I aftes da jeg lå og var helt afslappet tog jeg mit polar f4 på. I forhold til min CS200 er ikke det mest avanceret ur men det funker fint til mine behov. Jeg plejer at sætte limits på hvis jeg vil se min hvilepuls, f.eks så kan jeg sætte en limit der hedder 42-43 og så kan jeg efterfølgende gå ind og se hvor længe jeg har været i den zone og deraf udlede min hvilepuls.
I aftes lå jeg så og så tv og lagde mærke til den konstant lå på 44-45. Nu havde jeg jo skrevet i gårsdagens blog at den var på 43, men hvis den kunne ligge på 44-45 allerede der tænkte jeg at den måtte være lavere end 43.
Så jeg satte en limit på 39-40, hvorefter jeg så tv i nogen tid og til sidst slukkede jeg tv´et. Nu husker jeg ikke så meget men det gør uret jo heldigvis, men jeg har taget uret og strappen af i søvne.
Jeg står op idag, og kigger spændt på uret.
Jeg endte med at have ligget med uret i 01:29:32, knap halvanden time. Gennemsnitspulsen var på 45 slag/minuttet og maxpulsen 66.
Min "Inzone" var på 20 sekunder!
Det vil sige at i disse halvanden time jeg har ligget med uret på har jeg været i den limitzone jeg har angivet på 39-40 slag i knap 20 sekunder! Ikke lang tid, men det er nok og fortæller at min puls med sikkerhed har været nede på de 40 slag i minuttet.
Så sum summarum er min hvilepuls 40 slag/minuttet, og det er faktisk ny rekord! Det laveste den endnu har været var i følge min træningsdagbog den 16 juni 2008 hvor den var nede og kysse de 41/slag/minuttet!
lørdag den 24. april 2010
fredag den 23. april 2010
Sømand eller købmand?
Der er blevet kørt nogle ture med de flinke gutter i Cykling Odense. Med andre ord. Jeg har lidt, været død, rejst mig for så at dø igen! Spøg til side, og så alligevel ikke, det er nu ikke nogen hemmelighed at de kører rigtigt stærkt disse gæve fynboer. Jeg ved ikke præcist hvad de kører i, det er lidt blandet. Der er både juniorer, A, B, C og D-ryttere samt enkelte supermotionister.
Jeg kørte den første tur med dem tirsdag. Vi var 24 ryttere og blev delt op i fire hold. Jeg hoppede på det "langsomme tog", da jeg ikke har kørt nogle rigtige intervaller i år, bortset fra med mig selv. Selvfølgelig kan man køre et interval for sig selv, men det bliver aldrig det samme rent kvalitetsmæssigt som at sidde på bagerste led og kæmpe med alt man har for ikke at slippe et hjul, så er det jo at man lige giver den lidt ekstra. Det kan man ikke gøre alene. Men vi skulle køre 15 minutter interval fra 80% til max. Vinden kom skråt ind fra siden og gjorde det lige lidt ekstra hårdt. Men det var et godt interval og rart at blive blæst igennem. Jeg led ja, men det ok alt taget i betragtning. Det er jo første rundtur med dem og de har haft skruen i vandet gennem hele vinteren. Data for intervallet ses her.
Efterfølgende var der opsamling og da der kom samling på tropperne gik der åbenbart sport i den, vi er vel væddeløbere. Der var nogle der kørte og pludselig hang alle 24 mand som perler på en snor. Det var ikke aftalt men helt spontant, og det gjaldt bare om at hænge på. Pludselig knækkede elastikken i sidevinden så en der Tonni og jeg røg af og ligegyldigt hvor stærkt vi end kørte kom vi aldrig tættere på end 50 meter, og sådan var det i minimum 10 km! (tid er relativt når man er ved at dø) Da vi endelig kom op, eller da de endelig stoppede op skulle jeg nok hellere sige, skulle der køres bakkespurter ude ved Vissenbjerg på en rundstrækning. Inden vi kom igang blev der uddelt en kæmpe balle for at have kørt som der var blevet kørt . Ja det var sgu en hård omgang at ligge der bagi men for mit vedkommende rigtig god træning! På bakkespurten havde mine ben det bedre end tidligere og jeg kunne sådan set i store træk godt hænge med, vi kørte omkring 6-8 omgange og herefter takkede jeg og et par andre af.
Alt i alt gik det meget godt, hvis succeskriteriet altså var at lide, og få en god gang træning! For at være ærlig er det længe siden jeg har stået model til så hård en træning! Jeg var i alt i mit "sweetspot" (puls 173-188) i næsten 40 minutter, hvilket understreger hårdheden for mit vedkommende.
Denne tirsdag stod den så på asfalt-beats igen. Selvom det var ved at glippe. Vejret var nemlig ikke særlig godt, 4 grader, regn og sågar sne tidligere på dagen! Midt i træningen begyndte det sågar at hagle. Jeg overvejede at blive hjemme men som raketten engang har sagt, så er man enten sømand eller købmand, hehe. Argh. Dumme ordsprog!
Jeg hader regn. Jeg er typen der skal bruge den første time på at blive helt varm, og når det regner så bliver jeg aldrig varm. Vejret havde også gjort indhug, vi var 8 mand der stillede op til træning. I det første interval kom jeg aldrig igang, jeg var helt og aldeles gennemblødt, kulden gik lige igennem benene og det føltes som om at jeg kunne mærke mine muskelceller dø en efter en, men jeg hang fast som et tyggegummi under skoen og overlevede. Jeg deltog ikke synderligt i føringerne, det blæste nemlig en halv pelikan og så snart jeg tog en føring kunne jeg mærke syren hobe sig op så det var ren survival. Andet interval gik lidt bedre for mit vedkommende, det var i stiv modvind og det gik op og ned hele tiden, hvis man ser på min puls kan man også hvad kulden gør ved min krop:
Herefter vendte vi næsen hjemad, og da jeg endelig efter 2,5 timers regnvejrstræning kom hjem havde vi tilbagelagt knap 76 km. Min sweetspot tid lå denne gang "kun" på 30 min.
Igår havde jeg så den seneste træning med CO´erne. Der var dømt løbs-simulering inden weekendens løb i henholdsvis Vejle og i Ringsted. Vi skulle køre ad en landevej med mål i Brenderup. Angiveligt 15 km væk men jeg er ikke stedkendt. Det foregik som et løb nu gør, med hårde ryk og her kommer jeg så til kort for den træning jeg har lavet favoriserer ikke dette. Der blev rykket en gang, det gik okay. Andet hårde ryk røg der en Junior rytter af. Tredje ryk uh hvor jeg hang og da der så blev kørt kontra i fjerde ryk havde jeg ikke power nok til at gå med og lå i 500 meter omkring 3-5 meter bag forankørende og lige meget hvor hårdt jeg prøvede kunne jeg ikke nå op. Jeg kørte alt hvad jeg kunne og måtte så bare finde min egen rytme og sådan lå jeg i et par km hvorefter jeg ventede på juniorrytteren jeg vidste lå bag mig, da han kom op fandt vi et godt samarbejde og vi nåede da frem. Jeg rullede med indtil vi havde tilbagelagt 60 km og så drejede jeg og en anden gut af. I øvrigt fik vi et lille regnskyl, og som det ses betaler man prisen for at sidde på hjul:
Men facit er at jeg simpelthen ikke har nok anaerob kapacitet til at gå med når der virkelig bliver rykket igennem. Noget jeg ikke har haft siden 2008, og som jeg blev klar over sidste år. Jeg har indtil da altid haft en rimelig stærk spurt men den er væk, som en prut i vinden!!
Så jeg bliver nødt til at træne min spurt og min syregrænse for det der sker er ikke at jeg løber tør for luft, der mangler hurtighed og så skal jeg træne min syregrænse. Men ellers syntes jeg at jeg er godt på vej. Vægten siger 73 kg og hvilepulsen ligger på 43. I øvrigt led min cykelcomputer, polar CS200cad en hård medfart i tirsdags. I går gav den ikke på noget tidspunkt data omkring min puls som jeg kunne bruge til noget, altså f.eks var min makspuls ifølge computeren 226 slag/min og andre tidspunkter hvor jeg var presset lå den på 140. Jeg håber ikke den er gået i stykker pga vandet for den skulle være water resistant og selvom det ikke er det samme som vandtæt så må den da have kunne tåle lidt regnvejr. Jeg har faktisk siddet med strappen på og begge mine målere nu og indtil videre har de vist det samme så jeg håber at det bare var en dårlig dag den havde:)
I weekenden skal jeg til mit første løb i år. Jeg stiller til start i Ringsted og målet er at sidde med rundt. Tror ikke jeg skal sætte næsen op efter mere. Jeg har hørt at ruten skulle være "rimelig flad". så hvis vinden ikke er alt for streng skulle det være muligt at sidde med rundt!
Jeg kørte den første tur med dem tirsdag. Vi var 24 ryttere og blev delt op i fire hold. Jeg hoppede på det "langsomme tog", da jeg ikke har kørt nogle rigtige intervaller i år, bortset fra med mig selv. Selvfølgelig kan man køre et interval for sig selv, men det bliver aldrig det samme rent kvalitetsmæssigt som at sidde på bagerste led og kæmpe med alt man har for ikke at slippe et hjul, så er det jo at man lige giver den lidt ekstra. Det kan man ikke gøre alene. Men vi skulle køre 15 minutter interval fra 80% til max. Vinden kom skråt ind fra siden og gjorde det lige lidt ekstra hårdt. Men det var et godt interval og rart at blive blæst igennem. Jeg led ja, men det ok alt taget i betragtning. Det er jo første rundtur med dem og de har haft skruen i vandet gennem hele vinteren. Data for intervallet ses her.
Efterfølgende var der opsamling og da der kom samling på tropperne gik der åbenbart sport i den, vi er vel væddeløbere. Der var nogle der kørte og pludselig hang alle 24 mand som perler på en snor. Det var ikke aftalt men helt spontant, og det gjaldt bare om at hænge på. Pludselig knækkede elastikken i sidevinden så en der Tonni og jeg røg af og ligegyldigt hvor stærkt vi end kørte kom vi aldrig tættere på end 50 meter, og sådan var det i minimum 10 km! (tid er relativt når man er ved at dø) Da vi endelig kom op, eller da de endelig stoppede op skulle jeg nok hellere sige, skulle der køres bakkespurter ude ved Vissenbjerg på en rundstrækning. Inden vi kom igang blev der uddelt en kæmpe balle for at have kørt som der var blevet kørt . Ja det var sgu en hård omgang at ligge der bagi men for mit vedkommende rigtig god træning! På bakkespurten havde mine ben det bedre end tidligere og jeg kunne sådan set i store træk godt hænge med, vi kørte omkring 6-8 omgange og herefter takkede jeg og et par andre af.Alt i alt gik det meget godt, hvis succeskriteriet altså var at lide, og få en god gang træning! For at være ærlig er det længe siden jeg har stået model til så hård en træning! Jeg var i alt i mit "sweetspot" (puls 173-188) i næsten 40 minutter, hvilket understreger hårdheden for mit vedkommende.
Denne tirsdag stod den så på asfalt-beats igen. Selvom det var ved at glippe. Vejret var nemlig ikke særlig godt, 4 grader, regn og sågar sne tidligere på dagen! Midt i træningen begyndte det sågar at hagle. Jeg overvejede at blive hjemme men som raketten engang har sagt, så er man enten sømand eller købmand, hehe. Argh. Dumme ordsprog!Jeg hader regn. Jeg er typen der skal bruge den første time på at blive helt varm, og når det regner så bliver jeg aldrig varm. Vejret havde også gjort indhug, vi var 8 mand der stillede op til træning. I det første interval kom jeg aldrig igang, jeg var helt og aldeles gennemblødt, kulden gik lige igennem benene og det føltes som om at jeg kunne mærke mine muskelceller dø en efter en, men jeg hang fast som et tyggegummi under skoen og overlevede. Jeg deltog ikke synderligt i føringerne, det blæste nemlig en halv pelikan og så snart jeg tog en føring kunne jeg mærke syren hobe sig op så det var ren survival. Andet interval gik lidt bedre for mit vedkommende, det var i stiv modvind og det gik op og ned hele tiden, hvis man ser på min puls kan man også hvad kulden gør ved min krop:
Herefter vendte vi næsen hjemad, og da jeg endelig efter 2,5 timers regnvejrstræning kom hjem havde vi tilbagelagt knap 76 km. Min sweetspot tid lå denne gang "kun" på 30 min.
Igår havde jeg så den seneste træning med CO´erne. Der var dømt løbs-simulering inden weekendens løb i henholdsvis Vejle og i Ringsted. Vi skulle køre ad en landevej med mål i Brenderup. Angiveligt 15 km væk men jeg er ikke stedkendt. Det foregik som et løb nu gør, med hårde ryk og her kommer jeg så til kort for den træning jeg har lavet favoriserer ikke dette. Der blev rykket en gang, det gik okay. Andet hårde ryk røg der en Junior rytter af. Tredje ryk uh hvor jeg hang og da der så blev kørt kontra i fjerde ryk havde jeg ikke power nok til at gå med og lå i 500 meter omkring 3-5 meter bag forankørende og lige meget hvor hårdt jeg prøvede kunne jeg ikke nå op. Jeg kørte alt hvad jeg kunne og måtte så bare finde min egen rytme og sådan lå jeg i et par km hvorefter jeg ventede på juniorrytteren jeg vidste lå bag mig, da han kom op fandt vi et godt samarbejde og vi nåede da frem. Jeg rullede med indtil vi havde tilbagelagt 60 km og så drejede jeg og en anden gut af. I øvrigt fik vi et lille regnskyl, og som det ses betaler man prisen for at sidde på hjul:
Men facit er at jeg simpelthen ikke har nok anaerob kapacitet til at gå med når der virkelig bliver rykket igennem. Noget jeg ikke har haft siden 2008, og som jeg blev klar over sidste år. Jeg har indtil da altid haft en rimelig stærk spurt men den er væk, som en prut i vinden!!Så jeg bliver nødt til at træne min spurt og min syregrænse for det der sker er ikke at jeg løber tør for luft, der mangler hurtighed og så skal jeg træne min syregrænse. Men ellers syntes jeg at jeg er godt på vej. Vægten siger 73 kg og hvilepulsen ligger på 43. I øvrigt led min cykelcomputer, polar CS200cad en hård medfart i tirsdags. I går gav den ikke på noget tidspunkt data omkring min puls som jeg kunne bruge til noget, altså f.eks var min makspuls ifølge computeren 226 slag/min og andre tidspunkter hvor jeg var presset lå den på 140. Jeg håber ikke den er gået i stykker pga vandet for den skulle være water resistant og selvom det ikke er det samme som vandtæt så må den da have kunne tåle lidt regnvejr. Jeg har faktisk siddet med strappen på og begge mine målere nu og indtil videre har de vist det samme så jeg håber at det bare var en dårlig dag den havde:)
I weekenden skal jeg til mit første løb i år. Jeg stiller til start i Ringsted og målet er at sidde med rundt. Tror ikke jeg skal sætte næsen op efter mere. Jeg har hørt at ruten skulle være "rimelig flad". så hvis vinden ikke er alt for streng skulle det være muligt at sidde med rundt!
