mandag den 1. juni 2009

Lidt Giro og lidt træning

Her i al eksamens ræset er det rart lige at få lidt adspredelse en gang imellem. I den sidste uge har adspredelsen bestået af et par træningsture og lidt Giro-glukning. Man bliver simplethen ør oven i knoppen af kun at læse til eksamen så jeg har haft et par tiltrængte ture.

Giroen som netop sluttede igår står for mig som et af de mest underholdende etapeløb jeg har set længe. Godt nok så havde en fantastisk tour i fjor, men den var ikke eventyr-agtig som giroen der med mål på Vesuv og enkeltsart i det gamle Rom virkelig blev en smuk, smuk skueplads for Di Lucas kamp mod den russiske bjørn Menchov. Hvor har det dog været en fornøjelse at følge med i.
Lige bortset fra Saxobanks passive kørsel der har skuffet en del syntes jeg. Jeg forudser at følgende ikke får forlænget kontrakter, Anders Lund (desværre), Jurgen van Goolen der har været helt usynlig, og så Haedo der burde have stukket næsen lidt mere frem i spurterne, han er fin i de små løb men de prognoser der har fortalt at her havde vi endelig en rytter der kunne bide skeer med de store har vst sig at være forkerte. Bevares hans potentiale er sikkert stort, men jeg tror ærlig talt ikke han har nosser til at køre med hovedet under armen og satse som eks. Breschel eller Goss. Men nok om Saxobank. Eller lige een sidste ting, jeg syntes det er fatalt at være blandt verdens tre bedste hold og gå ind i et cykelløb som dette uden en decideret målsætning. Etapesejr, ja det er da en målsætning, men initiativet har manglet og jeg mener at når man har et hold der over hele linien er så godt rent kvalitativt så savner man nogle resultater. Bak gjorde sit, ligeledes gjorde Voigt også hvad han kunne med sin nuværende form, men de 6 andre (ja cancellara stod af inden enkeltstarten) har bare ikke præsteret det de skulle og det syntes jeg er en skam i et så prestigefylt løb som 100 års udgaven af Giroen der med ruten i år har taget et skridt op ad stigen. Jeg nød løbet foran tv stort set hver dag og hvor var det dog underholdende.
Specielt sastre har virkelig kørt smukt i år. Hans to etapesejre var lavet efter den skabelon han brugte sidste år på Alpen, at køre tidligt og så køre fuldt ud. Godt nok hjulpet på vej af passivitet fra Di Luca og Menchovs side, men sådan udfolder det sig nu engang.
Jeg tager også hatten af for Di Luca, han er en aggresiv rytter der ikke giver op. Han prøvede simpelthen alt og det var en fryd at se, jeg tror godt han kunne have knækket Menchov men det er ikke nemt at se om Menchov er presset med det stoneface han kører rundt med. Lige bortset fra da han kørte over målstregen i Rom hvor han med et styrt 700 meter før mål skabte dramatik og spænding på et plan som ikke engang hollywood kan gøre bedre. Hans reaktion var kulminationen på 3 ugers "stoneface´eri" og gav mig følelsen af en happy ending.


Jeg tror dette er en af de første gange jeg har set Menchov vise følelser, manden hvis ansigt er som skåret i sten smed straks cyklen fra sig og indtog denne positur:
Intet mindre end en fantastisk afslutning på en Giro der blev det eventyr man havde forestillet sig da ruten blev offentligtgjort.
Man kan kun sige een ting, og det er at med den nye linie der er blevet lagt for Grand Tours hvor man gør op med den traditionelle opbygning så kan man kun glæde sig til alle de herlige dramaer vi får at se på skærmen i de kommende år. Især men en vis Hr. Schleck med Saxobank i ryggen der nok skal kunne underholde. Det kan godt være Riis´målsætning for Giroen ikke var særlig høj, men jeg kan godt love jer for at med Touren er det en helt anden historie!

I forgårs, altså lørdag, kørte jeg en lille tur på lidt over halvanden times tid plus minus det løse, det var hvad jeg kunne nå at presse ind i skemaet men ikke destro mindre er det ikke så meget længden der gør det for mig i øjeblikket men mere de programmer jeg kører. Jeg kørte først lidt sydpå og drejede mod vest og derefter nord imod Blommenslyst, da jeg havde kørt omkring en halv times tid tænkte jeg at jeg var blevet varm nok til at sætte en smule tryk på kedlerne. Så jeg satte stille og roligt lidt tempo på og så pulsen stige op imod min AT zone som er (ifølge polar) 173-188. Lige op over "kanten" og så finde rytmen og lige så stille og roligt øge indtil jeg er midt i zonen. Så holder jeg den her hvor jeg langsomt øger igennem 5 minutter, jeg nåede op på 187 slag/minuttet. Det var ikke noget problem idet at jeg havde vinden lige i ansigtet. Efter de fem minutter rullede jeg stille og roligt lidt af og fik pulsen ned igen og kørte igennem det bakkede landskab som stod smukt i det solbeskinnede landkab, temperaturen sagde 20 grader og det var første gang jeg ikke havde lange ærmer eller lange bukser på til træning i år. Dejligt, især når man mindes de sure og kolde vintermåneder! På vej op mod min planlagte rute hjem kørte jeg henover nogle gode stejle bakker som jeg forcerede i et stort gear med maksimal power. Det føltes godt og jeg kom hurtigt over dem, så jeg tror min pause har gjort godt;-) Fyn er generelt meget kuperet og udover at her er smukt er der heller ikke så trafikeret, så når man ikke lige ligger og kører stærkt kan man godt blive overrasket over hvor pænt her er. Især nu når alt står i blomst!
Jeg nåede op til middelfartvej som fører lige til odense kiggede på uret og tænkte at det nok også var ved at være tid hvis jeg skulle fortsætte læsningen, da havde jeg nok kørt en times tid.
Vinden kom lidt fra nordøst og jeg tænkte at det var tid til et lille interval igen, så jeg satte et stort gear på for at træne min power og så kørte jeg med en kadence på 75-80 og da jeg pulsen røg ind over kanten satte jeg et tungere gear på så jeg vedholdte de 75-80 omdrejninger. Over bakkerne holdt jeg gearet og koncentrede mig om mit åndedræt og at holde rytmen. Sådan gik det i fem minutter hvorefter jeg rullede af på vej mod odense.
Det blev til at jeg havde ligget i min AT zone i 16 min 47 sek hvilket er ret pænt taget i betragtning at turen kun var lidt mere en halvanden time lang!

Idag skulle eksamens kulleren så ud igen og jeg havde masser af krudt der skulle brændes af. Jeg lagde ud med at køre mod vest af middelfartvej hvorefter jeg drejede nordpå efter ca 20 km. her kom jeg op i et område jeg aldrig har været før, min hensigt var at køre mod bogense men der var ingen skilte så jeg kørte på gefülen. Jeg kørte et AT interval op imod vinden på 5 min med en kadence på 85-90 hvor jeg fandt en god rytme så den sluttede jeg af med en ægte cancellara spurt hvor man bliver siddende i sadlen og slappede derefter af i 20 min, herefter så jeg et skilt til en by der lå 7 km væk og tænkte at hvis vejen gik ligeud ville det passe fint med et 10 min interval så jeg pressede pulsen ud over "kanten" og holdt den omkring de 180 for at finde en rytme, jeg kom igennem et par gadekær som jeg øvede teknik i og efter 6 minutter var rytmen god og jeg pressede lidt til og holdt den på de 183 indtil jeg sluttede af med en 10-15 sekunders spurt igen siddende hvor jeg alligevel fik kadencen op på 128. herefter stak jeg næsen hjem ad og havde vinden lidt ind ryggen fra venstre af. Da jeg så et skilt med "odense 15" og en lang bred hovedvej kørte jeg et interval i et let gear på 5 minutter. Kadencen var 108-118 og farten ved jeg ikke hvad var. Jeg overhalede i øvrigt en rytter som et par km inden havde overhalet mig mens jeg rullede af, gad vide om han bare troede jeg spillede smart overfor ham:-)
Ialt så kom jeg til at have pulsen i AT zonen i knap 24 minutter over 2 timer og 20 minutter.

Igen har vejret været skønt og jeg nyder solen, nu hørte jeg at vejret bliver dårligt i morgen, men så er det da en trøst at sommeren kun lige er startet!