onsdag den 21. september 2011

Tronskiftet

Så kom dagen endelig, ugens første virkelige højdepunkt, elitens enkeltstart.

At Tony "the tiger" Martin skulle blive verdensmester var for mange en overraskelse, inklusive mig selv. Jeg havde godt nok ikke regnet med det på forhånd.

Men. Men. Men, jeg må dog indrømme at jeg undrede mig lidt over det nervøse ansigtsudtryk som Fabian Cancellara havde lige inden start. Kameraet zoomede ind på ham sekunder inden han steg op på rampen, og han så ikke ligeså selvsikker ud som han plejer. Han var nervøs, og åbenbart med god grund.
Under enkeltstarten så han anderledes ud, hans tråd var tungere end normalt, han sad uroligt i sadlen og som husfotografen Kris sagde; så kunne man se at han led mere end hvad han syntes at have set før. At han samtidig lavede en uvant stor kørefejl der kostede ham sølvmedaljen sætter bare en tyk streg under at han var under pres.
Den forhenværende verdensmester Bert Grabsch der med sine store muskuløse ben oksede afsted i tunge gear:Læg især mærke til gearingen, hvis ikke jeg ser meget forkert er det en 55x11 der sidder på der, og altså den højest mulige gearing.

Herunder ses den nye Konge, Verdensmesteren Tony Martin. Der panzerwagen bis in der absolute kontrol jah... Super flot kørt af tyskeren der sætter streg under sin suveræne sæson idag. Han har sæsonen igennem været den bedste tidskører men nu har han papir på at han er verdens bedste enkeltstartsrytter.
De to britiske stilister, Millar og Wiggins:
Og så vores helt egen Jakob Fuglsang som idag leverede en pragtpræstation!
Gustav Larsson som desværre ikke havde dagen
Kometen Jack Bobridge der har verdensrekorden på 4000 meter.

Stor tak til husfotografen Kristoffer for de gode billeder! Much appreciated:-)

Set i retroperspektiv, kan jeg ikke undgå at undre mig lidt over Cancellara idag.

Det siges at han er en tryghedsnarkoman der skal have faste rammer, og med skiftet til Leopard Trek samt den nylige fusion med Radioshack kan jeg kun tænke om det kan have noget at gøre med dagens enkeltstart, for tiden han blev slået med var altså ikke "kun" en 20 sek margin. Det var med over et minut! 1.20 for at være eksakt. Nu er bronze jo i sig selv en fantastisk præstation, ligesom at topplaceringer i Milano-San Remo, Flandern og Paris Roubaix også er absolutte toppræstationer. Men sat op imod sidste år er det jo en skidt sæson for en af hans kaliber (husk alt er relativt, ik´).
Har han måske hvilet for meget på laurbærene og er blevet mæt af succes? Er leopard trek karusellen grunden til hans sæson?

Jeg ved det ikke men jeg ved een ting, Fabian er en vinder og dagens bronze må give ham blod på tanden, og som Rolf sagde; så har han een chance til at redde sin sæson, og det er på søndag...

2 kommentarer:

  1. Cykling er bare den fedeste sport! Det var så fedt, at få set det live. Har været nede og se Touren en enkelt gang, men dette har var sgu en større oplevelse!

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig. Cykling er bare fedt! Det er hårdt og underholdende og så er der altid chance for dramatik! Håber virkelig de formår at trække VM til landet igen!

    SvarSlet