Så har December endelig meldt sin ankomst og her i Letland har vi da også som hjemme i Danmark haft godt med kulde og sne, dog har sne masserne ikke været så intense men kulden derimod, den har været strid.
Det er også ved at være noget tid siden jeg har bidraget til bloggen med et længere indlæg så nu er det vel tid. Man kan vel sige at der efterhånden er noget at skrive hjem om.
Min egen træning går stille og roligt. Jeg går i et fitness center der ligger et langt stenkast fra kollegiet og kommer der ca. tre gange ugentligt.
Jeg har kørt på motionscykel, blot for at få benene rundt. Det er sådan en klassisk fætter med bred saddel og enheder på styret hvor du kan sætte hænderne og så se din puls. Jeg kører dog med min egen polar måler om brystet men må indrømme at cyklen måler ret præcist. Men men, en ting er at sidde derhjemme på sin egen cykel på en rulle, det kan være kedeligt. Men at gøre det samme på en sådan maskine. Nøøj... Det er endnu mere kedeligt. Medmindre jeg sidder i dyb koncentration og kører intervaller mens Iron Maiden pumper i ørerne så snegler tiden sig afsted og sidst da jeg sad i to timer, til stor forundring for de lokale, så føltes det som en hel dag var gået.
Ellers er det nye sort ellers min styrke træning. Formålet er at styrke min core og styrke mine ben. Jeg har startet langsomt op og derefter når kroppen "havde sat sig" begyndte jeg at bygge op.
F.eks så lå jeg en del i benpressen i starten så jeg kunne vænne mig til belastningen og også for at se hvordan knæet ville tage det, det er lidt mere ansvarligt i en maskine hvor man kan låse vægten akut. Nu er jeg endelig blevet stærk nok til at begynde at lave squats. Det er altså en super øvelse! Må sige at jeg inden jeg kastede mig ud i den nærede en slags ærefrygt for den, måske med rette for havde hørt fra flere sider at teknikken skal være i orden ellers så kan man komme galt afsted og skader det har jeg altså haft nok af.
Men jeg kastede mig ud i det, først kun med stangen hvor jeg prøvede at lære teknikken og nu føler jeg selv den sidder meget godt. Hælene i, hagen op, brystet ud og røven tilbage. Strakt ryg, og sidst men ikke mindst stangen på den bløde del af skuldrene. Hvis i har flere tips så kommenter endelig!
-I øvrigt så syntes jeg godt nok at der er en verden til forskel mellem squat og benpres. I benpres kan jeg tage 132 kg 10 gange (gjort i perioden hvor jeg passede på knæet og ikke lagde alt i), men i squat ligger den på en 63 kg uden stangens vægt 5 gange og jeg føler mig væsentligt mere presset i squatten.
Jeg bruger nu kun benpressen til at træne mit venstreben der pga knæet er blevet en del svagere. Jeg vil næsten sige halvt så stærkt! Uden løg på. Med højre er det muligt at køre den med 90 kg, men med venstre har jeg problemer med 50kg. Især i starten når den skal op fra bunden. Det er som om der mangler råstyrke helt fra min bagdel og op igennem benet. Så det arbejder jeg på.
Anyway, en session forløber nogenlunde således:
Lænd: 25Rx0kg- 20Rx11,3kg
Vmave: 23R- fikseret: 20R
Maverul på skrå bænk: 15R
Step: 5 min
Squat: 10Rx stang- 10Rx22,6kg- 8Rx54.4kg- 5Rx63.4kg- 2Sx10Rx31.8kg-
Benspark: 10Rx15kg
Benspark Venstre: 11Rx15kg
Benpres venstre: 2Sx10Rx31,8kg- 2Sx10Rx43,1kg-
Benpres læg: 2Sx20Rx99,8kg- 20Rx138.3kg-
Bænk: 2Sx15Rx22,6kg
Biceps: 2Sx10Rx12kg
Romaskine: 15 min DST 865, STR 385
(alle vægtangivelser er uden stangens vægt)
R står for antal løft (reps) og S for sæt.
Turen her var fra sidste tur hvor jeg gav den lidt gas med benene.
I skal ikke tage jer af de underlige navne, Vmave f.eks er hvor jeg står i hænderne på to metalstænger og løfter benene op i vandret position. Jeg ved endnu ikke hvad de forskellige øvelser hedder så indtil nu er det sådan det funker.
Jeg har endelig fået set Pumping Iron med Arnold Schwarzenegger. Hvis ikke du har set den endnu så bør du se den for den mand er altså inspirerende! Der hænger i øvrigt dette foto af ham nede i mit træningscenter lige over bænken, så man lige kan få den sidste saft udi bøfferne:)
Hvis man løfter tæerne lidt når man skal presse sig op, hjælper det med at presse igennem hælene.
SvarSletOg den seneste jeg lige er kommet i tanke om i dag: husk at presse knæene udaf.
Takker! Den med tæerne fandt jeg rimelig hurtigt ud af de første gange. Det var så om at hver gang der kom vægt på så ville jeg op på tæerne så det måtte jeg jo stoppe:)
SvarSletMen den anden, udaf!? Jeg har ellers hørt at knæene skal være lige ift fødderne...?
Jeg tror måske det er for at aktivere indersiden af lårene at man skal presse udaf. Så vidt jeg husker kan man ikke som sådan flytte knæet ved at presse ud af, men holder det bare i spænd på en anden måde.
SvarSlet"How to Squat Down. You have unracked the bar correctly. All your muscles are tight and ready to Squat. The key to the Squatting correctly with a low bar position are your hips: you must have tension in your hamstrings at the bottom.
* Knees Out. Never allow your knees to buckle in unless you want to injure them. Push your knees out as you Squat down.
* Hit Parallel. Your hip joint must come lower than your knee joint. Ask someone to judge your depth or tape yourself. No Partial Squats."
Det må straks prøves af! Tak for tippet:)
SvarSlet