Endelig forår!

Så kom solen endelig, og med den også en smule varme. Jeg var selv ude og køre små tre timer igår og med det vejr kunne det nærmest ikke blive andet end en god tur.
Mit overordnede mål for turen var at træne mit tråd og så lige få pulsen lidt op nu vejret var til det. Jeg havde i tankerne at køre to intervaller, et kort og et langt, begge uden at gå helt dybt.
Jeg lagde derfor ud med at køre mod sydøst så jeg havde vinden i ryggen det første tid og kunne nå at blive varm. Derefter ville jeg køre op imod vinden der kom fra vest og så ramme bakkerne ude ved vissenbjerg og slutteligt ville jeg så kunne sidde hjem med vinden i ryggen.

Da jeg var varm nok stak jeg næsen mod vest så jeg havde vinden lige i ansigtet og derfra satte jeg mig ned og koncentrerede mig om at pedalere samtidig med at pulsen sagte steg. Efter 47 km ramte jeg Lundegaardsvej som er en skrap stigning, især pga dens udsatte beliggenhed. Jeg gearede ned og bevarede det hurtige tråd, fokuserede på mit output og på at holde farten. Samtidig kunne jeg se at pulsen hastigt steg. 190, 191, 192, sagde den da jeg nåede bakketoppen og der fik jeg for alvor vinden at mærke, jeg fortsatte og pulsen endte på 194.
Efterfølgende skulle jeg lige have tid til at komme mig igen. Det føltes godt at komme derop igen, er jo længe siden pulsen har været over de 190. Faktisk var det helt overordnet en god måde at starte intervaltræningen op på igen. Stille og roligt i starten og langsomt men sikkert blev intensiteten øget indtil jeg gav den fuld gas til sidst.

Herfra kørte jeg et par km med lav intensitet hvor jeg fik pulsen helt ned inden jeg skulle igang med mit andet interval. Et interval på 8 km der havde mål på den toppen af den berygtede Vissenbjergbakke. Jeg havde forholdsvist gode ben og syntes det kørte meget godt, kadencen var fin og jeg var ovenpå rent mentalt. Da jeg nærmede mig bakken kunne jeg godt mærke at benene ikke er vant til dén belastning og var ved at være mærkede og selvom jeg så godt jeg kunne prøvede at holde kadencen og tempoet op ad bakken var det alligevel en for stor mundfuld så jeg ramte grænsen og måtte helt ned i laveste gear og op og stå, nærmest slæbe mig henover det sidste stykke. Pulsen sagde 188, og intervallet varede alligevel 19 min. Dog ikke med fuld intensitet før til sidst.

Herefter satte jeg kursen mod øst og kunne lade vinden føre mig hjem. Turen blev ialt på 73 km og 2 timer og 48 min. Gns pulsen lå på 152 og max pulsen på 194. Men vigtigst af alt havde jeg ligget i min zone (173-188) i over 20 min og i ">zonen" i et minut.

Idag har jeg bare slappet af, nydt solskinnet og så selvfølgelig fulgt med i Paris Nice der startede idag med en super etape. En etape hvor et udbrud kørte med omkring 45 km hjem og som holdt hjem. Det var fedt at se Voigt i spil igen og beundringsværdigt at han kan køre på det niveau i så mange år. I øvrigt så må jeg lige kommentere på Leopard Trek trøjen, i starten da jeg så den tænkte jeg den var lidt kedelig. Ikke den flotteste. Men nu har jeg fordøjet den og må sgu sige at jeg syntes den er særdeles vellykket. IMO den flotteste i feltet. Den har et klassisk look med et godt farvespil syntes jeg.