Benvenuti de la Primavera

Velkommen til foråret!
Lørdag bliver årets første store klassiker kørt, det traditionsrige Milano-San Remo på hele 294 km.
I gamle dage ville man have kaldt det årets første world cup løb men efter protouren gjorde entré i 2005 har det kære barn haft mange navne.
Lad os håbe at Saxo Bank kan gentage succesen og løber af med sejren som i 08´da Cancellara gjorde det alle frygtede men som ingen kunne forhindre og lavede motoren de sidste 2 km.

Ellers så er mine favoritter:

Matti Breschel.
Tror at han er opsat på at gøre en god figur, han har en god spurt og kan godt komme i spil til sejren såfremt heldet er på hans side. Ligeledes gjorde han en god figur i Tirreno hvor han på den hårde første etape hentede en tredjeplads hjem.

Edvald Boasson Hagen.
Ja man kommer ikke udenom ham. Han har lige vundet sidste etape foran blandt andet Petacchi, Hushovd, Farrar og Cavendish. Desuden klatrer han godt, har god taktisk sans og et rimelig hold selvom han er en rytter der sagtens kan alene.

Cavendish.
Rygterne siger at han ikke er i form, men sidste år sagde rygterne at han ikke kunne komme over cipressa hvilket jeg senere læste mig til var helt og aldeles kalkuleret. Måske er det endnu engang tilfældet i forsøget på at fjerne fokus fra ham selv, under alle omstændigheder er det lykkes og derfor anser jeg ham for at være topfavorit. Hvis han ikke lever op til sit format så har Columbia Greipel til at tage over.

Boonen.
Vandt en etape i TA og er en mand som man altid skal have med i overvejelserne. Han er i år mere lean end nogensinde, og måske mere motiveret end før.

Bennati.
Har haft et meget stærkt forår, med flere sejre blandt andet i Oman hvor han bankede Boonen og i TA. Har et super stærkt hold som er opsat på at sætte deres aftryk på Italiens største endagsløb.

Flecha.
Han er min dark horse, hans kørsel i dette forår med sejr i Het Volk (Hiet Nieuwsblaad) og sidst da han trak før spurten i TA hvor hans holdkammerater knap kunne sidde på hjul af ham har overbevist mig om at han er i fremragende form. Hvis et udburd bliver etableret hen mod slutningen så vær sikker på at han nok skal være der.

Oscar Freire.
Har ikke vist så meget men jeg tør næsten ikke undlade at nævne ham, han formår at køre en spurt uden hjælp, kan komme over stigningerne og er en meget hurtig mand.

Endelig!

Kom jeg ud...
Efter måneder på en cykel der ikke kom nogle vegne har jeg endelig vovet mig udenfor, og nøøøj hvor var det tiltrængt, og desuden en fornøjelse. Tak natur! Det er utroligt hvor meget man kan værdsætte at cykle 2,5 time i 2 graders kulde og en halv pellikan der raser så det mærkes helt ind til knoglerne. Hmm!

Jeg tog den første tur i lørdags. Kørte omkring 2,5 time hvor jeg først skulle ud af byen og u´po lane´t! Kørte lidt vest for odense hvor der er kuperet terræn. Satte ikke rigtigt tryk på men var mest interesseret i bare at skabe lidt føling med cyklen og vejen og får at få benene rundt. Dog kørte jeg en enkelt styrkeøvelse efterfulgt af et 3 min interval der blev igangsat af en lang bakke hvor det føltes godt da kom henover. Så jeg fortsatte og så et skilt hvor der stod et bynavn som jeg ikke kan huske efterfulgt a et 3-tal. Så det var fuld gas indtil byen kom og derfra rullede jeg hjem.

Idag kunne jeg lige nå en hurtig tur efter skole der sluttede kl 1530. Mens sidste etape i Tirreno-Adriatico udfoldede sig tog jeg tøjet på og lige da Boasson-Hagen kørte først over stregen var jeg ude af døren. Vinden kom fra nordøst og i den retning ligger noget jeg kalder "mit karlebo". Grunden til at jeg kalder det "mit karlebo" er at jeg er fra kokkedal, som ligger tæt på karlebo. Her er der et stort område hvor der er bakker, skov, land, skilte, vind, god og dårlig asfalt. Karlebo ligger mere eller mindre i midten af dette område og det har sådan set altid været et sted jeg har, og stadig sætter pris på at køre. Mit fristed så at sige. Nu bor jeg i Odense, og så er der jo langt til karlebo men, jeg har fundet "mit karlebo". Det hedder Rue bakke og er som navnet antyder et område hvor det stiger lidt. Her nyder jeg at træne. Der er ikke et øje, bakker der trækker tænder ud og bare virkelig kønt helt generelt og så er det tæt på.

Jeg kørte ud hvilket tog mig omkring 37 minutter, og fandt en bakke med god stigning og passende længde. Kørte i bunden af den, satte cyklen i hårdeste gear, og stoppede næsten op hvorefter jeg så gav den alt hvad jeg kunne helt til toppen hvorefter jeg rullede ned af bakken. Dette gjorde jeg fem gange til stor morskab for den lokale bondemand som stod med sin spade og kiggede oppe for toppen af bakken. Han kommenterede min vejrtrækning der var presset af min udfoldelse og jeg svarede at det var tidligt på året hvorefter han lo. Flink fyr.

Derefter vendte jeg snuden hjem da jeg nødig vil være ude efter mørkets frembrud. Jeg kunne godt mærke det i benene og hvis jeg selv skal sige det så har jeg god power i basserne. Nu mangler jeg bare formen, altså farten. Et er at sidde på en rulle og køre 185+ i puls men det er altså noget andet på landevejen. Men man kan så sige at jeg modsat sidste år efterhånden har en ret stærk base at bygge videre på. Så nu skal der nogle gode lange 10+ minutters intervaller på menuen.

Så er planen ellers at drage hinsidan i starten af april. Her er jeg inviteret til en gang træning, efterfulgt af en klassiker i form af flandern rundt hos en kammerat, i visse kredse går denne mand under navnet: "Killeren från Kungspudlen". Jow jow. Han har kørt til over vinteren og jeg ser frem til at ligge i hans baghjul med tungen af halsen på vej opad hallandsåsen, om ikke andet skal det gøre godt med lidt fælllesrestitution foran fjerneren! Udover det har vi planer om at køre Ullerød! Det er jo et glædeligt gensyn med en ægte dansk klassiker. Sidst jeg deltog i 2008 blev jeg treer på den korte rute efter at være stukket afsted kort før mål og i 2007 på den lange rute styrtede jeg halvvejs inde i løbet og knækkede min sadel så man kan godt sige at der er lidt unfinished business på vej her. Vi kører den lange rute så hvis du ser mig kom endelig over og hils på!

Påskeferien nærmer sig og mon ikke at det bliver til et gensyn med de gode mennesker fra kongeøen, jeg tager ihvertfald cyklen med over. -Måske jeg skulle tage cyklen hele vejen? Odense-København? Kunne være en mulighed.

Nu har jeg lige en bonus info. Alberto Contador, nylig kåret som vinderen af Paris-Nice har netop meddelt at han kører criterium international. Nå ja og hva så jeg skal da køre Ullerød løbet! Jaaaa, men det der gør det fedt er at bossen, Lance Armstrong også kører Criterium International. Se det er da spændende! Mon ikke vi for en forsmag på hvad der skal ske til sommer. Hvis jeg skal være ærlig tror jeg ikke at det huer LA. Jeg tror helst han havde undgået det som tidligere hvor han altid kørte et program der var stik modsat det program Jan Ullrich kørte.
Noget andet fedt er at vi får Contador at se i Ardenner ugen. DET ER ENDNU MERE INTERESSANT! Kan han sidde med, og hvordan han vil klare det bliver uhyre spændende! Kan han som armstrong, dominere i Amstel eller falder han igennem? Jeg syntes det kunne være genialt hvis han gik hen og vandt. Han har aldrig kørt disse løb før, hvilket er underligt, måske grundet ærefrygt, touren, ja who knows men i år sker det.

I don´t like mondays....

Mandag. Ugens mest populære dag! Hver mandag vågner jeg op og tænker: "hurra det er mandag, gid den måtte vare evigt". NOT.

Idag var der en særlig foranstaltning der gjorde at denne mandag blev særlig. Jeg vågner kl l%&# da der tikker en besked ind fra Simon:
"Sidder på stranden i Goa og ryger vandpibe og drikker Lassi i 30 graders varme :-)" -nååå tak for at du mindede mig om hvor fedt dit liv er og hvor nedern mit er.
Ej spøg til side men det ændrer ikke på at jeg nok burde have fattet et hint og være blevet hjemme under dynen.

