Så er jeg tilbage foran tasterne! Sidst jeg bloggede stod jeg foran årets første udfordring, Team Cykling Ringsteds åbne landevejs løb der løb af stablen 25 april:
Jeg stod op ved sekstiden og hoppede på toget lidt i syv, eller, faktisk var jeg lige oppe 04:30 for at fylde depoterne; Musli med yoghurt, en banan, og pasta med hvide bønner til og så en masse vand!
Jeg havde printet rutebeskrivelsen og forhørt mig lidt rundt omkring og fået at vide at den var flad som en tortilla. Til gengæld havde den en del sving og nogle stykker hvor vinden kunne spille ind.
Nu har jeg ikke trænet mit ryk så meget så jeg havde en ide om at den skulle køres fra front, denne 30km lange rute der skulle køres 3 gange. På denne måde kunne jeg "fire" den lidt efter svingene. Mit overordnede mål var at sidde med rundt og ønsketækningen lød på en top 30. Det var hvad jeg jeg følte jeg maksimalt var i stand til.
Kl 08:38 gik løbet igang og første omgang var præget af en del ryk og jeg firede den for at spare mig selv mest muligt. Der var et par lange lige stykker hvor vinden kunne spille ind men da det var så tidligt havde den ikke fået fat endnu, men de mange ryk gjorde alligevel at pulsen kom ret godt op. Det er sjovt som løbsanatomien ændrer sig fra klasse til klasse, i BEG eller det der nu hedder D kører man praktisk talt 80 km og en spurt. I C er det helt anderledes, her er langt mere taktik, positionskamp og sidst men ikke mindst enormt mange ryk, så det er helt anderledes.
Nå, men første omgang var præget af de karakteristiske ryk der resulterede i at et 13mands udbrud fik lov at smutte afsted på første omgang, og pludselig havde feltet ligesom mere eller mindre accepteret dette, selvom der stadig blev rykket var der dog ikke megen velvilje til at køre dem ind. Vi passede mål for første gang og så tog vinden til. Mine stats for første omgang ser sådan ud:

Anden omgang var ret hård, på de lange stykker var feltet strukket helt ud, som perler på en snor ville leth have sagt, og jeg fik efterfølgende at vide at den var knækket en enkelt gang men at bagenden var kommet op igen da der kom lidt stilstand på tingene igen. Jeg var på et tidspunkt rigtigt presset og frygtede at jeg blev smidt men holdt heldigvis lige nøjagtig stand. Det var som om at feltet ikke rigtig accepterede situationen med de 13 mand i front og folk ville gerne afsted. Samarbejde var der ikke meget af, det var ryk i højre og venstre. Det ville være forkert at sige at jeg ikke led for det gjorde jeg, men jeg skulle bare hænge på og det gjorde jeg selvom det holdt hårdt! Jeg fik samlet mig op og følte mig egentligt ret godt tilpas og rykkede så med i nogle forsøg et par gange for at prøve mig selv af og på et tidspunkt efter ca 50 km havde jeg og to andre fået et hul på 100 meter, "vi har hul" kom det fra den ene og vi gav den så gas. Jeg kunne godt mærke at det nok var lidt for hovmodigt af mig med den form jeg har nu men prøvede at køre med rundt så godt jeg nu kunne. Vi blev hentet ind igen efter et stykke tid, ja tid er jo relativt når man kører på maks så ved ikke hvor længe vi lå og dinglede på mellemhånd men tror det var et par km. Vi blev slugt af feltet igen lidt før mål og pludselig gik vi ud på sidste omgang. Som man kan se er gennemsnitsfarten her en smule højre men pulsen en smule lavere, det er trætheden fra de udmagrende ryk der har sat ind:

Ud på sidste omgang havde man accepteret at man nok ikke så udbryderne igen så der kom lidt stilstand på tingene. Der blev dog rykket i sidevinden hvilket altid trækker tænder ud, især når vinden eks kommer fra højre af så rykker man i venstre så man ikke kan side på vifte så gør det "ondt" på alle. Men det var knap så ekstremt som på anden omgang og jeg følte mig stadig ok kørende, især i forhold til anden omgang, jeg kunne dog godt mærke på mine ben at det var i slutfasen vi var , de mange ryk havde sat deres spor. Men jeg var nok ikke den eneste der var ved at være lidt brugt! Omkring 15 km før mål rykkede to ryttere og der var ikke nogen der var interesset i at optage forfølgelsen, jeg tænkte på at spare mig så godt som muligt, og de to fik lov at køre væk og ca 10 km før mål begyndte positionskampen. Jeg fik placeret mig fint men 5 km før mål ude på en bred ringvej med to spor havnede jeg af ukendte årsager ude i vinden og kunne mærke krampen i venstre lår, der lige over knæet på indersiden. L%#t tænkte jeg og tog den med ro et par sekunder hvor jeg blev nødt til at falde lidt tilbage for at overkomme krampen og skiftede op i et hårdere gear og trådte den igang igen så jeg kunne komme ind i feltet igen. jeg var mærket efter vinden og de de mange ryk og kørte så bare med i feltet hvor farten steg hen mod mål. Den høje fart og min krampe gjorde at benene ikke var til at spurte og jeg var egentligt meget godt tilfreds med min indsats, målet om at sidde med hovedfeltet var nået og da spurten satte ind fulgte jeg med siddende uden at spurte og kom så ind som nr.34. Sidste omgang ser sådan ud:

Som det ses kører feltet ca et minut langsommere end foregående omgang, slaget var tabt vidste alle, men jeg var nu godt tilfreds. En sjov historie er at en af dem der sad i udbruddet var en gammel bekendt der er kommet på cyklen igen. Jeg gik til fodbold med ham som barn og efterfølgende kørte vi i ungdomsklasserne sammen. Han blev nr. 4 og vi fik talt gamle dage bagefter. Et hyggeligt gensyn, og flot kørt af ham! Han fører i øvrigt stillingen i sjællands distriktet og rykker nok snart op i B efter en solid indsats i værløse for et par uger siden, imponerende!

Samlet set kan man se på på min totale puls data at det til trods for den flade rute var et hårdt løb, jeg har ligget i min AT zone i næsten en time hvilket er det højeste siden jeg fik min polar!
Så man kan roligt sige at det var en solid omgang træning. Jeg nåede mit mål om at sidde med og det gik helt efter planen. Jeg er ihvertfald godt tilfreds med min egen indsats, jeg fik hvad jeg kom efter, en god omgang bank der forhåbentligt gør mig stærkere til de kommende løb:D Næste løb på kalenderen er en gammel kending i Jylland/Fyn distriktet, Danske Bank løbet i Nyborg hvor et gammelt regnskab skal gøre op:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar