omfattende. Jeg holder nu 4 dages hviledage så mine bøffer kan få lov til at restituere. Så ingen træning til mig i weekenden, jeg lærte i fjor at restitution er ligeså vigtigt som selve træningen og her lige i starten af de hårde interval sessions er det vigtigt at komme sig ordentligt.

CIAO!


PS: vægten er nu nede på 73 kg! MAGIC....

Homage til kylingen...

Så kommer sidste nyt efter mine knæproblemer. Det er mig hermed en stor glæde at kunne fortælle at jeg er kommet mig helt over dem. Efter min tur med Birkerød holdt jeg 11 dages pause. Gav knæet fuldstændig ro og mht klampeindstilingerne blev de ændret så de var helt lige. Ikke noget med at vinkle dem eller noget. Det gjorde jeg efter at have studeret aftrykkene fra de gamle sko der var de også helt lige. Nu manglede jeg bare at prøve den nye klampekonfiguration af.

Så i fredags snakkede med min gode gamle makker Simon. Han introducerede mig for cykling og dets glæder og var i mange år min læremester. Han er ved at være aktiv igen og har fået blod på tanden og bedst af alt smag for mere. Han er en smertens mester og en snedig ræv på cyklen og derfor altid en fornøjelse at træne med og så er han stædig. Med andre en dygtig rytter og får at det ike skal være løgn er han hurtigere end mig pt. og det er kun med et par hundrede km i benene i denne sæson. Tal om talent, jeg tør ikke tænke på hvis han trænede ligeså meget som mig! (ring straks til Bjarne) Vi jokede lidt frem og tilbage om at det kunne være sjovt at hooke op og have en session sammen og pludselig havde vi aftalt at mødes i ringsted næste morgen kl 09:30!

Vi mødtes så på ”Legende-stationen” Ringsted. Legende fordi det var sidste holdt på vores cykelferie i forrige årtusinde, nok en ti år siden og min far hentede vores rygsække så vi var fri for dem. Nu stod vi der igen. Ti år senere, og i det kom der et billede ud af, taget samme sted som for ti år siden:

Jeg havde printet nogle kort aftenen forinden og Simon havde været på Climbs.dk så vi var klar på nye eventyr i det midtsjællandske. I virkeligheden anede vi ikke hvor vi ville køre hen, men endte med at køre mod Kirke Valsø hvor der skulle være enormt flot. Da vi spottede et skilt med ”skjoldenæsholm” ringede der en klokke hos os begge. Vi kørte derfor i den retning og endte med at køre op til en vild udkigspost hvor der var et auditorium. Sådanne små bonusoplevelser skal bare nydes og vi brugte også udkigsposten til at beslutte hvor vi skulle bevæge os hen. Så det endte med at vi bevægede os hen imod næste enklave af knolde og pludselig så vi skilte mod Tølløse så der skulle vi da hen og ære vores allesammens tour-helt michael rasmussen! Han er ihvertfald min helt, nu kan det jo heller ikke forventes af mig at min mening om ham er helt objektiv ligesom man heller ikke kan se bort fra at han er verdens bedste klatrer og den eneste der har kunnet sætte alberto contador på plads i bjergene. Fra tølløse kørte vi til mørkøv og videre til til dianalund, en soveby hvor vi lige fik en Cola inden turen gik tilbage til toget i sorø. Vi havde nemlig begrænset tid for var begge bundet af aftaler. Men det hele endte med at vi overskred tiden så Simon kom for sent til hans aftaler og jeg ikke fik min morfar lur (krise). Vores tur endte med at være på 92,7 km fordelt over 3,5 time. Så det var en god lang tur og personligt for mig rigtigt godt for det viste sig at den nye klampekonfiguration var lige i plet så jeg mærkede ikke meget til knæet. Jeg mærkede tilgengæld en anden ømhed i benet som følge af brugen af andre muskelgrupper. En klar indikation af at det har været helt i vejret førhen.