Jeg stod op trak gardinet fra og kiggede ud i mørket på det kolde danske vejr. Det var en mandag af den værste skuffe. I aftes havde jeg spist en bolle med en svensk skinke som jeg mistænker var skyld at jeg havde mavekneb det meste af natten oveni mit hold i ryggen, ligesom at jeg også skulle følge kæresten til stationen. Resultatet var en nat med ikke så meget søvn but the show must go on. Så jeg levede med det, gik i skole. Maven knep stadig, men blev indtil jeg fik fri hvorefter jeg gik hjem og tog en velfortjent morfar. (hvem er det der er så rar, det er onkel morfar!)

Jeg vågner og har det egentligt ok, mit hold i ryggen var også bedret så jeg kunne jo ligeså godt følge planen der afslørede at den stod på den tidligere nævnte styrketræning som toptræner Aldo Sassi har udviklet.

Jeg kører 5 gange 5 min ved 35-40 omdrejninger i kadence med en puls på omkring 80-90 procent af max, sådan omkring de 173-182 slag/min. Watt ydelsen ligger på omkring de 300 watt hvilket er godt kadencen taget i betragtning.
Imellem hver udførelse ruller jeg uden modstand i 2-3 min.
Det går fint og efter 55 min siger jeg tak for idag og hopper ud i badet.

Her går det så galt, den træning var maven ikke glad for og jeg fik det værre og værre indtil det kulminerede og jeg kastede op som en anden fontæne i badet, et værre griseri og ikke ligefrem noget der bedrer situatiuonen.

Jaja, I skal da ikke snydes for de store dramaer her i Joe´s Corner!

Nu står den på dyne og cola til maven. Så håber jeg lidt det går over så jeg kan være frisk til i morgen. I får lige en illustration med mine data vedrørende pulszoner, læg mærke til at jeg endnu ikke er begyndt at køre helt op i det røde felt (188+), det er nemlig endnu for tidligt på sæsonen:

Når man ikke kan træde må man jo lire….

Ja overskriften siger sig selv, efter en uges pause fra cyklen hvor min krop og i særdeleshed mit knæ har fået lidt ro til at restituere er det nu blevet tid til at komme op på hesten igen. Men men men, hele sidste uges skolegang bestod af et værkstedskursus og i den henseende har jeg åbenbart brugt nogle muskler der har ligget gemt af vejen længe, resultatet er en forstrukket muskel i ryggen. Så jeg er mildest talt handicappet i øjeblikket. Kan knap nok gå oprejst uden at jeg må spænde hele overkroppen for at aflaste den ømme muskel. Men nu er der jo intet der er så dårligt at det ikke er godt for noget, så jeg har i stedet trænet onkel Dan ved at investere i lidt materiel:
Nye pulleyhjul fra Tacx, med ceramiske lejer og et rimelig attraktivt look i forhold til prisen, samt nyt styrbånd og en ny kæde er blevet købt. Så er jeg flyvende (når det kommer på). Nu kan jeg bare ikke beslutte mig for hvornår jeg skal montere hele herligheden. Men et billede af tacx hjulene får i da lige. De står til 179 kroner for et sæt hvilket er ganske overkommeligt og i helt i ånd med resten af cyklen, bang for the buck! Glæder mig til at se om der er nogen forskel.

Så er Race to the Sun endelig gået i gang. Prologen blev kørt i går med Saxo Banks tyske kraftværk Jens Voigt på en overraskende andenplads.

Nu har jeg jo via diverse sider på nettet fulgt med i Tour Down Under, Tour of Oman, Het volk og kuurne-bruxelles-kuurne der i øvrigt sluttede med at danske Martin Mortensen kom ind på en fin 11 plads. Men til trods for at disse løb ofte er underholdende, ikke mindst grundet de kulturelle og geografiske forhold, kan man ikke undgå at se frem til ”den rigtige” start på cykelsæsonen, og nu er den her! Paris-Nice, tid til at glugge! Så som I nok kan gætte jer til skal jeg og min ømme rygmuskel hjem og have en gang firkantede øjne, det bliver sweet! Ellers står den på 3 træningspas denne uge, når ryggen er bedret vel at mærke, bestående af muskel træning, spinning og så noget interval træning.

Nu kan jeg se på diverse medier at mine cykelbuddies på djævleøen har væet ude og lufte cyklerne i det gode vejr, godt for dem og gid det var mig! Jeg ser frem til at kunne gøre det samme når vejret her på fyn bliver lidt bedre. Som det ser ud lige pt når jeg kigger ud på de frosne træer er jeg forvist til ”the rulle” men pyt, vi er nu også gået hen og blevet ganske fine venner på det sidste.

So long!