Hvor var det dog en forfærdelig tragedie der indtraf i Giroen i mandags. Så uvirkeligt og tragisk at det næsten ikke er til at bære. Jeg sad og så etapen og jeg var ganske enkelt i chok, og som om det ikke alene er nok så havde han også et barn på vej med sin kæreste som var i femte måned...
Nå men mht til mig selv så er der da sket lidt på cykelfronten. Faktisk en del! Jeg har trænet fredag, kørt løb i Kolding i lørdags, trænet søndag og hvilet mandag, og så trænet tirsdag, onsdag og i dag. Tirsdag og idag var med klubben.
Fredag var en lille tur på lidt over en time for at bløde benene op til lørdagen. Jeg har ikke rigtigt ramt formen syntes jeg, kun fået en solid grundform så jeg vidste jeg ville få en del smæk lørdag men der er nu ikke bedre træning en at sidde og puste balloner til løb så jeg tænkte "fuck it" og tilmeldte mig.
Løbet var 4 omgange á 100km på en djævelsk kuperet rute og vinden var ret kraftig. Allerede på første omgang skulle jeg lige have rusten af mig. Lavede en del fejl som kostede mange kræfter og som min vægt er pt måtte jeg også slide mig over bakkerne. Jeg holdt i halvanden omgang så ramte jeg muren på en langt stykke, hvor feltet blev strukket godt ud i en elastik og hvor asfalten var decideret dårlig. Der blev kørt meget stærk og heldigvis var jeg ikke den første der røg af, de faldt af som "krummer fra en kage" som Mader og Leth ville have sagt.
Så jeg lod mig samle op af en gruppe der kom bagfra, gruppetoen, og sammen jagtede vi feltet og samlede folk op. Vi kørte fint rundt bortset fra når vi skulle over de stejle bakker, så var der nogle af de lette ryttere der forcerede så jeg blev hægtet af og måtte køre op til dem igen efter bakkerne. Ikke helt optimalt, hverken for dem eller jeg. Men stadigvæk, RIGTIG god træning. Da vi kørte ud på sidste omgang så stod halvdelen af gruppen af, og så besluttede jeg at gøre ligeså. Min tanke var "neej pinligt nu er jeg den eneste fra klubben der står af" men så så jeg en stor flok CO ryttere der også var stået af. Så det var heldigvis ikke kun mig der havde pustet balloner op den dag:) Efter at have forhørt mig lidt hos de andre der har en del løb i benene var meldingen også klar, der blev bare kørt stærkt den dag!
Men som sagt var det en super god træning, så jeg var egentligt ikke skuffet, jeg er bare for tung og mangler farten i benene.
Ialt kørte jeg i to timer men endnu vigtigere så var min snitpuls 169 så det har helt klart givet formen et nyk op!
Søndag der kørte jeg en recovery ride på en times tid hvor jeg lige justeret mine nyrensede gear og fik benene rundt i et godt tråd.
Mandag slappede jeg af for planen var at køre "gå dybt" til fællestræning tirsdag.
Som sagt som gjort, tirsdagens træning bestod af 4 x 10 min intervaller og jeg må sige at jeg godt kunne mærke at formen var på vej. Jeg var langt bedre kørende end i lørdags og havde også overskud i intervallerne. Jeg følte faktisk en markant forbedring ift tidligere. Utroligt hvad sådan et løb gør! På det sidste interval skulle jeg bare køre mig helt i smadder. Der blev rykket og jeg fulgte med. Så rykkede en A-rytter væk og to 2 andre med sig. De fik et hul på en 100 meter og så døede manden foran mig. Så gav jeg den alt hvad den kunne trække og nåede lige at komme op og så rykkede han væk igen og jeg forsøgte at køre med på hjul men så eksploderede jeg fuldstændig! Der kom så tog andre op bagfra og samlede resterne af mig op og jeg endte vist med at komme ind som nr. 6. Måske lyder det ikke som noget, men rent moralsk, og i det selskab var jeg godt tilfreds og vigtigst af alt jeg fik kørt mig helt ud. Træningen endte også på 100 km spot on!
Onsdag kørte jeg 1,5 time uden de vilde forceringer, endnu engang var planen også at gå "i bund" idag så jeg skulle lige have tirsdagens træning ud af benene.
Om det lykkedes at køre syren ud vil jeg nok sige nej til for jeg var sgu træt idag. Menuen stod på 4 x cykelløb á 8 km på en rundstrækning. Allerede på min føring ud til rundstrækningen var jeg træt og slidt men da "løbet" gik igang begyndte benene at rulle ok rundt og selvom folk røg af sad jeg stadig med selvom den kneb engang imellem. Efter første "løb" kørte vi et andet sted hen, pga de havde lagt ny "asfalt". I ved, den slags hvor man bare kaster en masse sten ud på vejen og så bliver det kørt fladt med tiden. Mega pres at at køre på...
Vi kom ud til den anden rute og løbet gik igang. Desværre var der en der styrtede i et sving pga der lå grus og småsten. Men vi kom videre og det holdt hårdt men jeg sad på indtil 1,5 før mål hvor det begyndte at stige en del. Ved toppen var der opsamling og tredje "løb" gik igang. Jeg var dog færdig her og røg så af nok en 3 km inden mål, men fandt tempoet hvor jeg så hentede et par stykker. Op af den sidste bakke gav jeg den fuld skrue og spurtede det sidste stykke indtil mine ben næsten ikke kunne mere. Træt, men glad. Træningen blev på 3 timer og jeg har nået mit mål om at gå helt i bund.
Planen er nu at holde pause henover weekenden og restituere helt indtil tirsdag hvor den står på fælles træning. Næste fredag står den på Nyborgs løb, noget jeg har glædet mig til. Især nu hvor jeg mærkbart føler at formen er på vej. Så må vi se hvad det fører til men jeg burde godt kunne side med hele vejen rundt nu.
En anden sjov ting er at Polar har opdateret deres polarpersonaltrainer side så den nu også kan fortælle lidt om træningsmængden og hvornår man bør slappe af:
En fed feature som sammen med andre gode features kommer på et tidspunkt hvor jeg gik med tanker om at droppe HP´en og så køre min dagbog over et excel ark hvor jeg bestemmer hvad der skal lægges vægt på.
Forresten hvis i undrer jer over min fornemmelse for tid så er det fordi at jeg skrev dette torsdag aften men af uforklarlige årsager var blogger.com nede så jeg kunne ikke lægge det op. Så det er copypaste:)
Anyway, det var alt for nu. En lang smøre ja men det var nu også lang tid siden:)
