mandag den 27. december 2010

Braun minicam

Kunne ikke dy mig for at mounte den.Her på billedet er den mounted i den medfølgende vandtætte case der klarer 2 AFTM. Man kan også vælge at tage den uden og så fylder den en del mindre. Jeg har også modtaget diverse beslag og straps så mulighederne er mange. Blandt andet kan man også sætte den på hjelmen hvilket kunne være en anden mulighed.

Under alle omstændigheder er det en genial gadget jeg glæder mig til at bruge:D

lørdag den 25. december 2010

Hvad julemanden kom med

Min søster havde printet et foto af mig ud og klistret det på, meget sjovt fundet på:)

Så fik jeg ellers sådan et:
Et minicam! Der fulgte diverse beslag med. Kan næsten ikke vente med at spænde den fast og komme ud på landevejen!

Glædelig jul!

fredag den 24. december 2010

torsdag den 16. december 2010

The end is near...

Mit ophold i Riga lakker mod enden og jeg tog derfor kameraet med ned i fitnesscentret for at tage lidt fotos til mindebogen.
Dagens træning gik som følger:
Back extensions: 25Rx0kg- 20Rx11,3kg(under hagen)
Stepmaskine: 5 min
V mave: 25R
mavebøjninger på skråbænk: 2Sx15R
Squat: 10RxStang (20kg)- 10Rx51,8kg- 10Rx83,6kg- 8Rx83,6kg- 5Rx92,6kg (PR-Reps) Følte faktisk at der var mere i posen men vil ikke køre til Failure. Safety first (",)
Læg i Benpres: 20Rx104,2kg- 2Setx20Rx136kg
Bænkpres: 2Setx10Rx51,8kg
Dødløft: 10Rx60,8kg- 6Rx92,6kg

Tror også jeg tager derned i morgen, det ligger jo trods alt kun et stenkast fra hvor jeg bor. Desuden skal jeg også lige presse det sidste value ud af medlemsskabet mens det stadig er muligt:)

BTW: Jeg har slet ikke nævnt kyllingens hold Christina Racing, det lyder interessant og man må sige at Hembo fik lukket munden på den gode Brian Holm. Nu bliver det interessant at se hvilke ryttere fra pegasus der bliver shanghaiet!

Jeg har desuden endnu ikke modtaget nogen trøstegave fra Neilpryde. ØV!

tirsdag den 14. december 2010

Helt ude i hampen

http://www.feltet.dk/index.php?id_parent=262&id=276&id_nyhed=29779

Det er nok et af de mest latterlige forslag. Så nu skal man betale for at se et felt suse forbi på tre sekunder. Til grin!

Dagens pump

Var ved at være nogle dage siden jeg havde været der så kørte lidt mere igennem hele kroppen idag:

Lænd: 25Rx0kg-20Rx11,3kg
Step: 5min
Benpres: 15Rx52,1kg
Squat: 12Rx51,8kg- 2Setx10Rx83,6kg- 4Rx92,6kg
Vmave: 30R
Bank: 20Rx42,6kg- 10x51,8kg
Skråmavebænk: 20R
Biceps: 12Rx12kg- 10Rx12kg
Cykling: 8 min (so boring)
Dødløft: 2Setx10Rx74,4kg
Liggende vmave: 10R
Panpruch: 10R
Adductor: 10Rx40kg

Lavede også dødløft som er en ganske dejlig øvelse jeg må lave noget mere. Skulle være kongen af øvelser da den aktiverer flest muskler, squat er i samme rige dronning, da den vidst nok er nummer to i den score.

Har i øvrigt lige været i min polar-log hvor jeg også logger min træning og den siger at jeg de sidste 8 uger har trænet 16 gange, så det er faktisk tilfredstillende da jeg inden jeg startede gerne ville træne minimum 2 gange om ugen.

mandag den 13. december 2010

R.I.P.

Aldo Sassi, en af de mest fremtrædende trænere de sidste år, med folk som Evans og Basso i stalden er idag afgået ved døden. Hvil i fred.




Tage Mortensen, en anden ildsjæl er desværre også afgået ved døden. Jeg husker ham fra mine ungdomsår da han havde kontor inde på ordrupbanen, som en varm person der altid så igennem fingre med at man bare dukkede og tog nogle omgange på banen. Hvil i fred...

onsdag den 8. december 2010

Powertræning

Dagens træning blev en effektiv gang lirumlarum. Jeg ankom 2120 og havde så 40 minutter. Det blev til følgende:

Back extensions:
20Rx0kg
25Rx11,3kg
Mave crunch stående i hænderne:
25reps
25reps fixeret (med liggende arm)
Skrå mavecrunch: 15R
Step: 5min
Squat:
10reps x 51,8kg
2Set x 8reps x 83,6kg
15reps x 51,8kg
Benspark Venstreben:
13reps x 52,2kg
10 reps x 52,2kg
Bænk: 2set x 15reps x 42,6kg
Biceps: 10reps x 12kg

Alt sammen på ca 40 minutter!

mandag den 6. december 2010

Huhej hvor det kører!

Er lige kommet hjem fra en rigtig god session nede i træningscentret. Det lukker kl 22 og jeg ankom kl 2030.
Jeg havde tænkt mig at gøre min træning hurtig overstået så straks da jeg ankom angreb jeg lænde maskinen, back extension hedder den på polars hjemmeside. Det blev til 20 uden vægt og derefter 25 med 11,3 kg under hagen.
Efterfølgende gik jeg på step maskinen og efter at have kørt roligt igennem et par niveauer var jeg varm, og nu stod den på squat.

Jeg lagde ud med 10 reps á 31,8kg vægt. Uden stangens vægt for anede ikke hvad den vejede.
Derefter fulgte 10 reps á 54,4 kg
Så 8 reps á 63,4kg

-Og her skete der så noget, jeg spurgte den russiske instruktør om han kendte vægten på selve stangen, og sørme ja det gjorde han da. 20 kg! Det gav lige et boost for jeg troede sgu den var på 10 kg og jeg fik mulighed for at revurdere min træning i et realistisk lys. Jeg kiggede i mine noter for sidste uge og så at jeg sidste gang havde løftet 5 gange 62,4kg. Altså 82,4 med stangens vægt, og nu havde jeg lige løftet 83,4 kg 8 gange!

Så jeg besluttede at give den en sidste tand. Den der giver hypertrofi.
Vægten røg så op på 92,4 kg inkl stangen. og jeg løftede den 4 gange inden jeg lagde den på plads.

Så inkl stangen vægt så min squat session således ud:
10Rx51,8kg
10Rx74,4kg
8Rx83,4kg
4Rx92,4kg -Ny personlig rekord!

Bagefter trænede jeg så lægge. Det gjorde jeg i en såkaldt stående calf-raise, en øvelse jeg er faldet over fordi jeg følger tæt med herinde hos min gode ven Kermit!
10 Reps x 72,6kg
2 Sæt á 15Rá 104,4kg
15 Reps x 72,6kg

Jeg sluttede min træning af med det samme jeg altid gør, mit venstre ben jeg forsøger at styrke det og det går super at dømme ud fra vægten jeg nu kan tage!

Jeg lagde mig i benpressen og lavede følgende med venstre:
15 Reps á 40,8kg
10 Reps á 56,7kg
10 Reps á 72,6kg NY PR!

Altså er mit venstre ben blevet styrket betragteligt! For tre uger siden kunne jeg knap løfte 56 kilo ifl min log, men nu er der altså røget 16 ekstra kilo på.

Så det var under alle omstændigheder en quality session. Ja man fristes til at råbe "huhej hvor kører:)"

lørdag den 4. december 2010

Shut up legs!


Jeg bliver nødt til at eje sådan en t-shirt her. Kan købes online her. Læg i øvrigt mærke til tricolore striberne på siden. Diskret men classy.

torsdag den 2. december 2010

Pumping Iron

Så har December endelig meldt sin ankomst og her i Letland har vi da også som hjemme i Danmark haft godt med kulde og sne, dog har sne masserne ikke været så intense men kulden derimod, den har været strid.

Det er også ved at være noget tid siden jeg har bidraget til bloggen med et længere indlæg så nu er det vel tid. Man kan vel sige at der efterhånden er noget at skrive hjem om.
Min egen træning går stille og roligt. Jeg går i et fitness center der ligger et langt stenkast fra kollegiet og kommer der ca. tre gange ugentligt.

Jeg har kørt på motionscykel, blot for at få benene rundt. Det er sådan en klassisk fætter med bred saddel og enheder på styret hvor du kan sætte hænderne og så se din puls. Jeg kører dog med min egen polar måler om brystet men må indrømme at cyklen måler ret præcist. Men men, en ting er at sidde derhjemme på sin egen cykel på en rulle, det kan være kedeligt. Men at gøre det samme på en sådan maskine. Nøøj... Det er endnu mere kedeligt. Medmindre jeg sidder i dyb koncentration og kører intervaller mens Iron Maiden pumper i ørerne så snegler tiden sig afsted og sidst da jeg sad i to timer, til stor forundring for de lokale, så føltes det som en hel dag var gået.

Ellers er det nye sort ellers min styrke træning. Formålet er at styrke min core og styrke mine ben. Jeg har startet langsomt op og derefter når kroppen "havde sat sig" begyndte jeg at bygge op.
F.eks så lå jeg en del i benpressen i starten så jeg kunne vænne mig til belastningen og også for at se hvordan knæet ville tage det, det er lidt mere ansvarligt i en maskine hvor man kan låse vægten akut. Nu er jeg endelig blevet stærk nok til at begynde at lave squats. Det er altså en super øvelse! Må sige at jeg inden jeg kastede mig ud i den nærede en slags ærefrygt for den, måske med rette for havde hørt fra flere sider at teknikken skal være i orden ellers så kan man komme galt afsted og skader det har jeg altså haft nok af.

Men jeg kastede mig ud i det, først kun med stangen hvor jeg prøvede at lære teknikken og nu føler jeg selv den sidder meget godt. Hælene i, hagen op, brystet ud og røven tilbage. Strakt ryg, og sidst men ikke mindst stangen på den bløde del af skuldrene. Hvis i har flere tips så kommenter endelig!
-I øvrigt så syntes jeg godt nok at der er en verden til forskel mellem squat og benpres. I benpres kan jeg tage 132 kg 10 gange (gjort i perioden hvor jeg passede på knæet og ikke lagde alt i), men i squat ligger den på en 63 kg uden stangens vægt 5 gange og jeg føler mig væsentligt mere presset i squatten.

Jeg bruger nu kun benpressen til at træne mit venstreben der pga knæet er blevet en del svagere. Jeg vil næsten sige halvt så stærkt! Uden løg på. Med højre er det muligt at køre den med 90 kg, men med venstre har jeg problemer med 50kg. Især i starten når den skal op fra bunden. Det er som om der mangler råstyrke helt fra min bagdel og op igennem benet. Så det arbejder jeg på.

Anyway, en session forløber nogenlunde således:

Lænd: 25Rx0kg- 20Rx11,3kg
Vmave: 23R- fikseret: 20R
Maverul på skrå bænk: 15R
Step: 5 min
Squat: 10Rx stang- 10Rx22,6kg- 8Rx54.4kg- 5Rx63.4kg- 2Sx10Rx31.8kg-
Benspark: 10Rx15kg
Benspark Venstre: 11Rx15kg
Benpres venstre: 2Sx10Rx31,8kg- 2Sx10Rx43,1kg-
Benpres læg: 2Sx20Rx99,8kg- 20Rx138.3kg-
Bænk: 2Sx15Rx22,6kg
Biceps: 2Sx10Rx12kg
Romaskine: 15 min DST 865, STR 385
(alle vægtangivelser er uden stangens vægt)

R står for antal løft (reps) og S for sæt.
Turen her var fra sidste tur hvor jeg gav den lidt gas med benene.
I skal ikke tage jer af de underlige navne, Vmave f.eks er hvor jeg står i hænderne på to metalstænger og løfter benene op i vandret position. Jeg ved endnu ikke hvad de forskellige øvelser hedder så indtil nu er det sådan det funker.

Jeg har endelig fået set Pumping Iron med Arnold Schwarzenegger. Hvis ikke du har set den endnu så bør du se den for den mand er altså inspirerende! Der hænger i øvrigt dette foto af ham nede i mit træningscenter lige over bænken, så man lige kan få den sidste saft udi bøfferne:)

mandag den 22. november 2010

onsdag den 17. november 2010

At løfte skrot...

Så har jeg efterhånden passeret de 3 ugers jubilæum for hvornår jeg begyndte i fitnesscentret herovre. Knæet har det sådan set ok. Bulen er stadig tilstede men generne er ikke så store længere hvilket er meget positivt. Dog har vægtløftningen gjort mig opmærksom på at mit venstre ben er meget svagere end mit højreben så det arbejdes der lidt på, men det undrer mig ikke når man tænker på de problemer jeg har haft med venstrebenet de sidste 1,5 år.

Jeg har trænet stort set hele kroppen, biceps, ryg, bryst, mavemuskler, lår, baller og lægge, men dog uden at forcere noget. Jeg har startet meget blidt, og gang efter gang lagt en smule mere på så jeg kan få bygget fornuftigt op så jeg i denne uge kan begynde at squatte.Det glæder jeg mig sgu lidt til. Starter med at træne ren teknik, dvs ingen vægte kun stangen. Derefter kan jeg så begynde at lægge på. Stay tuned!

fredag den 12. november 2010

VM i Rudersdal

Så har procycling.no været forbi og gennemkørt ruten og det blev der en lille film ud af:

The cobra is dead...

I dette interview på cyclingnews melder Ricardo Ricco ud. "Cobraen er død".

Det er godt spin for at finde nåde hos sine gamle konkurrenter som ikke just brød sig om ham. Jeg håber at han kan holde sig på måtten, man kan ikke rigtig komme udenom hans evner på en cykel og med Aldo Sassi som træner så kan man kun have høje forventninger.

Gad vide hvad hans næste øgenavn bliver...

tirsdag den 9. november 2010

Epic Rider...

Jeg sendte en ansøgning til Neilpryde´s epic riders konkurrence men desværre blev der ikke taget stilling til min ansøgning da der var så mange ansøgere. Øv!

Men istedet har jeg modtaget en mail hvori de beklager og skriver at jeg om nogen tid vil modtage en lille gave!

Stay tuned!

torsdag den 4. november 2010

onsdag den 3. november 2010

Lidt til de mørke tider...

Et godt link at stene til i de mørke aftener hvor man bare længes efter sol og sommer!

Jeg er så småt begyndt nede i fitness centret. Idag havde jeg min anden session, startede sidste tirsdag efter 9 ugers komplet pause med let vægtløftning og så en halv time på kondicyklen. Efterfølgende fik jeg en gang feber så det var rart at komme ned og presse mine muskler lidt igen idag.
Jeg kan tydeligt mærke at jeg med de sidste 1,5 års problemer i venstre knæ har sat sine spor, der er pt en mærkbar forskel i styrkeforholdet mellem højre og venstre så det er blevet et fokuspunkt at udligne det uden at forcere for meget. Under alle omstændigheder så nyder jeg at bruge kroppen igen.

Idag der lavede jeg en fuld body workout, med lidt ekstra fokus på benene. Så er planen at køre en halv til hel time på kondicyklen i morgen. Hvis altså ikke mine ben er for trætte for de var godt nok ømme efter første gang:D

fredag den 29. oktober 2010

En lille fisk i en stor dam.

...Eller en stor fisk en lille dam. Ja jeg snakker om Rasmus Guldhammer. Jeg blev lidt ærgelig over at høre beskeden om det men ser det dog som positivt at han ikke holder helt op, men blot vender retur. Han er et stort talent men er blot 21 år, og det er måske for tidligt for nogle at begive sig ud på sådanne eventyr. Jeg undrede mig faktisk i foråret om hvorfor han lå og oksede rundt i de hjemlige A-løb når han nu var protour rytter. Svaret har vi så fået her. Hjemve. Det kan ske for den bedste hvilket er tilfældet her. Jeg håber vi en dag ser ham på et stort hold igen, hvem ved måske hos Bjarne om et par år.

Noget andet er så Team Leopard Racing. Aka Team Luxenbourg. Uhada. Sikken et super hold de får. Pt tæller rytter listen indtil videre:
Fränk Schleck
Andy Schleck
Daniele Bennati
Dominic Klemme
Maxime Monfort
Giacomo Nizzolo
Bruno Pires
Davide Viganò
Jens Voigt
Wouter Weylandt
Jakob Fuglsang
Fabian Wegmann
Linus Gerdemann
(Fabian Cancellara)

Som det ser ud nu og som sporten.dk skriver: Cykelsportens Real Madrid. Riis får virkelig kam til sit fiktive hår her...

søndag den 17. oktober 2010

Legendary...

Canyon Aeroad CF

Må sige at den er rigtigt vellykket! Hvem der bare havde 16 jern...

lørdag den 16. oktober 2010

Cycling meets Surfing




And they had beautiful children...

fredag den 15. oktober 2010

Riis 2.0

Så er der rygter om at U23 landstræner Morten Bennekou har kig på Riis´yngste søn, Thomas Nybo Riis. Han skulle efter sigende have et reelt talent og især over bakkerne have et godt tråd.
Det er sgu lidt spændende syntes jeg!

onsdag den 6. oktober 2010

mandag den 4. oktober 2010

søndag den 3. oktober 2010

VM Geelong

Tordenguden lynede!

Tillykke til Norge og Thor Hushovd der svang hammeren og nu kan iføre sig VM trikoten!
Flot, flot kørsel af det danske hold og fuldt fortjent med sølv! I et øjeblik så det faktisk ud til at Breschel var på sejrskurs men måtte tage til takke ganske flot med sølv!

Vi ses i Rudersdal!

fredag den 1. oktober 2010

Dødt løb!

Spændende løb i morges! Sad selv og fulgte med via streaming og som løbet udviklede sig må jeg indrømme at den ligger godt til Freire. Under alle omstændigheder er der lagt op til en godt løb på en flot rute!

Jeg har også gjort mig nogle tanker om Cavendish. Han melder først ud at han kan vinde, og siger at han føler sig som før MSR 2009. Så melder han ud at den alligevel er for hård. Ærlig talt så tror jeg lidt han bluffer! Har set billeder af ham og han ser uhyggelig lean ud! Så regn ikke med han er en helt ude af gamet bare fordi han siger det. Jeg tror han bluffer, som da han bevidst lod sig falde af på en stigning i Monte Paschi Eroica fordi han blev filmet, kort inden MSR 2009. Dagens 45 mand store gruppe der kom samlet hjem vidner lidt om at ruten måske ikke er hård nok, dog er stigningerne stejle men ikke lange nok. Eneste minus set med GB briller er nok det tre mand store hold de stiller med. hvis han bliver sat opad kan han have problemer med at komme tilbage.Her har amreikanske Tyler Farrar ikke samme problem så han må ligeledes regnes med i ligningen!

Glem ej at Matti Breschel altså er en hurtig mand! Så hvis det ender som i morges kan vi måske få ny dansk succes. Men det kræver først at ryttere som Gilbert, Pozzato, Freire, Hushovd og Cavendish bliver passeret! Glem ikke Allan Davis der når han er i form skulle være udmærket opad! Greipel må vi heller ikke glemme og hvor kunne det være fedt at se ham heads up med Cavendish efter denne sæsons skærmydsler!
Sidst men bestemt ikke mindst så er "The big beer" aka Spartacus med og hvor ville det være episk hvis han kunne snyde sprinterne i finalen. Faktisk så tror jeg på det, for hvor han inden enkeltstarten manglede en smule selvtillid så er det nok ikke problemet længere, og en Spartacus med selvtillid og form, på en rute med stigningerne ala Flandern er ikke en mand man skal glemme.

Så mine favoritter er:

Farrar
Matti Breschel
Gilbert
Pozzato
Freire
Hushovd
Cavendish
Cancellara
Freire
Greipel
Davis

Indtil næste gang, god vind og ikke mindst et godt løb herfra ønskes her fra Riga, Letland.

-Joe

onsdag den 29. september 2010

Læst på Cyclingnews:

"Freire lining up in Spanish colours with a rainbow jersey on the line is cycling’s equivalent of Clark Kent nipping off to make a quick phone call."

Bedre kan det vist ikke siges!


Gode billeder fra sidste års drama!

Faldt lige over dette link der indeholder en skideflot billedserie fra sidste års drama i Mendrisio.

Fotos er taget af Sirotti og Ed Madden!

(Læg i øvrigt mærke til at Kolobnev kører med lightweight. )

tirsdag den 28. september 2010

Campione del Mundo del 1.

Så er det simpelthen i nat dansk tid at det går løs! VM i Geelong bliver skudt igang med U/23 enkeltstart! Vanen tro sidder jeg på min pind og følger med, denne gang fra Riga af. Jeg har store forhåbninger til danske Rasmus Quaade der tidligere har brilleret med bronze i EM og sidste år blev 8´er hvilket er imponeret hans alder taget i betragtning! Manden er kun 20 år! I år har han et år mere på bagen og har færdiggjort gymnasiet. Jeg håber det kan ses når han giver den amerikanske Taylor Phinney baghjul i nat! Han bliver spændende at følge, ikke bare i nat, men også fremover.
Udover Quaade kører også danske Jimmi Sørensen. Han er tredje startende og måske en mere komplet rytter end Quaade, og netop i denne disciplin har han nemt ved at fstå lidt i skyggen af Quaade. Jeg har hørt at ruten og stigningerne skulle være benhårde så måske venter der plads i førerstolen til J. Sørensen. Utroligt med alle disse Sørensener i dansk cykling. Man skulle næsten tro at den gode Rolf havde spredt sine gode gener tilbage i 80´erne:)

Anyway, min status sladrer om at jeg i løbet af den sidste måned har haft 451 besøgende her på bloggen, det er vidst nok ny rekord! Så tak fordi i gider at fordøje mine digitale kragetæer!

torsdag den 23. september 2010

$$$

Tryk endelig på mine bannere. Så kan det være jeg får en lille skilling af Google :D

søndag den 19. september 2010

De lettiske helte...

Da jeg i øjeblikket befinder mig i Letland syntes jeg at det ville være på sin plads at fortælle lidt om de lettiske traditioner indenfor den tohjulede disciplin. Nogle ville måske spørge undrende om de overhovedet har nogen. Ja da kan jeg svare til det. Alle der har fulgt SaxoBank gennem alle år vil kunne huske en vis Arvis Piziks, den tavse lette der var en del af Team Home-jack&JonesArvis Piziks gik for at være en sympatisk fætter der lod benene tale. I 1993 blev han til VM for amatører slået på stregen af en vis Jan Ullrich i spurten da de kom hjem og endte på en 2 plads. Han vandt i sin tid som rytter ialt 17 sejre hvoraf de fleste var inden tiden på det danske hold.

Romains Vainsteins er en anden Lettisk rytter. Han tog den største skalp af dem alle. Nemlig VM for professionelle i franske Plouay. Jeg husker ham som værende en ryttertype ala Freire, en hård hund der var enormt hurtig på stregen. Han vandt en del store sejre som f.eks en etaper i giroen og tirreno-adriatico, ligesom han også vandt Paris-Bruxelles og circuit franco-belge.Romans Vainsteins kørte i alle årene på italienske hold inden han i 2004 sluttede karrieren som 31 årig.

I disse år er den største lettiske rytter nok Aleksejs Saramotins der i sidste sæson slog sine folder på danske Designa køkken. Han var kendt som værende bomstærk og tog i 2009 ialt fire uci sejre inden han blev hentet til HTC-Colombia.Han har i år vundet en sejr men jeg tror ikke vi har set det sidste til den 28-årige der i år kører sin første sæson i protour regi. Billedet ovenover viser en sejrende Aleksejs der i Munsterland Giro kom alene hjem med to landbouwcredit ryttere, Bert De Waele og Bert Scheirlinckx men som stadig baskede dem begge i spurten.

Min træningsdagbog:

Ja der sker ikke det store...

lørdag den 18. september 2010

Gilbert the master of disaster...


Fantastisk afslutning i gårsdagens etape og ikke mindst en fantastisk vinder. Det er nu et faktum at Philippe Gilbert ikke bliver til at komme uden om i Geelong. Ser man på han palmares får man også et vidnesbyrd om at skalpene bliver større og større, kan han sætte kronen på værket og tage den største? Jeg under ham det gerne for han levere altid underholdning og vil gerne køre væddeløb. Så må vi bare håbe at spanierne ikke sætter en kæp i hjulet på det med deres destruktive taktik.

Sejren i går var måske ment som en slags test forud for VM, ligesom da han i forgårs strakte benene 10km før mål og først blev hentet efter 4 km. Manden er i superform! En anden rytter som vi også skal huske og som måske i mine øjne er en ligeså stor favorit er Pippo Pozzato. Han blev nemlig treer og ruten ligger lige til ham. Gilbert har gjort stort væsen af sig selv, og presset vil ligge på ham, ligesom at konkurrenternes øjne vil hvile på ham, og dette er absolut til Pippo´s fordel.

Så er der ballade på Saxo Bank igen, Cancellara har lavet en "Houdini" og er forduftet uden at sige farvel til sine holdkammerater, som en prut i vinden. Han skulle efter sigende også have skabt sig meget i løbet af Vueltaen.
Hvorfor smækker alle med døren?

torsdag den 9. september 2010

Andygate

Manden i gult:
"Hvis Andy kom til Vueltaen for at hjælpe sin bror Fränk, så var dette ikke den bedste måde at gøre det på, når man kører et løb, et hvilket som helst løb, så skal man holde fokus på det."
Manden i hvidt:
"Skal vi ikke bare være venner?"


fredag den 3. september 2010

Karriereskift?

Hvis alt glipper kan jeg altid fragte turister rundt på sådan her. Læg specielt mærke til selve cyklen, det er såmænd bare en MTB med en ret speciel og omfattende forgaffel!

Her er lige endnu et billede af "cyklen". Fyren havde selv bygget den hjemme på værkstedet!

Jow jow, I skal da ikke snydes for lidt udenlandsk cykelkultur her på bloggen.
-Rickshaw ala Rigastyle!

torsdag den 2. september 2010

Now broadcasting live from Riga!

Så er jeg sgu i Letland, ankom igår til den Lettiske hovedstad Riga hvor jeg skal studere et semester. Så eventyret er begyndt og det betyder så også at min egen aktivitet mht cyklingen nok daler og at jeg må sætte min lid til at glo cykling over nettet når der er tid til det.

Men jeg følger stadig med, blandt andet i Riis Sagaen hvor det bliver interessant at følge med i hvordan holdet ser ud i 2011. Riis udtaler at han har kig på et par unge danske talenter. Jeg gad vide hvem, men her er mit gæt:
Jimmi Sørensen: vandt en afdeling i post cuppen og kører en god enkeltstart. Jeg mistænker også at det var ham Riis havde med til nyborg tidligere i år.
Sebastian Lander: Guld i ungdoms Ol, Vandt tour de charlottenlund foran Breschel i 09´. Vandt en etape i Coupe des nations i canada og blev 3er i liege bastogne liege (U23).
Christopher Juul-jensen: 2er i U23DM, 8 i liege bastogne liege (U23), vandt også et løb foran guldhammer i år.
Lasse Norman: Som i kraft af sin store motor har et stort potentiale, slog blandt andet Sandstøds rekord i 4000.

Med den store rytterflugt der er fra Saxobank nu ser det ud til at der er plads til at udbygge den danske kerne på holdet og det er jo kun positivt set med de danske briller!

tirsdag den 31. august 2010

R.I.P. Professor


PALMARES:
Giro d´Italia
1989
Tour de France 2 (1983, 1984)
GP des Nations 1989
Milan-San Remo 2 (1988, 1989)
Flèche Wallonne 1986
Critérium des As 1989
Paris-Camembert 1988
Fransk Mester
1984
Critérium international 2 (1982, 1990)
Tour de l'Avenir 1988
Tour des Pays-Bas 1989

fredag den 27. august 2010

Ved vejs ende...

En lidt dramatisk overskrift, jeg ved det godt. Men sådan kan det føles her når man har passeret årets højdepunkt, touren og der kun er en måned til VM.
Hvem kan vi så forvente i front til linieløbet? Jeg tror på de hurtige men først og fremmest hårdføre folk, typer som Freire, Gilbert og Hushovd og ja hvorfor ikke vores egen Matti hvis han ellers kan se sig fri for uheld. Ruten er ikke så hård som sidste år, men hård nok og efter 250 km er det kun de bedste tilbage. Som det fremgår af arrangørens site er der en lille men benhård stigning der visse steder rammer de 18%. Så i løbet af de 11 omgange skal den nok skabe den nødvendige udskilning og slide på rytterne. Efterfølgende kommer der en lang og hurtig nedkørsel hvor det gælder om at være i front og hvor det at positionere sig bliver en kritisk faktor og lige præcis derfor er ruten perfekt til en man Som Oscar Freire. Hvis han kan vinde for 4 gang vil det være legendarisk. Som Rolf siger skal man aldrig afskrive en mand som Freire.
Set med danske briller bliver det uhyre spændende. holdet vil bestå af 6 ryttere i form af Breschel, CAS, L. Bak, A. Lund samt Alex Rasmussen og Michael Mørkøv. Især nyheden om Mørkøvs udtagelse er jeg glad for da han i mine øjne er en rytter der længe har stået i skyggen af Alex Rasmussen, og som udover at han kører fornuftigt opad også næsten rummer samme potentialen. En særdeles hårdfør rytter hvis udviklingskurve er støt og stigende.

Samtidig er jeg også ved at være tæt på afgang, jeg drager nemlig mod øst og snupper mit femte semester på RTU i Riga, Letland så overskriften passer nok også på min egen situation. Så står den på nye horisonter og fremmed kultur hvilket bliver uhyre spændende. Jeg får derfor nok ikke cyklet så meget imens men nogle gange skal livet også bare leves og derfor bliver der måske heller ikke så meget tid til bloggen, vi får at se!

mandag den 23. august 2010

Yikes! og lidt om Hr. Greipel

Her i lørdags da jeg på min daglige internet surf-rute surfede forbi yndlingssitet feltet.dk faldt jeg over noget: "Rockwool-løbet resultater". -min første tanke var, "øøeehm var det idag!?"
Ja det var det vidst, troede ellers det var om søndagen men der må jeg have byttet lidt rundt på det med dagene. Sådan er det, så fik knæet også lidt pause så som man siger, "der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget", og hvis vi skal blive inden for ordsprogenes rammer kan jeg så supplere med "at man ikke skal tro, man skal vide". Noget min gamle altid har prøvet at banke ind i hovedet på mig.

Derudover så er Eneco tour i fuld gang og her har vi Tony "the tiger" Martin fra HTC-Columbia i førertrøjen inden morgendagens enkeltstart. Dagens etape bød på kuperet terræn blandt andet med en forcering af den berygtede Muur i Huy:Av for den hva! Etapens hårdhed skabte stor udskilning og til sidst sad der godt og vel en 50 ryttere tilbage, og HTC-Columbia var nødt til at holde farten oppe, og med kun få, jeg gætter på 2-3 mand tilbage bestående af blandt andet Tony Martin og Bert Grabsch så det ud til at holde hårdt men på et fladt stykke omkring 35 km fra mål ser man boulevard-missilet Andre Greipel komme oksende op til feltet bagfra, sammenbidt og lidende. Flot kørt af sådan en tung mand når jeg lige at tænke, indtil jeg han kører op foran og trækker feltet for sin kaptajn, Tony Martin!

Mega-flot kørt, og hvilken hold ånd! Her har vi årets mest vindende rytter der viser en utrolig velvilje og ikke mindst hvorfor han er så vellidt ift sin største rival, holdkammeraten Cavendish.
Det hele ender så smukt med at Andre Greipel 10 km fra mål får besked på at spare sig til spurten som han så går hen og vinder, og førertrøjen blev hos Tony Martin!
Bedre kan det ikke gøres!

torsdag den 19. august 2010

#&%" KNÆ!

Idag var jeg lige nede ved lægen, der holder til et stenkast fra hvor jeg befinder mig lige nu, for at bestille en tid så jeg kan få kigget på mit knæ igen.
Fordi som jeg tidligere har fortalt røg jeg for et par måneder siden ud over styret og slog mit venstre knæ noget så slemt. Resultatet var en bule på knæet som jeg her 3 måneder senere stadigvæk ikke er sluppet af med. Det er ikke blevet bedre, ej heller til trods for at jeg holdt 3 ugers pause lige efter.
Når jeg har siddet med bøjet ben over længere tid har jeg ondt bagefter, ligesom at der kommer nogle ordentlige smæld "derindefra", andre gange sætter knæet sig fast og skal lige "knække" for at gå i orden. Når jeg træner mærker jeg ikke så meget til det når først jeg er blevet varm men kan stadig mærke det, konstant, 24/7. Med andre ord: Det sucks max!
Det er lidt svært at beskrive hvor bulen sidder så jeg har prøvet at fange det med et webcam:
Man kan lige ane bulen under pilen. Det næste billede viser mere tydeligt hvor markant bulen er når benet er bøjet og når man ser direkte ind på benet:Det gør ikke direkte ondt, men generer mere på den måde at det er et konstant ubehag og at selve bulen kan mærkes. Under alle omstændigheder er det ikke særlig fedt at rende rundt med sådan en bule...
Så må vi se hvad lægen siger til det i morgen...

søndag den 15. august 2010

Av mine ben!

Kørte Eik Bank løbet i Tikøb her i weekenden hvor jeg led som et svin. Med 20 km tilbage var tanken helt tom og benene ville ikke mere.
Her da billedet ovenover blev taget var der dog stadig lidt tilbage, men som det kan ses på illustrationen nedenfor var jeg generelt rimelig presset:
Har godt nok aldrig ligget så længe i AT-zonen, samlet set lå min puls mellem 173-188 slag pr. minut i godt 1,5time hvilket er ny PR så uanset hvad har jeg fået en gang effektiv træning ud af det. Nu skal der restitueres lidt og så prøver vi igen næste weekend:)

fredag den 13. august 2010

Kyllingen...

Så ser det endelig ud til at cykelsportens varme kartoffel, den detroniserede tour-konge Michael Rasmussen, alias "Kyllingen" endelig er ved at være inde i varmen igen! Bedre sent end aldrig! En melding jeg personligt var glad for at høre.

Først fik han et personligt sponsorat fra ur-firmaet Christina, så udtalte Riis sig positivt om muligheden for et Saxobank-Sungard/MR alliance, derefter meldte Contador positivt ud og så sagde selveste Pat Mcquaid at der ingen hindring var for at han skulle kunne gøre comback på et protour hold. Nu mangler vi så bare en blåstempling fra Prudhomme, men mon ikke det med baggrund i de nyeste "tendenser" blot er en formalitet?
Nu skal kyllingen sørme også til at svinge sine kyllingelår i Vild med Dans. Så kunne det være man måske skulle se et afsnit eller to!

Seneste skud på stammen er så at Kyllingen siger undskyld og søger en forsoning, så må cirklen siges at være komplet!

Skolens sorte får ser nu efter tre års eftersidning endelig ud til at være skolegårdens mest populære fyr, og hvis det nu er sådan at han kommer på Riis´ hold så har Riis en dødelig cocktail som selv Brødrene Schleck får svært ved at hamle op med!

tirsdag den 27. juli 2010

Den svenske kampagne

I denne weekend kørte jeg et løb i det svenske. Min gode kompis Peter som er forholdsvis ny i gamet, men som allerede er en dedikeret og ikke mindst stærk licensrytter og går under tilnavnet "Killeren från Kungspudlen" havde ringet og spurgt om ikke jeg havde lyst til at besøge ham og tage med ud og køre IK Vinco løbet i Ystad. Jeg takkede straks ja til trods for at jeg konditionsmæssig er et stykke fra konkurrence formen her midt i ferien. Men løb er jo den bedste træning og om ikke for cyklens skyld så for hyggens skyld!
Jeg blev samlet op i Helsingborg tidligt lørdag aften og vi fik noget god mad, så Revolver og hyggede inden vi gik i seng.
Jeg blev vækket 0730 af en frisk Peter som bryggede den bedste kop kaffe jeg længe har fået og vi fik en god gang morgenmad indenbords inden vi mødtes med hans far som i dagens anledning var soigneur, mekaniker, teamleder og chauffør. Vi kørte afsted, tværs over det skånske landskab mod Ystad. Vejret var alt andet end sommerligt. Det blæste utroligt meget, temperaturen var under 15 grader og det var skyet.
Starten gik 1230 og vi ankom ca kl 11. Så vi tog stille og roligt tøjet på og begyndte opvarmingen.
Men Peters bremsekabel var begyndt at flosse hvilket gjorde at hans greb cykel ikke virkede ligesom at han grundet den hårde vind måtte droppe planen om at bruge sine Easton EC90. Heldigvis havde hans far sin cykel med, en Pinarello Prince med DA og SRM system og med samme mål som peters cykel! Udmærket alternativ hvis du spørger mig!
Ruten var relativt flad, der var en bakke som var omkring 500 meter med ca 6% stigning, og ruten skulle køres 4 gange.
Starten gik og allerede indenfor de første 100 meter skete der styrt lige bagved Peter. Der blev angrebet i højre og venstre men vinden gjorde at angreb krævede ekstraordinær styrke. -Jeg har set inde på IK vincos hjemmeside at rytterne der kørte har udtalt at vinden gjorde løbet til det hårdeste i sverige i år!
Et mellemstort udbud kom afsted på første omgang men jeg holdt hovedet koldt og blev i feltet, Peter havde gode ben og forsøgte et par gange men kunne ikke komme fri af feltet og inden første omgang var færdig var det kørt ind. Der blev forsøgt lidt i medvinden på anden omgang men folk kom ikke fri og inden man så sig om sad man i modvindstykket på vej ind til mål hvilket ikke ligefrem appellerede til angreb. Jeg så mig omkring og så hvordan folk led i vinden og ventede på at komme ud af modvinden. Vinden var så kraftig at farten i modvinde kun var ca 20 km/t! Peter forsøgte at komme væk men hang ude foran feltet fordi folk ikke turde køre pga modvinden. Da Peter blev kørt ind sagde jeg til ham at han skulle restituere lidt og så skulle vi angribe på tredje omgang i modvinden hvor det var hårdest og sandsynligheden for at slippe væk var størst. I et vejr som dette ville et enkelt veltilrettelagt punch gøre mere skade end små angreb hvor folk alligevel lå i hjul på en.
Da vi så kom ud på tredje omgang aftalte vi at Peter skulle køre afsted og at jeg så skulle komme op til ham.
Peter angreb lige da vi kørte ind på modvindstykket og som forudset turde ingen gå med, Peter viste stor styrke og tog tid på feltet som sad i vifte og jeg lod mig falde tilbage så jeg sad tre meter bag viften. Lige så snart der blev plads trådte jeg til og kørte alt hvad jeg kunne så jeg nærmest skød ud af feltet som et missil og jeg kom fri, jeg kiggede tilbage og så at ingen var med så jeg gjorde mig så lille som muligt og gav den alt og efter 30 sekunder var jeg oppe i Peters hjul. Vi arbejde godt sammen og da vi passerede mål havde vi et minut til feltet. Jeg led meget men kørte på og jeg må indrømme at det havde været passende med en mand mere i udbruddet. Da vi ud på sidste omgang på bakken blev vi hentet igen lagde vi os ind i feltet for at få luft og gøre os klar til finalen. Men på bakken var der en der satte et hårdt tempo og han fortsatte sine skinangreb da vi kom i medvinden. Enkelte gange da jeg sad i hans hjul vendte han sig om og kiggede på mig, og da der gik taktik i den og ca 8 km fra mål angreb han og kom fri og vi så ham ikke mere.
I modvinden op til mål begyndte jeg at mærke en begyndende krampe i mine inderlår. Sjovt nok samme sted som havde været ualmindeligt ømme ugen før efter en gang fodbold med drengene. Det var ligegyldigt om jeg holdt op med at træde eller hvad jeg gjorde, krampen kom og det gjorde megaondt i sådan en grad at jeg knap nok kunne træde. Jeg forsøgte at holde masken så godt jeg kunne og fortalte Peter at jeg næsten ikke kunne træde mere. Han sagde "hold ved vi er snart ved mål". Det gav fornyet energi og jeg prøvede at rejse mig op og stå lidt op, det hjalp lidt på smerten og satte krampen i skak.
Jeg forsøgte at placere mig inden spurten, vinde kom fra højre og feltet lå i venstre side af vejen så Peter og jeg lagde os til højre i feltet så vi eliminerede muligheden for at blive lukket inde.
Spurten gik igang og folk begyndte at spurte. Jeg bed krampen i mig og trådte til så godt jeg kunne for at komme op i fart og op på hjul hvilket lige lykkedes og så så jeg til min store glæde at folk begyndte at brænde ud fordi spurten i vinden blev for lang og så trådte jeg det sidste jeg kunne og kom forbi størstedelen på de sidste 100 meter og kørte ind på en 5-plads! Peter blev lukket lidt inde fordi en rytter foran ham røg ud af pedalen men formåede stadig at køre ind som nr. 6. Et rigtigt tilfredsstillende resultat især når man tænker på hvor mange kræfter vi brugte i udbruddet!
Så resultatet var at jeg fik min første placeringen siden 2008 hvilket må siges at falde et tørt sted, præmien var en kuvert med symbolske 60SEK som blev doneret til Peters far som tak for kørsel m.m.
Da Peters far kom hjem og koblede SRM´en til sin computeren afslørede den at Peter undervejs i løbet havde trådt hele 1300 watt i 5 sekunder! Det er altså imponerede af en mand der begyndte at cykle i september sidste år! Peter har også været under kyndig og særdeles kompetent vejledning fra sin far der til fulde mestrer at tilrettelægge et godt træningsprogram.
Mine tal er knap så detaljerede og omhandler kun puls tallene men som man kan se har jeg næsten ligget i en time i pulszone 173-188 hvilket siger lidt om løbets hårdhed!

onsdag den 7. juli 2010

TDF

Super underholdende etape igår. Som Paris-Roubaix bare med tour favoritter. En mainstream version af Paris Roubaix. Med sådanne etaper bliver 3 ugers cykling knap så monoton og forudsigelig. Det er grundet lignende spektakler at Giroen har opnået så stor popularitet de senere år. Så Kære ASO, mere fra samme skuffe tak!
Jeg nød at se hver mand kæmpe på brostenene, "you cant hide on the cobbles" siges det.
Et godt billede fra igår er dette taget af Graham Watson. I mine øjne en af de vigtigste og mest kendte cykelfotografer gennem tiden.Det viser en ensom majestæt i sin kamp for overlevelse. Amstrong var udover at være kanonføde også så uheldig at punktere og miste tid til Andy og Contador. Selv udtalte han efterfølgende: “Sometimes you’re the hammer and some days you’re the nail. Today I was the nail.”

fredag den 2. juli 2010

Roskilde og strandvejstog.

Idag stod jeg op og kørte til lyngby hvor jeg mødtes med to af mine venner der også ynder at jokke i pedalerne. Vi kørte vestpå til Roskilde, for lige at snuse til festivalstemningen og spise en sandwich.
Vejret var super og stemningen i top. Vi slog et smut forbi udenfor festivalen og kiggede lidt på alle menneskerne der kom trækkende med deres sækkevogne. Man fik næsten lyst til at være med i det selv. Det så ihvertfald hyggeligt ud!
Efter en lille frokost og en vand satte vi tonseren på ad roskildevej ind til Kbh hvor to af os drejede fra og kørte ad ringvej 2. Vi fortsatte til strandvejen og nød en sodavand på Bellevue. Derfra fik jeg lidt travlt da jeg havde aftaler hjemme så efter et hurtigt farvel satte jeg mig op og kunne mærke at vinden var vendt og nu var blevet til modvind. Men hjem skulle jeg og det kunne ikke gå stærkt nok og til trods for de 120+ km i benene formåede jeg at holde et godt tempo hjem på omkring de 38 kmt. Det var faktisk sådan at jeg hen ad vejen fik to andre på hjul, et såkaldt strandvejstog. -Det har ikke været en rigtigt sommer uden at man har været lokofører på et strandvejstog.
Vi skiftedes lidt til at føre og da jeg havde presset den sidste saft ud af lårene mellem rungsted og mikkelborg kvitterede de da også med et "god føring" da jeg drejede af ved mikkelborg. Det giver en god moral at man kan teame op med andre cyklister.
5,5 timer på cyklen idag blev det til og næsten 150 km i alt. What a day!

tirsdag den 29. juni 2010

Stakkels Bjarne

Eller noget.
For en sag har sjældent kun en side. Men i sidste ende tror jeg at Kim Andersen´s, Fränk´s og Andy´s exit vil gavne det sportslige hos Riis Cykling.

Se bort fra en sponsorsituation som nok er blevet forværret. Schlecks tager en del focus, både ledelsesmæssig og økonomisk ligesom at man i løbene satser 100 % på dem, dette på bekostning af andre talenter som bruges som trækheste. Deres exit kan gavne dem der bliver på holdet. Her tænker jeg ikke kun Matti, CAS og Fuglsang som alle har vinderformat af hver sin art men også "deres vandbærere" vil kunne komme længere frem i geledende. Jonas Aaen, Anders Lund og ikke mindst en hård hund som Mørkøv der klatrer udmærket kan måske slå igennem! Det er jo positivt såfremt han kan holde liv i holdet. Det kan jo eller ikke være helt billigt at have verdens 2 og 3 bedste klatrere på holdet. (skønnet på baggrund af Ventoux sidste år). Én burde være nok og her har vi Fuglsang der med sin 3 plads i Suisse endelig kan komme frem i første række. Han har formatet, er en fremragende klatrer og god Tt´er.

Hvis Bjarne formår at holde skuden kørende kan han også bruge noget af den frigjorte lønudgift på Hr. cancellara der går for ringe 8 mill/årligt og som minimum burde have det dobbelte. Beløn ham og hold ham i indhegningen! Han har karisma, er loyal og vinder en fandens masse løb!

Ikke dermed sagt at Schleckerne ikke gjorde det, "no offense" de har gjort det satans flot, men jeg håber at fabian cancellara bliver, og hvis ikke så kan Matti godt tage over:-)

This is me now...

Har været hos en læge idag, først og fremmest for at blive behandlet for allergi men også for at få kigget på knæet og den føromtalte bule.
Resultatet fra lægebesøget er at bulen nu; "er en del af mig" som lægen udtrykte det. Der er revet noget af fra mit senehæfte/knogle og derfor har jeg en bule over knæet, permanent! Måske går den i sig selv, men det er ikke sandsynligt fordi det nu er så længe siden... Øv! Men i sidste ende er jeg glad så længe skidtet virker!

tirsdag den 22. juni 2010

Armstrong og Schweiz

Så vandt Fränk Schleck i Schweiz! - Jeg tror på at han bliver sommerens dark horse i touren, han virker simpelthen mere motiveret end hans lillebror og ikke dermed sagt at Andy vil falde igennem, han skal nok ramme formen men han vil nok trække mere opmærksomhed fra konkurrenterne end Fränk og det vil måske kunne give Fränk muligheden for at lave noget stort i år.

Armstrong Han er knapt så dominerende som før, han er heller ikke ligeså stærk men hvor har han dog hjerne. En andenplads i Schweiz fulgt op af denne udtalelse: “I have to be pleased, if you think about it, I was third in Luxembourg, second here…I’ll do the math in the next race.” -Den stærke texaner er stadig stor i munden!
Jeg tror at der er store ting i vente herfra. Han formår at køre det psykiske spil. Han stil er langt mere defensiv end i gamle dage, men med hans stabilitet, taktiske evner og det forrygende hold han stiller op med tror jeg reelt på det. Jeg ville ikke blive overrasket hvis han vandt. Det kan være en fordel at køre defensivt i et tre ugers løb, minimere risici og bare holde sig til. Det gav en 3 plads sidste år og han er nok ikke blevet dårligere siden...

onsdag den 16. juni 2010

Dumme knæ...

Knæet er ikke blevet bedre, ej heller værre. Det er sådan bare stagneret lidt, bulen er der stadig og ømheden også til at mærke. Burde måske gå til lægen? C#*&!

lørdag den 12. juni 2010

Når man ikke kan træde må man lire...

Mit knæ værker stadig! Sidste weekends akrobatiske øvelser gav mig en bule lige på senehæftet til knæskallen. Slappede af et par dage efterfølgende men har sidenhen måtte erkende at så snart jeg træder med lidt belastning så gør det ondt og hævelsen har ikke fortaget sig endnu. Det skal nok have lidt ro.
Så jeg har købt lidt ind, trænet onkel dan kunne man sige.

Har længe følt at jeg godt kunne bruge en længere afstand fra sadel til styr, så efter langt tids modne overvejelser har jeg bestilt en ny frempind. En Ritchey WCS 4-axis på 130mm. Var ellers glad for min Syntace men da min Canyon har en stamme på 1-1/4" er udvalget begrænset. Den vil nok også klæde mit styr der er fra samme komponent familie.Åh ja hvilken glæde man får ved nye indkøb...

onsdag den 9. juni 2010

Lance... Looking sharp!

Faldt lige over dette inde på Lance´s Twitter.
Lance Armstrong ser ihvertfald dejlig tynd ud! Med hans 3-plads i Luxembourg in mente må formen også ved at være der.
Hvis man sammenligner med Giroen sidste år kan man godt se at der er røget et par kilo:Vil denne førhen så frygtindgydende mand, der ved ét blik kunne få selv kraftværket fra Rostock til at tisse i bukserne, være i et format der er hans 7 sejre værdig? Vil cyklingens eneste megastjerne, cykelsportens pendant til Michael Jordan, kunne krydse klinger med den nye generation ført an af Contador? Det kan vi indtil videre kun gisne om.
Under sig alle omstændigheder ser det ud til at årets Tour bliver af dimensioner ikke set længe! Favoritterne er mange, konkurrencen bliver benhård og der er kun 23 dage tilbage...

tirsdag den 8. juni 2010

Vengeance of the bump

Knæet er stadig ømt. Bulen er dog blevet mindre, men knæet er stadig ikke funktionsdygtigt. Jeg er først begyndt at kunne bruge det lidt nu. Igår kunne jeg knapt træde fra med mit venstre ben så har besluttet at tage den med ro indtil det er bedre...
Mht til cykeln så ser man først rigtigt de materielle skader lidt efter man er kommet hjem. De plejer at dukke op lidt efter lidt og status er følgende:
Begge kapsler på mine STI greb er bulede. Venstre greb er blevet bøjet et par mm, men er stadig funktionsdygtigt. Baghjulet har vidst også fået et slag og slår en smule mere end normalt, men sådan er det. I sidste ende er cyklen jo en brugsgenstand, vigtigst er at den fungerer og det gør den. Har det også sådan at cyklen, den skal bruges og brugt det bliver den altså, også til at ryge på røven en gang imellem!

søndag den 6. juni 2010

Den akrobatiske cykel.

Idag var jeg lige ude og bløde benene op i et par timer, de var godt stive efter fredagens træning.
Vejret var super og jeg ville undgå streger på arme og ben, og tog trøjen af så jeg kunne køre i bar mave. Jeg bandt trikoten rundt om styret så jeg slap for at holde den.
PAS PÅ DET MED DET! Skulle jeg hilse og sige.
-Pludselig havde trøjen løsnet sig og var røget ned i forhjulet med det resultat at jeg fandt mig selv på vej ud over styret!
Cyklen lavede en kolbøtte og landede på mærkværdig vis på hjulene igen, med mig siddende på asfalten med et fast greb om den. Meget underligt! Der er ikke sket noget udover at mine greb fik lidt skrammer og buler af kolbøtten, men udover grebene så er der ikke noget at se...

Jeg selv fik da lidt skrammer, værst er nok på mit venstre knæ som har fået en bule der får mig til at tænke på Em 92´ og Henrik Andersens knæ. Jeg forventer at det nok bliver meget ømt i de kommende dage. Men udover det er det bare skrammer. Jeg vil ikke engang kalde det asfalteksem for det... Hvad dælen, jeg har også en bule på min venstre skulder...
Men udover den lille episode var det da en meget dejlig tur.

fredag den 4. juni 2010

BOING!

Er lige kommet hjem fra en god gang træning, 130 km fordelt over 4,5 time. Er sgu lidt træt nu.
Havde haft i tankerne at den skulle have en ordentlig een idag, og at vejret var så godt var kun en ekstra bonus. Så kan man ikke klage, udover at man ligner en YingYang med streger på arme og ben.
Planen for idag var at lægge blødt ud og så efterhånden når der kom nogle km i benene at køre mere til. Efter 55 minutters kørsel skulle jeg op på den store klinge, der lød et knas inde fra STI grebet og forskifteren var "slap" i det. Et tegn på at kablet måske var ved at være mørt, og pludselig sprang kablet sgu! "Nå jamen så kører vi da på den lille idag", så kunne jeg også få trænet det runde tråd, "heels down, pedal around" :-)
Jeg fortsatte en time mere og kørte så til Fåborg for at erobre de fynske alper. Det blev gjort. Blandt andet blev den legendariske golfbakke taget for fuld speed 5 gange. Den er 1,6 km lang med nogle falske plateau og ret ond i starten. Med over 2,5 time i benene er det noget der kan mærkes. Pulsen stiger ikke så hurtigt og det føles mere udmarvende rent muskulært, lidt som når man kører løb, så det burde give noget holdbarhed og styrke. Efter en times tid i Svanninge bakker kørte jeg hjem så hurtigt mine ben, og den lille klinge, kunne trække.
Nu står den på lidt aftensmad og så noget eksamens læsning. What a day!

Lidt lir...

Faldt lige over den nye Felt DA. Nok en af de mest vellykkede TT cykler der er i øjeblikket.
På dette link vil man se et sandt overflødighedshorn af detaljer. En sand tidsmaskine...

mandag den 24. maj 2010

Team Radiowack

Så har jeg lige her i den sene time set sidste etape af tour of California. Det var en spændende sidste etape men jeg er noget forundret over Team Radioshack taktikken. Lad mig lige forklare:

Sidste etape. Vi har et 5-mands udrud i front. Chris Horner(radioshack), Hincapie(BMC), Barredo(Quickstep), Hesjedal(Garmin) og Pujol(Cervelo).

Bagved har vi favoritterne. Leipheimer (radioshack)der er nr 3 samlet, Zabriskie (Garmin) som er nr 2 samlet og Rogers(HTC-Colombia) der fører samlet. Samt Popovich (Radioshack) og Langeveld(Rabobank).

Det interessante er at udbruddet har 50 sekunder til favoritterne ca 10 km før mål, her kan Horner reelt vinde samlet hvis han henter de 1:32 han er efter Rogers i anden gruppe. Dvs kører 42 sekunder ind.
I favoritgruppen sidder leipheimer og zabriskie og prøver at kører rogers i to dele. Det lykkedes næsten en enkelt gang.
Men kun næsten.
Fordi så giver de op og så pludselig begynder både Popovich og Leipheimer at føre i favoritgruppen. -De angriber ikke Rogers, men fører i stedet med Rogers på hjul og praktisk talt spolerer de mulighederne for Horner, der sidder i udbruddet, for at tage sejren fra Rogers...

De burde have lagt sig bagi og ladet Rogers kæmpe mens Horner kørte fuld damp foran.

Hvis det er den taktiske sans Bruyneel, der sad i bilen og styrede løjerne, lægger for dagen til touren ser det da sort ud for Armstrong til sommer...

lørdag den 22. maj 2010

En quality session.

Giro, Tour of California, diverse projekter i skolen og eksamener på vej og så vedligeholde min form. Hmm. Det spidser til, og dog sidder jeg her og overspringshandler.

Idag har jeg endelig fået et lille pusterum, har ellers haft en del at se til og det gør jo at man må prioritere lidt. jeg har dog fået to dage i denne uge hvor jeg kunne klemme lidt træning ind. I tirsdags hvor min gruppe og jeg skulle ud i firmaet som vi skriver projekt for for at lave det sidste fodarbejde. fabrikken ligger 40 km væk fra hvor jeg bor og jeg tog derfor cyklen. Det gav ialt 80 km på den konto, men reelt var det junkmiles fordi jeg havde en taske på ryggen. Men det var rart lige at komme ud. Siden da har jeg boet i en hule og idag var der endelig tid til at komme ud.

Jeg tog hjem fra skolen hvor vi har et projektrum kl 15:30 og nød lige lidt Giro hvor Nibali vandt en flot og underholdende etape. Vejret var det bedste vi har set i år, og mens Vicenzo Nibali drønede over stregen tog jeg tøj på og gjorde mig klar.

Ud af døren og så afsted, kunne godt mærke at jeg trængte til at brænde krudt af for efter 20 minutter kiggede jeg ned og så at min gennemsnitsfart var 33 og det var inklusive starten med bykørsel og trafiklys osv.
Jeg følte mig lidt som en hund der lige kommer udenfor og er helt vild og ustyrlig så jeg tænkte at jeg enten måtte slappe lidt af til jeg var helt varm eller lige måtte køre et lille interval og brænde lidt krudt af dog uden at køre helt op i rødt. 80-90% tænkte jeg. Jeg gjorde det sidste.
Strækningen var rimelig flad med en lille knold på midtvejs men jeg nåede alligevel at køre omkring 90% af max i snit. Stats´ene ses ovenover.
Benene var friske af alt den sidden stille og med det gode vejr var jeg i godt humør så jeg kørte til vissenbjerg hen til den berygtede vissenbjerg bakke hvor jeg har kørt en rundstrækning med cykling odense hvor man kører op af bakken og ned igen nogle gange.

Jeg har længe gerne ville køre derhen og køre nogle omgange hvor jeg blandt andet lægger nogle programmer på som giver ekstra styrke. Rundstrækningen er på 2,3 km og selve stigningen er 44 højdemeter. Det giver 440 højdemeter. Til venstre er en lille graf over rundstrækningen. Grafen er i øvrigt lavet på bikelog.
Nå men programmet var således:
Først kørte jeg en omgang med høj kadence og en puls på omkring 85-90% af maks. Dernæst en omgang med 35-45 i kadence med samme puls. Denne seance gentog jeg 5 gange så jeg i alt kørte 10 omgange, det tog mig omkring 47 minutter.
Det var en quality-session og derefter rullede jeg hjemad, rimelig svedig, og med trætte ben:D Jeg kørte dog en lille omvej der lagde 10 km ekstra på tælleren.
Sammenlagt blev det til knap 3 timers træning i det gode vejr og ifølge bikelog knap 900 højdemeter. Dejligt at blive luftet lidt.


mandag den 17. maj 2010

Endelig online!

Efter en kort periode uden computer er jeg nu online igen. Ja min Dell gik i stykker, og begyndte at ryge ud af siden og var helt væk og jeg har derfor ikke haft adgang til nettet. Men i skal da ikke snydes for en hurtigt update nu jeg er online igen:

Slagelse. Sad fint med i starten men blev hovmodig og en smule frustreret da jeg så at folk dryssede afsted så ca 23 km inde på ruten kørte jeg også afsted efter en anden rytter der også lå på mellemhånd, jeg endte med at bruge et par kilometer ude i sidevinden på at køre ham op og med mine knap 2100 km i år er formen ikke ligefrem til solokørsel. Jeg måtte grave lidt og da jeg endelig kom op mødte vi bakkerne og der var udsolgt. Det var ikke min dag og hvis jeg skulle have haft muligheden for at have dagen burde jeg nok have:
1: set ruten an inden man kaster sig hovedkulds ud i solokørsel.
2: ventet til jeg var varm
3: taget mere tøj på, 8-10 grader er ikke vejr til korte rør.
Resultatet blev at jeg stod af og tog hjem hjem og lavede lektier. Great succes!

Sorø. Et løb jeg i bund og grund havde glædet mig til, godt arrangeret og en god rute. Sådan blev det ikke. Jeg kiggede sidste gang på klokken 0418 efter en nat hvor naboen havde holdt mig vågen med sin musik og sin sporadiske latter. Ak ja. jeg gider ikke tage ud og køre 100+ km når jeg kun har fået 2 timers søvn, og da slet ikke når der falder 20 mm regn den pågældende dag. Så jeg blev hjemme og fik sovet ud. Cykling skal være sjovt og under disse forhold er det ikke sjovt.

Men men, hvad der er sjovt, er at jeg tog ud om torsdagen da der lige kom et hul i kalenderen på et par timer. Jeg når at køre omkring 14 km og er på vej nordpå ad strandvejen da jeg ser en rytter i modsat side på vej sydpå. Han ser et eller andet sted bekendt ud, og dog stadig fremmed. Han ligner Kermit tænker jeg, en gut jeg har snakket med over internettet i et par år, men dog aldrig mødt i virkeligheden. Han kigger tilbage på samme måde. Vi stopper begge op og han kører over i min side og jeg ser at det er Kermit. Hvilken glædelig overraskelse!
Han er på vej hjem fra træning men ændrer straks planen og vi ender med at tage en tur sammen blandt andet forbi Helsingør og hjem til Nivå igen. -Super cool fyr og skide fedt endelig at møde ham IRL. Vi kører og snakker om løst og fast og da han drejer af ved Nivå udveksler vi telefonnumre og siger så på gensyn, jeg er nemlig sikker på at det ikke er sidste gang at Kermit og jeg krydser vore carbon klinger:D Jeg er ser ihvertfald frem til at træne med ham igen!

Så det er en hurtig status for min cykelmæssige færden de sidste halvanden uge. To dukkerter og en optur! Jeg har selvfølgelig kørt mere end de tre gange, blandt andet i mandags dagen efter Slagelseløbet hvor jeg tog ud og rasede ud i 2,5 time og så i tirsdags hvor jeg blev kørt i flere dele af Odense gutterne. Men det er ikke noget nyt.

Noget nyt, er derimod den måde Cadel Evans har indtaget mit hjerte. Denne mand der i medierne er blevet slagtet for sine udtalelser har lært af lektien og ladet sine ben tale. Jeg syntes det er forfriskende at han vinder og ikke fylder ud i de sekundære placeringer. Først og fremmest er det dejligt at se en mand der lever op til VM trøjens værdighed. At han så også bare er så bundsolid og en af verdens absolut bedste cykelryttere og stadigvæk udvikler sig er jo fedt. Lørdagens etape i Giroen lang den hvide strækning (grusvejene) vandt han fra spids selvom han havde Cunego og vinokourov på hjul, på Muuren slog han selveste Contador. Han er altid med fremme og hvor klæder det ham godt endelig at få noget succes! Jeg lod faktisk allerede mærke til ham sidste forår hvor han kom hjem i en gruppe med blandt andet Cunego som han slog i en spurt, der tænkte jeg lidt; "what"? Men slog det hen som en enlig svale. Det var det ikke! Han er blevet en iskold dræber der er så sympatisk at han knap gider at juble over en sejr. Det bringer mig i øvrigt til sidste punkt i dagens tekst. Oksen fra Hammel. Han vandt jo igår og da jeg tændte tv og så at han sad i udbryder gruppen der tænkte jeg straks på dauphine forrige år, det var samme opskrift. At han så hiver den hjem er jo fantastisk og at han laver en ny jublegestus, Skrivemaskinen, er da et underholdende indsalg. Manden er jo sjov!