Så har December endelig meldt sin ankomst og her i Letland har vi da også som hjemme i Danmark haft godt med kulde og sne, dog har sne masserne ikke været så intense men kulden derimod, den har været strid.
Det er også ved at være noget tid siden jeg har bidraget til bloggen med et længere indlæg så nu er det vel tid. Man kan vel sige at der efterhånden er noget at skrive hjem om.
Min egen træning går stille og roligt. Jeg går i et fitness center der ligger et langt stenkast fra kollegiet og kommer der ca. tre gange ugentligt.
Jeg har kørt på motionscykel, blot for at få benene rundt. Det er sådan en klassisk fætter med bred saddel og enheder på styret hvor du kan sætte hænderne og så se din puls. Jeg kører dog med min egen polar måler om brystet men må indrømme at cyklen måler ret præcist. Men men, en ting er at sidde derhjemme på sin egen cykel på en rulle, det kan være kedeligt. Men at gøre det samme på en sådan maskine. Nøøj... Det er endnu mere kedeligt. Medmindre jeg sidder i dyb koncentration og kører intervaller mens Iron Maiden pumper i ørerne så snegler tiden sig afsted og sidst da jeg sad i to timer, til stor forundring for de lokale, så føltes det som en hel dag var gået.
Ellers er det nye sort ellers min styrke træning. Formålet er at styrke min core og styrke mine ben. Jeg har startet langsomt op og derefter når kroppen "havde sat sig" begyndte jeg at bygge op.
F.eks så lå jeg en del i
benpressen i starten så jeg kunne vænne mig til belastningen og også for at se hvordan knæet ville tage det, det er lidt mere ansvarligt i en maskine hvor man kan låse vægten akut. Nu er jeg endelig blevet stærk nok til at begynde at lave squats. Det er altså en super øvelse! Må sige at jeg inden jeg kastede mig ud i den nærede en slags ærefrygt for den, måske med rette for havde hørt fra flere sider at teknikken skal være i orden ellers så kan man komme galt afsted og skader det har jeg altså haft nok af.
Men jeg kastede mig ud i det, først kun med stangen hvor jeg prøvede at lære teknikken og nu føler jeg selv den sidder meget godt. Hælene i, hagen op, brystet ud og røven tilbage. Strakt ryg, og sidst men ikke mindst stangen på den bløde del af skuldrene. Hvis i har flere tips så kommenter endelig!
-I øvrigt så syntes jeg godt nok at der er en verden til forskel mellem squat og benpres. I benpres kan jeg tage 132 kg 10 gange (gjort i perioden hvor jeg passede på knæet og ikke lagde alt i), men i squat ligger den på en 63 kg uden stangens vægt 5 gange og jeg føler mig væsentligt mere presset i squatten.
Jeg bruger nu kun benpressen til at træne mit venstreben der pga knæet er blevet en del svagere. Jeg vil næsten sige halvt så stærkt! Uden løg på. Med højre er det muligt at køre den med 90 kg, men med venstre har jeg problemer med 50kg. Især i starten når den skal op fra bunden. Det er som om der mangler råstyrke helt fra min bagdel og op igennem benet. Så det arbejder jeg på.
Anyway, en session forløber nogenlunde således:
Lænd: 25Rx0kg- 20Rx11,3kg
Vmave: 23R- fikseret: 20R
Maverul på skrå bænk: 15R
Step: 5 min
Squat: 10Rx stang- 10Rx22,6kg- 8Rx54.4kg- 5Rx63.4kg- 2Sx10Rx31.8kg-
Benspark: 10Rx15kg
Benspark Venstre: 11Rx15kg
Benpres venstre: 2Sx10Rx31,8kg- 2Sx10Rx43,1kg-
Benpres læg: 2Sx20Rx99,8kg- 20Rx138.3kg-
Bænk: 2Sx15Rx22,6kg
Biceps: 2Sx10Rx12kg
Romaskine: 15 min DST 865, STR 385
(alle vægtangivelser er uden stangens vægt)
R står for antal løft (reps) og S for sæt.
Turen her var fra sidste tur hvor jeg gav den lidt gas med benene.
I skal ikke tage jer af de underlige navne, Vmave f.eks er hvor jeg står i hænderne på to metalstænger og løfter benene op i vandret position. Jeg ved endnu ikke hvad de forskellige øvelser hedder så indtil nu er det sådan det funker.
Jeg har endelig fået set
Pumping Iron med Arnold Schwarzenegger. Hvis ikke du har set den endnu så bør du se den for den mand er altså inspirerende! Der hænger i øvrigt dette foto af ham nede i mit træningscenter lige over bænken, så man lige kan få den sidste saft udi bøfferne:)
Her på billedet er den mounted i den medfølgende vandtætte case der klarer 2 AFTM. Man kan også vælge at tage den uden og så fylder den en del mindre. Jeg har også modtaget diverse beslag og straps så mulighederne er mange. Blandt andet kan man også sætte den på hjelmen hvilket kunne være en anden mulighed.
Min søster havde printet et foto af mig ud og klistret det på, meget sjovt fundet på:)
Et minicam! Der fulgte diverse beslag med. Kan næsten ikke vente med at spænde den fast og komme ud på landevejen!
Det glæder jeg mig sgu lidt til. Starter med at træne ren teknik, dvs ingen vægte kun stangen. Derefter kan jeg så begynde at lægge på. Stay tuned!
I dette interview på cyclingnews melder Ricardo Ricco ud. "Cobraen er død".
Tillykke til Norge og Thor Hushovd der svang hammeren og nu kan iføre sig VM trikoten!
Spændende løb i morges! Sad selv og fulgte med via streaming og som løbet udviklede sig må jeg indrømme at den ligger godt til Freire. Under alle omstændigheder er der lagt op til en godt løb på en flot rute!
Sidst men bestemt ikke mindst så er "The big beer" aka Spartacus med og hvor ville det være episk hvis han kunne snyde sprinterne i finalen. Faktisk så tror jeg på det, for hvor han inden enkeltstarten manglede en smule selvtillid så er det nok ikke problemet længere, og en Spartacus med selvtillid og form, på en rute med stigningerne ala Flandern er ikke en mand man skal glemme.
Bedre kan det vist ikke siges!
I år har han et år mere på bagen og har færdiggjort gymnasiet. Jeg håber det kan ses når han giver den amerikanske Taylor Phinney baghjul i nat! Han bliver spændende at følge, ikke bare i nat, men også fremover.
Arvis Piziks gik for at være en sympatisk fætter der lod benene tale. I 1993 blev han til VM for amatører slået på stregen af en vis Jan Ullrich i spurten da de kom hjem og endte på en 2 plads. Han vandt i sin tid som rytter ialt 17 sejre hvoraf de fleste var inden tiden på det danske hold.
Romans Vainsteins kørte i alle årene på italienske hold inden han i 2004 sluttede karrieren som 31 årig.
Han har i år vundet en sejr men jeg tror ikke vi har set det sidste til den 28-årige der i år kører sin første sæson i protour regi. Billedet ovenover viser en sejrende Aleksejs der i Munsterland Giro kom alene hjem med to landbouwcredit ryttere, Bert De Waele og Bert Scheirlinckx men som stadig baskede dem begge i spurten.
Her er lige endnu et billede af "cyklen". Fyren havde selv bygget den hjemme på værkstedet!
Jow jow, I skal da ikke snydes for lidt udenlandsk cykelkultur her på bloggen.
.jpg)
Set med danske briller bliver det uhyre spændende. holdet vil bestå af 6 ryttere i form af Breschel, CAS, L. Bak, A. Lund samt Alex Rasmussen og Michael Mørkøv. Især nyheden om Mørkøvs udtagelse er jeg glad for da han i mine øjne er en rytter der længe har stået i skyggen af Alex Rasmussen, og som udover at han kører fornuftigt opad også næsten rummer samme potentialen. En særdeles hårdfør rytter hvis udviklingskurve er støt og stigende.
Av for den hva! Etapens hårdhed skabte stor udskilning og til sidst sad der godt og vel en 50 ryttere tilbage, og HTC-Columbia var nødt til at holde farten oppe, og med kun få, jeg gætter på 2-3 mand tilbage bestående af blandt andet Tony Martin og Bert Grabsch så det ud til at holde hårdt men på et fladt stykke omkring 35 km fra mål ser man boulevard-missilet Andre Greipel komme oksende op til feltet bagfra, sammenbidt og lidende. Flot kørt af sådan en tung mand når jeg lige at tænke, indtil jeg han kører op foran og trækker feltet for sin kaptajn, Tony Martin!
Man kan lige ane bulen under pilen. Det næste billede viser mere tydeligt hvor markant bulen er når benet er bøjet og når man ser direkte ind på benet:
Det gør ikke direkte ondt, men generer mere på den måde at det er et konstant ubehag og at selve bulen kan mærkes. Under alle omstændigheder er det ikke særlig fedt at rende rundt med sådan en bule...
Her da billedet ovenover blev taget var der dog stadig lidt tilbage, men som det kan ses på illustrationen nedenfor var jeg generelt rimelig presset:
Har godt nok aldrig ligget så længe i AT-zonen, samlet set lå min puls mellem 173-188 slag pr. minut i godt 1,5time hvilket er ny PR så uanset hvad har jeg fået en gang effektiv træning ud af det. Nu skal der restitueres lidt og så prøver vi igen næste weekend:)
Nu skal kyllingen sørme også til at svinge sine kyllingelår i Vild med Dans. Så kunne det være man måske skulle se et afsnit eller to!
Så resultatet var at jeg fik min første placeringen siden 2008 hvilket må siges at falde et tørt sted, præmien var en kuvert med symbolske 60SEK som blev doneret til Peters far som tak for kørsel m.m.
Det viser en ensom majestæt i sin kamp for overlevelse. Amstrong var udover at være kanonføde også så uheldig at punktere og miste tid til Andy og Contador. Selv udtalte han efterfølgende: “Sometimes you’re the hammer and some days you’re the nail. Today I was the nail.”
Idag stod jeg op og kørte til lyngby hvor jeg mødtes med to af mine venner der også ynder at jokke i pedalerne. Vi kørte vestpå til Roskilde, for lige at snuse til festivalstemningen og spise en sandwich.
Åh ja hvilken glæde man får ved nye indkøb...
Lance Armstrong ser ihvertfald dejlig tynd ud! Med hans 3-plads i Luxembourg in mente må formen også ved at være der.
Vil denne førhen så frygtindgydende mand, der ved ét blik kunne få selv kraftværket fra Rostock til at tisse i bukserne, være i et format der er hans 7 sejre værdig? Vil cyklingens eneste megastjerne, cykelsportens pendant til Michael Jordan, kunne krydse klinger med den nye generation ført an af Contador? Det kan vi indtil videre kun gisne om.
På dette link vil man se et sandt overflødighedshorn af detaljer. En sand tidsmaskine...
inklusive starten med bykørsel og trafiklys osv.
Rundstrækningen er på 2,3 km og selve stigningen er 44 højdemeter. Det giver 440 højdemeter. Til venstre er en lille graf over rundstrækningen. Grafen er i øvrigt lavet på bikelog.
