Fremmødet var en 10-12 stykker og dagens træning bestod af en tur til Vissenbjerg hvor bakken skulle forceres 8 gange. Turen derud var udmærket, jeg nåede ikke at tage min føring men var trods alt varm. Det gjorde heller ikke noget da jeg i det selskab hører til de langsomme, vejret havde skabt en pre-udskilning og blandt de fremmødte var en af weekendens vindere fra A-klassen. Så jeg vidste godt at jeg ville få en kam til mit hår!
Første gang vi kørte op ad den 1,3 km lange stigning havde jeg gode ben, friske vel nok:) Jeg var overrasket over det og kørte op bagfra og da der blev givet fuld gas hang jeg sgu ret godt med, jeg kom op som nr.3 men det kostede, jeg havde syre i benene og var helt færdig. Men moralsk var jeg oppe, det var egentligt ikke så skidt. Jeg syntes sgu det er ret vildt at jeg kom op med en gns fart på over 30!
De efterfølgende omgange måtte jeg lige samle mig og stille og roligt begyndte benene at rulle bedre. Det var en hård men rigtigt god gang træning. Det skal nok kunne mærkes på formen:)Efterfølgende stod den på en times tur hjem, jeg var mærket her og ca 10 km efter de 8 intervaller fik jeg da også krampe i begge lægge!
Jeg kom over min krampe og tog min føring så godt jeg kunne, der blev godt nok forhjuls-liret og da jeg lå i vindsiden med pelikan vinden lige i ansigtet liggende på skrå var jeg på grænsen hvilket også ses på mine data fra første føring:
Læg især mærke til snittet. Av for den! Men langsomt begyndte benene at rulle bedre, jeg tror jeg fik runners high. Den indre kamp mod mig selv og følelsen af at overkomme krisen gav et boost og med vinden ind fra siden kørte benene bedre rundt. Anden føring blev sådan:
Det ses tydeligt at farten steg lidt, og der blev heller ikke liret her. På min sidste føring havde jeg sgu egentligt fået benene tilbage. Det rullede selvom det gjorde ondt og jeg var i stand til at presse benene mere. Det begyndte også at regne og jeg må indrømme at jeg kørte alt hvad jeg kunne. Min tredje og sidste føring blev både hurtigere og længere og data blev således:
Her ramte jeg god nok også muren rent muskulært, jeg kunne ikke presse benene mere. Men sikken en træning. Det er den hårdeste gang træning jeg længe kan huske. Den blev så hård at min "Polarpersonaltrainer" anbefaler at jeg først kører igen på lørdag så jeg kan få restitueret! Damn!Alt i alt blev det til lidt en tur på lidt over 80 km og en tur hvor jeg her efterfølgende føler at jeg begynder at rykke mig og få lidt mere fart i benene!
Min tid i AT zonen blev da også på næsten en halv time! Fedt nok!!! Noget andet er at jeg føler mit venstre ben begynder at blive bedre! Det syrer ikke så hurtigt til som sidst jeg kørte fællestræning så selv om dagens træning var ret hård så er jeg sgu ved godt mod!Nu står den på et godt bad (først nu!? -ja er pænt bustet) og derefter direkte i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar