tirsdag den 8. maj 2012

Giro d´Italia

Så har Giroen været forbi det danske og undertegnede var forbi Lørdag i Herning, og Mandag i henholdsvis Ejer Baunehøj og Horsens. Det var en stor oplevelse og jeg fik da knipset nogle fotos med mobilen!

Det hele startede med at vi på vej til Herning mødte Omega Pharma Quickstep der varmede op mellem Silkeborg og Herning.
 
Vel fremme fandt vi et godt sted hvor vi satte vores camp op. Det var ved det allerførste sving og her grillede vi og drak lidt øller og hyggede os hele dagen.
 
Her er det den forhændværende verdensmester Alessandro Ballan der kører forbi i flot stil.

Der var også tid til at bevæge sig lidt rundt. Jeg benyttede mig balndt andet af muligheden for at komme ekstra tæt på rytterne nede ved holdbusserne. 

Her er det vinderen af Amstel Gold Race, Enrico Gasparotto og mig der har et moment.
Farnese Vini var også klar med deres Cipollini cykler
 Så var sidste års toer og vinder på papiret, også klar.
Han skulle selvfølgelig interviewes til italiensk tv.
Dagens vinder Taylor Finney og tordenguden, Thor Hushovd der altid er god for en etapesejr varmede også op. Der var en hord af mennesker omkring dem og det tog et stykke tid før jeg nåede frem til snoren men så kom jeg også helt tæt på.
 Manuele Boaro var til gengæld lidt mindre ombejlet, men det har nok ændret sig nu.
 Om mandagen stod vi så på toppen af Ejer Baunehøj og så Balloni vinde bjergspurten.
 Vi tog herefter til Horsens og så feltet komme forbi flere steder. Først ved fængslet, så ved bilka, så ved strandpromenaden og til sidst ved mål.

Her er det rytterne der kommer drysende i mål

Det var jo en kæmpe oplevelse og en anelse surrealistisk at se det sagnomspundne løb på hjemlige fronter!