søndag den 18. april 2010
Lys for enden af tunnelen.
Som I måske ved, hvis altså I har fulgt med på bloggen her, så har jeg igennem et års tid haft store problemer med mit venstre knæ. Da det var allerværst satte knæet sig og selvom jeg ihærdigt gennem lægebesøg og meget andet har forsøgt at finde en årsag har jeg endnu ikke fundet en.
Nu ser det sandelig endelig ud til at jeg har fundet frem til den egentlige grund. Det håber jeg ihvertfald. Jeg har gennem længere tid forsøgt mig med diverse teorier, det har været sådan noget som mit tråd, position af klamper, sko, sadelhøjde ja you name it. Jeg har haft mistanke om at min anatomi i foden ikke passede til skoen. Havde nemlig en følelse af, og lad mig lige gøre klart at vi snakker om mit venstre ben, at der manglede støtte i ydersiden af foden.
Jeg havde så besøg af Raketten fra Rodosvej som kører med samme pedalsystem som jeg, Keywin CRM. Det var faktisk ham der i sin tid introducerede mig for dem. Nå men vi er så ude på en træningstur i onsdags og diskuterer de mulige årsager til skaden, jeg fortæller ham at jeg savner støtte i siden og undrer mig over om ikke det kan være pedalen hvorefter han straks udbryder at vi jo bare kan prøve at bytte cykel for at se om det så er pedalen eller skoen. Som sagt som gjort og bum bummelum, jeg kunne med det samme mærke at hans pedal støttede der hvor min ikke støttede! Hvad der også understregede min påstand var at Raketten der nu sad på min cykel savnede støtte samme sted. Nu er mine pedaler også nogle jeg hev med fra min gamle cykel så de er også slidte men at den venstre ligefrem skulle være blevet slidt så meget ift den højre havde jeg ikke troet.
Da vi kom hjem til mig fandt vi fluks et sted over nettet hvor de kunne købes og skød ordren afsted. raketten snuppede også lige et par med, samt andre herligheder såsom pulleys, styrbånd og andet slidmateriel.
De nye pedaler kom så igår og efter at have brugt 1,5 time med at fitte klamper og montere de friske pedaler tog jeg en test tur.
Jeg må sige at jeg end ikke i min fjerneste fantasi aner hvordan jeg kan have kørt rundt i et helt år med en skæv pedal. Jeg er næsten 100 procent sikker på at det er den direkte årsag til min skade. Dét, og så måske en lidt hård opstart der kan have fremskyndt processen.
Jeg kan dog ikke se på pedalen at der skulle være en uregelmæssighed men man kan mærke den er der. Det må være noget inde i selve pedalen der er gået i stykker. No men anyway.
Jeg kørte i to timer med ganske let tråd og høj kadence uden at belaste benet for meget men lige for at vænne knæet til det nye tråd. Har nemlig læst at man skal være varsom med den slags.
Men men, gud hvor var det dog befriende at kunne træde lige igen. Det er sjovt som den slags sker lige for næsen af en uden at man lægger mærke til det. Jeg føler nu endelig at jeg kan bruge mit venstre ben ordentligt igen og mit tråd føles langt mere rent nu, jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var overglad lige nu.
Det betyder altså en del af føle at man endelig kan fyre den af igen, ikke lige nu, men når benet og knæet er helet igennem og "har sat sig" for har i bund og grund været nedslået og deprimeret over det hele, ikke bare fordi man er skadet og ikke kan 100 %, men motivationen bliver også deraf. At jeg så også sidste år fik konstateret astma hjalp heller ikke synderligt på det, men nu er der vist endelig langt om længe lys for enden af tunnelen...
Nu ser det sandelig endelig ud til at jeg har fundet frem til den egentlige grund. Det håber jeg ihvertfald. Jeg har gennem længere tid forsøgt mig med diverse teorier, det har været sådan noget som mit tråd, position af klamper, sko, sadelhøjde ja you name it. Jeg har haft mistanke om at min anatomi i foden ikke passede til skoen. Havde nemlig en følelse af, og lad mig lige gøre klart at vi snakker om mit venstre ben, at der manglede støtte i ydersiden af foden.
Jeg havde så besøg af Raketten fra Rodosvej som kører med samme pedalsystem som jeg, Keywin CRM. Det var faktisk ham der i sin tid introducerede mig for dem. Nå men vi er så ude på en træningstur i onsdags og diskuterer de mulige årsager til skaden, jeg fortæller ham at jeg savner støtte i siden og undrer mig over om ikke det kan være pedalen hvorefter han straks udbryder at vi jo bare kan prøve at bytte cykel for at se om det så er pedalen eller skoen. Som sagt som gjort og bum bummelum, jeg kunne med det samme mærke at hans pedal støttede der hvor min ikke støttede! Hvad der også understregede min påstand var at Raketten der nu sad på min cykel savnede støtte samme sted. Nu er mine pedaler også nogle jeg hev med fra min gamle cykel så de er også slidte men at den venstre ligefrem skulle være blevet slidt så meget ift den højre havde jeg ikke troet.
Da vi kom hjem til mig fandt vi fluks et sted over nettet hvor de kunne købes og skød ordren afsted. raketten snuppede også lige et par med, samt andre herligheder såsom pulleys, styrbånd og andet slidmateriel.
De nye pedaler kom så igår og efter at have brugt 1,5 time med at fitte klamper og montere de friske pedaler tog jeg en test tur.
Jeg må sige at jeg end ikke i min fjerneste fantasi aner hvordan jeg kan have kørt rundt i et helt år med en skæv pedal. Jeg er næsten 100 procent sikker på at det er den direkte årsag til min skade. Dét, og så måske en lidt hård opstart der kan have fremskyndt processen.
Jeg kan dog ikke se på pedalen at der skulle være en uregelmæssighed men man kan mærke den er der. Det må være noget inde i selve pedalen der er gået i stykker. No men anyway.
Jeg kørte i to timer med ganske let tråd og høj kadence uden at belaste benet for meget men lige for at vænne knæet til det nye tråd. Har nemlig læst at man skal være varsom med den slags.
Men men, gud hvor var det dog befriende at kunne træde lige igen. Det er sjovt som den slags sker lige for næsen af en uden at man lægger mærke til det. Jeg føler nu endelig at jeg kan bruge mit venstre ben ordentligt igen og mit tråd føles langt mere rent nu, jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var overglad lige nu.
Det betyder altså en del af føle at man endelig kan fyre den af igen, ikke lige nu, men når benet og knæet er helet igennem og "har sat sig" for har i bund og grund været nedslået og deprimeret over det hele, ikke bare fordi man er skadet og ikke kan 100 %, men motivationen bliver også deraf. At jeg så også sidste år fik konstateret astma hjalp heller ikke synderligt på det, men nu er der vist endelig langt om længe lys for enden af tunnelen...
onsdag den 7. april 2010
Post Vlaanderen, Pre Roubaix.
Megen vand er løbet under broen siden sidst set ud fra et cykelmæssigt perspektiv, Milano San Remo bød på underholdning løbet ikke har set længe der endte med en sejr til Oscar Freire som jeg heldigvis havde med i mine forhåndsfavoritter. Hans sejr bekræftede det faktum at med mindre han decideret har været ude grundet skader eller sygdom aldrig skal afskrives. Han er cykelrytter der som en af de få besidder den evne at gemme sig i næsten 300 km og så lige komme frem på de sidste 50 meter.
Så fik vi danskere ellers også endelig noget at glæde os over da Matti Breschel stod øverst på skamlen i en af de belgiske brostens klassikere. Det skete i Dwars door Vlaanderen hvor han luskede afsted med 22 km til mål og netop denne sejr er noget helt særlig fordi han kom alene til mål. Normalt skaber Matti nemlig sine resultater ved at spurte sig til dem men denne gang tog han sagen i egen hånd og selvom jeg sad flere gange og var pessimistisk så lykkedes det ham altså at holde forfølgerne bag sig hele vejen til mål. Med denne sejr har han også for alvor cementeret sin position i feltet og i optakten til flandern blev han nævnt som en af de store favoritter sammen med folk som Boonen, Cancellara, Flecha og Hushovd. Det er sgu et et rimelig fint selskab drengen fra Køge er havnet i.
Men i denne weekend blev det så endelig tid til for alvor at skille fårene fra bukkene, der stod hele flokken nemlig til start i Flandern til rundturen vi alle har glædet os til. Ronde van Vlaanderen. Optakten til løbet havde for Saxo Banks vedkommende været som en drøm med Matti der vandt Dwars door Vlaanderen, Cancellara der på den mest fantastiske vis baskede både Boonen og Flecha i E3 Prijs Vlaanderen ved at angribe med 1100 meter fra mål. Trods Boonens store kapacitet indenfor sprint var der intet at gøre, den store Spartacus tæskede afsted og hverken Flecha eller Tornado Tom evnede at køre ham ind. Så det var med spænding at jeg kunne sidde til påskefrokost og tjekke min mobil, jeg takker i denne henseende "Kometen fra Vangede" for de updates han sms til mig kontinuerligt gennem løbet.
Alle vidste det inden, Saxo Bank var med O´grady, Cancellara og Breschel holdet der skulle slås, og det var der ingen der kunne. Den endelige udskilning begyndte med omkring 70 km til mål Hvor Boonen med besvær var den eneste der kunne følge Breschel og resulterede i at Boonen og Cancellara sad alene i front og skulle afgøre det hele mellem sig. På Muur, der som navnet indikerer mest af alt minder om en mur der stiger lige op i himlen og ligger med 16km igen, kørte Cancellara fra Boonen, mere eller mindre med et tilfælde. Boonen kunne ikke holde til de 20% og det førte til at Cancellara vandt Flandern Rundt med det som de internationale medier så flot udtalte; "By a mile". En anden udtalelse jeg også vil fremhæve var den Boonen kom med efterfølgende: "jamen altså hvad kan jeg sige, jeg kørte 55 km/t og alligevel tager Cancellara et minut på mig". -det kan ikke siges mere klart, når man skal jagte den olympiske mester i enkeltstart og man har 250 km i benene så er man meget ilde stedt.
Efter min mening er dette blandt Cancellara flotteste sejre. Hvis ikke den flotteste da Flandern ikke alene kræver brutalt styrke men også løbsnæse, finesse og taktisk sans. Jeg begriber stadigvæk ikke at vores egen Rolf Sørensen i 1997 vandt dette løb. Han er som jeg ofte har proklameret en af de mest undervurderede danske sportfolk.
Alt dette er som en slags månedslangt forspil til søndagens løb, den store orgasme som Paris-Roubaix nu engang er. Helvede i nord. Kongen af klassikerne og desuden verdens hårdeste cykelløb. Ja kært barn har mange navne. Jeg har endnu engang sat mig ned og forsøgt at gætte vinderen og vinderen skal findes blandt disse ryttere:
Hincapie: Fordi han viste god form i Flandern, og som han siger : "roubaix owes me"
Hushovd: Viste sidste år at han har formatet til at begå sig her.
Guesdon: En tidligere vinder der på baggrund af sin erfaring nok skal være med hvor det sker
Farrar: Ja hold øje med ham. Løbet ligger godt til ham, og han er en stærk rytter der kan spurte
Pozzato: Ham kan man ikke komme uden om, han kørte ikke i flanden pga sygdom og må siges at være frisk.
Flecha: Er altid fremme her, og hans form er hvor den skal være.
Hoste: Ligeledes en belgier man kan regne med, han resultater er dog ikke
Boonen: Quickstep har 3 stærke kort her hvoraf Boonen er den stærkeste.
Devolder: Kan blive et alternativ når Cancellara og Boonen låser hinanden.
Chavanel: Quicksteps tredje alternativ.
Cancellara: Ja introduktion behøves ikke.
Breschel: Skal det være han tur til at skinne, vi krydser fingre!
Leukemans: En ung rytter der viste sit værd i flandern.
Så favoritterne er som i kan se som de plejer dog bortset fra Farrar og Leukemans.
Så vil jeg i øvrigt meget gerne vil byde velkommen til Kermit der er ny i blogverdenen, eller nok nærmere på Blogspot da han i andre cybermedier har haft forskellige logs og blogs som jeg er og har været stor fan af. www.kermitcykelblog.blogspot.com hedder hans blog. Kermit kører i CCH ligesom jeg og har i flere år været særdeles aktiv i cyberspace. Han er en passioneret cykelrytter og ikke mindst cykelfan. Jeg har dog stadig til gode at møde Kermit irl (In Real Life) men mon ikke det nok kommer før eller siden.
Så har påsken ellers også været forbi og i den anledning har jeg selvfølgelig fået trænet en del. Omkring 12 timer blev det til ialt og det var i selskab med Raketten fra Rodosvej, Kometen fra Vangede samt Killeren fra kungspudlen og dennes far Überkilleren.