Så kom licensen ellers også i hus. Den blev løst hos min ”hjemklub” CC hillerød fordi jeg syntes det er det nemmeste og ikke mindst, det billigste. Jeg har nemlig ikke finanserne til at investere i nyt tøj og syntes også at Cykling Odenses tøj var alt for dyrt. Der var godt nok 10% pr. del men det er ingenting i forhold til hvad jeg fik hos CCH sidste år. Jeg tror jeg lagde 800 dask og fik både trikot, korte bukser, lange bukser, langærmet trøje, vinterjakke og ikke mindst en vest som jeg ikke kan leve uden. Den er god at tage på når man ruller hjem og det bliver lidt køligere. Jeg finder det nødvendigt at have en fuld garderobe så man er helgarderet til løb.

Men jeg har dog stadig betalt kontingent hos odense så jeg kan træne med dem. Det var jeg idag tirsdag. Har ikke kørt siden lørdag for ville give knæ og muskler ro for vidste godt at jeg højst sandsynligt ville få nogle bank. Det fik jeg så sandelig. Vi startede fra Cykelbanen kl 17 kørte til Allested/Radby hvor de har en rundstrækning på en 5 km der bliver brugt til interval.

Vi blev så delt op i grupper og skulle køre en omgang med rulleskift, dernest frit løb en omgang, lige puste ud og så gentage det. Jeg startede i gruppe med nogle andre C ryttere. Burde nok have sat barren lidt lavere men jeg var indstillet på at lide. Jeg sad med hele første omgang og jeg led hele vejen rundt, men det var dejligt. Kan godt mærke at jeg ikke er vant til den form for smerte endnu men ved det kommer og ved også fra sidste år at min krop reagerer godt på hårde intervaller. Omgangen efter blev jeg dog sat. Jeg gjorde den fejl at give lidt for meget i et skift og pludselig sad jeg på maximum og havde en 5-6 meter op. Det var for meget og langsomt blev jeg kørt agterud. Jeg gav den alt alligevel i ægte ”enkelstarts-mode” men kunne selvfølgelig ikke holde trit. Jeg havde nu brugt en del og kørte ned i gruppen under som var en blandet gruppe med nogle nye ryttere og lidt super-motionister. Men der blev også gået til makronerne selvom jeg faktisk følte mig stærk på første omgang. På anden omgang var det en smule dødt men jeg fandt ud af at det jo var fordi vi kørte ”frit løb”. En rytter stak så af og jeg kørte efter ham helt umotiveret ja nærmest instinktivt med det resultat at jeg havde brugt unødige kræfter. Ikke at det gør noget siden det er træning, det bliver bare hårdere på opløbet men jo man skal jo yde.... Jeg sparede mig derefter og følte igen benene kom sig hurtigt, og lå nu på hjul og tog intet initiativ til at køre ryk ind. Da vi så kom ind på de sidste 1000 meter kørte to afsted og vinden var i ryggen så jeg kørte op til dem men de sidste 300 meter før mål steg en smule og jeg havde ikke nok pondus i mit tråd til at spurte med så jeg rullede ind. Men alt i alt var det rigtigt fedt at køre med ligesindede som i øvrigt tog rigtigt godt imod mig og jeg glæder mig allerede til næste gang. Desuden var det rart at køre rigtigt stærkt igen i en flok. Man giver sig lidt mere når man er ved at tabe et hjul en når man kører alene. Min gns puls var omkring 181 og max var 190. Så jeg har helt klart været i zonen der giver på kontoen. Da jeg kom hjem havde jeg ligget i puls 173-188 i tre kvarter;-)

Men jeg må til at slutte af da klokken en ved at være sengetid selv om jeg godt kunne fortsætte, inden da vil jeg dog lige komme med en form update: Nu har jeg jo ikke kunne kunnet træde ordentligt igennem med venstre-benet i et stykke tid så det var rart at kunne give den fuld gas idag. Jeg mangler at vænne mig til at ligge i lidelses zonen. Kan sagtens mærke at det er noget jeg ikke kan så godt endnu, jeg har grundformen, den muskulære styrke. Jeg mangler bare hurtigheden eller kondien om man vil. At ligge helt oppe hvor det gør ondt, uden at tage mig af smerten og det at kunne køre mig HELT ud men det er en vanesag og jeg ved det kommer så længe jeg bare for mine ”vitaminer” (læs intervaller). Tilgengæld havde jeg ingen problemer med holdbarheden. Mine lange knap 4 timer lange ture i feb-marts har gjort sit tror jeg og givet mig en god platform at bygge formen videre på. Hvor jeg sidste år på dette tidspunkt både manglede holdbarhed og fart har jeg nu holdbarheden til at køre langt. Jeg spiste ikke engang min mad, selvom jeg havde glædet mig til et nutella-boost så den blev først spist 5 km hjemmefra. Så alt i alt er jeg ved rigtigt godt mod, specielt med knæet i mente er jeg glad og fuld af fortrøstning. Jeg tror at jeg om en 2-3 uger vil komme til at kunne gøre mere væsen af mig til fællestræning. Ikke at jeg vil kunne køre op med de Elite-rytterne som blandt kører på landsholdet hvad ved jeg men i min gruppe. Det er et mål i sig selv ihvertfald. Det er de små sejre her i starten der tæller og giver den selvtillid der gør at man føler man kan æde alle. Jeg håber ihvertfald at jeg om max en måned med den rigtige tilgang i form at effektiv interval-træning og den nødvendige restitution kan være en af dem der giver de andre og ikke omvendt som idag.

PS: I morgen onsdag kommer mine nye hjul, et sæt Dura-ace 7850c-24cl, endelig får min hest et par hjul der matcher resten af cyklen i perfomance og kvalitet. Jeg skal nok smide nogle billeder op!

PPS: Jeg debuttere ikke i århus i weekenden da jeg efter dagens tur tror det vil være spild af penge og tid. Jeg er simpelthen ikke helt kampklar endnu så tror det bliver i sorø den 2.maj.

Hav det pænt så længe, og simon: tak for turen det var genialt!

April...

Så er det ved at være en måned siden jeg sidst har opdateret min blog.
Meget er sket siden. Jeg har været lidt uheldig og døjer pt. med en knæskade som følge af en forkert monteret klampe.
Jeg har siden sidste blog trænet 700 km hvilket ikke er nok og jeg må efterhånden sande at jeg er bagud i forhold til min plan. Men det er heller ikke nemt altid at tage højde for sygdom og den slags.
Det er idag ved at være 5 dage siden jeg sidst sad på rammen. Jeg begyndte at føle mig træt generelt samtidg med mit knæ blev mere og mere ømt. pga mit knæ hr jeg heller ikke kunne træne 100 % og det kan mærkes når det går rigtigt stærkt. Jeg er ikke i den form jeg havde håbet på. Men nu er det ikke alt sammen lort. Jeg har bygget godt op ift sidste år og har i år opnået en helt anden styrke i benene. Min anaerobe kapacitet er meget større. Nu mangler bare konditionen og den er sådan set på vej.

I tirsdags, som var sidst jeg trænede kørte jeg ud for at se om lyngby drengene var der. Det var de ikke så jeg oksede til Birkerød og fik lov at køre med hvilket jeg var meget glad for. De er sgu flinke de gutter der. Kørte også med et par gange sidste år og det er no problem. De er cool, nede med de fede osv.
For man får meget mere ud af at køre med andre og birkerødderne kørte da også forholdsvis stærkt. Jeg led i intervallet men det var også min hensigt, lå konstant på 185-191 slag/min hvilket er super, jeg havde ikke overskud overhovedet og var også træt for havde trænet 100km dagen før og doneret 450 ml blod lige bagefter og det sad stadig i benene, man skal yde før man kan nyde den er jeg med på.
Noget jeg ikke er med på var at jeg skulle hentes af den gamle i hammersholt pga at knæet sagde stop under andet interval. Knæet ville simpelthen ikke dreje med rundt og jeg frygtede det værste.

Nu har knæet haft ro i 4 dage nu og jeg kan mærke det har hjulpet. Samtidig har jeg også rekonfiguret min cykel og det betød at klamperne blev sat 100 % neutralt. En tur på vejen med skoene og den nye indstilling gav håb for at jeg snart ikke skal døje med dårlig knæ mere.
Sadelen er røget en centimeter op. Mine sko er åbenbart en smule højere end mine gamle shims og samtidig læste jeg at en for lav sadel let kan give ondt i knæet.
Så der er lys for enden af tunnelen. Jeg er bare ikke lige i den form jeg havde håbet. Men okay, fuck det. Jeg skal nok komme til at køre stærkt alligevel. Det er kun et spørgsmål om konditionen og det gør mig fortrøstningsfuld samtidig er der en måned endnu til sæsonen rigtigt går igang.
Jeg er pt. stærkere end sidste år så der er ikke langt igen. Muskulært har jeg klart gainet til forskel fra i fjor, jeg kan tage starten af høsterkøb bakken på den store uden at syre overhovedet det kunne jeg ikke sidste år. Det er stort for mig.
Jeg tænker lidt på at tage til Alborg og køre den 25 april lidt som sæsondebut. Springe ud i det. Se hvad jeg kan ift de andre og måske vigtigst af alt få en masse bank.

Nu skal jeg også lige afslutningsvis ind på Årets Højdepunkt, PAris- Roubaix som går af stablen i morgen. Jeg kan ikke desværre ikke se det live men må tage til takke med vhs bagefter.
sådan er det men det går nok.

Jeg tror lidt på at Pozzato kan overraske hvis han kan se sg fri for uheld. Desuden er han snu som en ræv.
Det er en stor mundfuld at slå Quickstep men måske vil de andre hold arbejde sammen mod quickstep, det er deres eneste chance. En ting er sikkert:
DET BLIVER EN GYSER!!!


Nu løber tiden fra mig så ganske hurtigt min top ti:

1. Pozzato: i år det hans tur og han slår mirakuløst Boonen på stregen, som han sagde efter E3 Prijs Vlaanderen: "jeg er er hurtigere end de fleste regner med efter 200+ km"
2. Maaskant: Hans præstation sidste år i et meget hårdt roubaix overbeviser mig om at han i år tager et skridt opad.
3. Boonen: Tingene kommer nogle gange for let til en når man er så stærk som boonen og har det hold han har bag sig. Uheld vil gøre at han ikke sidder med når pozzato kører. og han vil bruge en masse energi på at køre op igen.
4. Hincapie: Som altid vil han isoleres tidligt den stakkel. Ved godt der sidder folk som burchardt og boasson-hagen men når udskildningen rigtigt rammer feltet kan de to ikke sidde med. Den eneste der fortjener at vinde. Men måske skal han være den der i historiebøgerne aldrig vandt men altid var der.
5. Breschel: Tager teten for saxobank, bliver spændende men jeg tror heller ikke han har formatet, han virker til tider for passiv men hvad ved jeg, en ting er at se det i tv en anden er at køre det selv. Jeg håber ihvertfald på ham.
6. Hoste: Har ikke taktisk format til at sidde med helt til fiongerspidserne
7. Flecha: Er ikke stærk nok til podiet. Det så vi sidste år i Flandern.
8. Hushovd: Kan han klare de 52 km brosten og de 250 km? Jeg håber! Men vil ikke blive overrasket hvis ikke han kan, jeg syntes bare hans resultater og hans fremgang de sidste år, lagt sammen med hans udtalelser lægger op til noget stort.
9. Cancellara: Formen er der ikke til de 250 km
10. Leukemans: Har før vist at han kan blive en faktor og jeg tror at han selv ved det og i år har trænet op til dagen.

Mit umiddelbare bud. Jeg ved med Breschel det er måske skudt over men han kan overraske.

Men det var alt for denne gang.
Jeg lover at være lidt mere sharp mht opdatering nu når det for alvor går løs men i kan være sikre at alt hvad der hedder løb selvfølgelig bliver logget med det samme.

Hilsen JOE!

PS: Jeg har pimpet min bike med et lille lyn:
Sad og kedede mig da jeg fik øje på en spraydåse jeg havde.
Efter lidt mislykkede forsøg fik jeg endelig et ok resultat.
Det ser bedre ud i virkeligheden har jeg fået fortalt da lynet er glansfuldt hvilket ikke ses på fotoet.

PS: ja det er en pakke toast der står på mit gulv. Ved ikke hvorfor....

GLÆDELIG PÅSKE!!!