Jeg vil her fremhæve den sidste tur i lørdags. Her var Kometen og jeg inviteret til hallandsåsen af Killeren der havde überkilleren med, überkilleren er guide hos velotours så det kunne ikke være bedre. Vi kørte i alt knap 3 timer og nåede i løbet af de 3 timer at klatre 1100 højdemeter så den sved til sidst. Terrænet omkring Båstad er enormt kuperet og det var en sand nydelse at drøne rundt der. Killeren hvis borgerlige navn er Peter nåede på en af nedkørslerne op på 75 km/t. Jeg selv ramte 72km/t. Selvom vi alle varierede en del rent niveaumæssigt fik vi alle kam til håret, man kan ikke gemme sig når det går op ad og jeg må indrømme at jeg led noget så frygteligt på en af de sidste stigninger som i hårhed slår alt hvad jeg har prøvet i DK. Jeg vil mene opkørslen af denne stigning tog omkring 8 minutter og enkelte steder steg den 20% så med min 53-37t foran og 11-23t bagved røg pulsen godt op. Det endte faktisk med at jeg havde haft min puls i sweet-spottet, som for mit vedkommende er 173-188 slag/minuttet, i ialt 35 minutter samlet så det var rigtig god træning og jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal derop. Ialt har jeg så i år haft 23 træningspas og angående min form er jeg godt tilfreds med hvor jeg er. Jeg mangler noget kondition, og noget fart i benene men med skruen i vandet og lidt træning med Cykling Odense er jeg ikke i tvivl om at denne nok skal komme. I denne uge skal jeg dog slappe lidt af og restituere så det bliver nok kun til et enkelt træningspas.
I øvrigt så planlægger jeg at deltage i indledningsløbet her den 17-18 april. Det foregår på værløse flyvestation og vi starter med en 6km prolog, og to etaper på henholdsvis 60 og 110 km. jeg skal nok få en masse beats men det gør intet da jeg agter at deltage for træningens skyld. Mine mål er derfor blot at sidde med, og i prologen skal den bare have max pedal.
Men det var alt for idag, tak fordi i gider at læse min blog og god vind til alle derude!
Så fik vi danskere ellers også endelig noget at glæde os over da Matti Breschel stod øverst på skamlen i en af de belgiske brostens klassikere. Det skete i Dwars door Vlaanderen hvor han luskede afsted med 22 km til mål og netop denne sejr er noget helt særlig fordi han kom alene til mål. Normalt skaber Matti nemlig sine resultater ved at spurte sig til dem men denne gang tog han sagen i egen hånd og selvom jeg sad flere gange og var pessimistisk så lykkedes det ham altså at holde forfølgerne bag sig hele vejen til mål. Med denne sejr har han også for alvor cementeret sin position i feltet og i optakten til flandern blev han nævnt som en af de store favoritter sammen med folk som Boonen, Cancellara, Flecha og Hushovd. Det er sgu et et rimelig fint selskab drengen fra Køge er havnet i.
Men i denne weekend blev det så endelig tid til for alvor at skille fårene fra bukkene, der stod hele flokken nemlig til start i Flandern til rundturen vi alle har glædet os til. Ronde van Vlaanderen. Optakten til løbet havde for Saxo Banks vedkommende været som en drøm med Matti der vandt Dwars door Vlaanderen, Cancellara der på den mest fantastiske vis baskede både Boonen og Flecha i E3 Prijs Vlaanderen ved at angribe med 1100 meter fra mål. Trods Boonens store kapacitet indenfor sprint var der intet at gøre, den store Spartacus tæskede afsted og hverken Flecha eller Tornado Tom evnede at køre ham ind. Så det var med spænding at jeg kunne sidde til påskefrokost og tjekke min mobil, jeg takker i denne henseende "Kometen fra Vangede" for de updates han sms til mig kontinuerligt gennem løbet.
Alle vidste det inden, Saxo Bank var med O´grady, Cancellara og Breschel holdet der skulle slås, og det var der ingen der kunne. Den endelige udskilning begyndte med omkring 70 km til mål Hvor Boonen med besvær var den eneste der kunne følge Breschel og resulterede i at Boonen og Cancellara sad alene i front og skulle afgøre det hele mellem sig. På Muur, der som navnet indikerer mest af alt minder om en mur der stiger lige op i himlen og ligger med 16km igen, kørte Cancellara fra Boonen, mere eller mindre med et tilfælde. Boonen kunne ikke holde til de 20% og det førte til at Cancellara vandt Flandern Rundt med det som de internationale medier så flot udtalte; "By a mile". En anden udtalelse jeg også vil fremhæve var den Boonen kom med efterfølgende: "jamen altså hvad kan jeg sige, jeg kørte 55 km/t og alligevel tager Cancellara et minut på mig". -det kan ikke siges mere klart, når man skal jagte den olympiske mester i enkeltstart og man har 250 km i benene så er man meget ilde stedt.
Efter min mening er dette blandt Cancellara flotteste sejre. Hvis ikke den flotteste da Flandern ikke alene kræver brutalt styrke men også løbsnæse, finesse og taktisk sans. Jeg begriber stadigvæk ikke at vores egen Rolf Sørensen i 1997 vandt dette løb. Han er som jeg ofte har proklameret en af de mest undervurderede danske sportfolk.
Alt dette er som en slags månedslangt forspil til søndagens løb, den store orgasme som Paris-Roubaix nu engang er. Helvede i nord. Kongen af klassikerne og desuden verdens hårdeste cykelløb. Ja kært barn har mange navne. Jeg har endnu engang sat mig ned og forsøgt at gætte vinderen og vinderen skal findes blandt disse ryttere:
Hincapie: Fordi han viste god form i Flandern, og som han siger : "roubaix owes me"
Hushovd: Viste sidste år at han har formatet til at begå sig her.
Guesdon: En tidligere vinder der på baggrund af sin erfaring nok skal være med hvor det sker
Farrar: Ja hold øje med ham. Løbet ligger godt til ham, og han er en stærk rytter der kan spurte
Pozzato: Ham kan man ikke komme uden om, han kørte ikke i flanden pga sygdom og må siges at være frisk.
Flecha: Er altid fremme her, og hans form er hvor den skal være.
Hoste: Ligeledes en belgier man kan regne med, han resultater er dog ikke
Boonen: Quickstep har 3 stærke kort her hvoraf Boonen er den stærkeste.
Devolder: Kan blive et alternativ når Cancellara og Boonen låser hinanden.
Chavanel: Quicksteps tredje alternativ.
Cancellara: Ja introduktion behøves ikke.
Breschel: Skal det være han tur til at skinne, vi krydser fingre!
Leukemans: En ung rytter der viste sit værd i flandern.
Så favoritterne er som i kan se som de plejer dog bortset fra Farrar og Leukemans.
Så vil jeg i øvrigt meget gerne vil byde velkommen til Kermit der er ny i blogverdenen, eller nok nærmere på Blogspot da han i andre cybermedier har haft forskellige logs og blogs som jeg er og har været stor fan af. www.kermitcykelblog.blogspot.com hedder hans blog. Kermit kører i CCH ligesom jeg og har i flere år været særdeles aktiv i cyberspace. Han er en passioneret cykelrytter og ikke mindst cykelfan. Jeg har dog stadig til gode at møde Kermit irl (In Real Life) men mon ikke det nok kommer før eller siden.
Så har påsken ellers også været forbi og i den anledning har jeg selvfølgelig fået trænet en del. Omkring 12 timer blev det til ialt og det var i selskab med Raketten fra Rodosvej, Kometen fra Vangede samt Killeren fra kungspudlen og dennes far Überkilleren.
Jeg vil her fremhæve den sidste tur i lørdags. Her var Kometen og jeg inviteret til hallandsåsen af Killeren der havde überkilleren med, überkilleren er guide hos velotours så det kunne ikke være bedre. Vi kørte i alt knap 3 timer og nåede i løbet af de 3 timer at klatre 1100 højdemeter så den sved til sidst. Terrænet omkring Båstad er enormt kuperet og det var en sand nydelse at drøne rundt der. Killeren hvis borgerlige navn er Peter nåede på en af nedkørslerne op på 75 km/t. Jeg selv ramte 72km/t. Selvom vi alle varierede en del rent niveaumæssigt fik vi alle kam til håret, man kan ikke gemme sig når det går op ad og jeg må indrømme at jeg led noget så frygteligt på en af de sidste stigninger som i hårhed slår alt hvad jeg har prøvet i DK. Jeg vil mene opkørslen af denne stigning tog omkring 8 minutter og enkelte steder steg den 20% så med min 53-37t foran og 11-23t bagved røg pulsen godt op. Det endte faktisk med at jeg havde haft min puls i sweet-spottet, som for mit vedkommende er 173-188 slag/minuttet, i ialt 35 minutter samlet så det var rigtig god træning og jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal derop. Ialt har jeg så i år haft 23 træningspas og angående min form er jeg godt tilfreds med hvor jeg er. Jeg mangler noget kondition, og noget fart i benene men med skruen i vandet og lidt træning med Cykling Odense er jeg ikke i tvivl om at denne nok skal komme. I denne uge skal jeg dog slappe lidt af og restituere så det bliver nok kun til et enkelt træningspas.
I øvrigt så planlægger jeg at deltage i indledningsløbet her den 17-18 april. Det foregår på værløse flyvestation og vi starter med en 6km prolog, og to etaper på henholdsvis 60 og 110 km. jeg skal nok få en masse beats men det gør intet da jeg agter at deltage for træningens skyld. Mine mål er derfor blot at sidde med, og i prologen skal den bare have max pedal.
Men det var alt for idag, tak fordi i gider at læse min blog og god vind til alle derude!
Abonner på:
Opslag (Atom)