Slagelse. Sad fint med i starten men blev hovmodig og en smule frustreret da jeg så at folk dryssede afsted så ca 23 km inde på ruten kørte jeg også afsted efter en anden rytter der også lå på mellemhånd, jeg endte med at bruge et par kilometer ude i sidevinden på at køre ham op og med mine knap 2100 km i år er formen ikke ligefrem til solokørsel. Jeg måtte grave lidt og da jeg endelig kom op mødte vi bakkerne og der var udsolgt. Det var ikke min dag og hvis jeg skulle have haft muligheden for at have dagen burde jeg nok have:
1: set ruten an inden man kaster sig hovedkulds ud i solokørsel.
2: ventet til jeg var varm
3: taget mere tøj på, 8-10 grader er ikke vejr til korte rør.
Resultatet blev at jeg stod af og tog hjem hjem og lavede lektier. Great succes!
Sorø. Et løb jeg i bund og grund havde glædet mig til, godt arrangeret og en god rute. Sådan blev det ikke. Jeg kiggede sidste gang på klokken 0418 efter en nat hvor naboen havde holdt mig vågen med sin musik og sin sporadiske latter. Ak ja. jeg gider ikke tage ud og køre 100+ km når jeg kun har fået 2 timers søvn, og da slet ikke når der falder 20 mm regn den pågældende dag. Så jeg blev hjemme og fik sovet ud. Cykling skal være sjovt og under disse forhold er det ikke sjovt.
Men men, hvad der er sjovt, er at jeg tog ud om torsdagen da der lige kom et hul i kalenderen på et par timer. Jeg når at køre omkring 14 km og er på vej nordpå ad strandvejen da jeg ser en rytter i modsat side på vej sydpå. Han ser et eller andet sted bekendt ud, og dog stadig fremmed. Han ligner Kermit tænker jeg, en gut jeg har snakket med over internettet i et par år, men dog aldrig mødt i virkeligheden. Han kigger tilbage på samme måde. Vi stopper begge op og han kører over i min side og jeg ser at det er Kermit. Hvilken glædelig overraskelse!
Han er på vej hjem fra træning men ændrer straks planen og vi ender med at tage en tur sammen blandt andet forbi Helsingør og hjem til Nivå igen. -Super cool fyr og skide fedt endelig at møde ham IRL. Vi kører og snakker om løst og fast og da han drejer af ved Nivå udveksler vi telefonnumre og siger så på gensyn, jeg er nemlig sikker på at det ikke er sidste gang at Kermit og jeg krydser vore carbon klinger:D Jeg er ser ihvertfald frem til at træne med ham igen!
Så det er en hurtig status for min cykelmæssige færden de sidste halvanden uge. To dukkerter og en optur! Jeg har selvfølgelig kørt mere end de tre gange, blandt andet i mandags dagen efter Slagelseløbet hvor jeg tog ud og rasede ud i 2,5 time og så i tirsdags hvor jeg blev kørt i flere dele af Odense gutterne. Men det er ikke noget nyt.
Noget nyt, er derimod den måde Cadel Evans har indtaget mit hjerte. Denne mand der i medierne er blevet slagtet for sine udtalelser har lært af lektien og ladet sine ben tale. Jeg syntes det er forfriskende at han vinder og ikke fylder ud i de sekundære placeringer. Først og fremmest er det dejligt at se en mand der lever op til VM trøjens værdighed. At han så også bare er så bundsolid og en af verdens absolut bedste cykelryttere og stadigvæk udvikler sig er jo fedt. Lørdagens etape i Giroen lang den hvide strækning (grusvejene) vandt han fra spids selvom han havde Cunego og vinokourov på hjul, på Muuren slog han selveste Contador. Han er altid med fremme og hvor klæder det ham godt endelig at få noget succes! Jeg lod faktisk allerede mærke til ham sidste forår hvor han kom hjem i en gruppe med blandt andet Cunego som han slog i en spurt, der tænkte jeg lidt; "what"? Men slog det hen som en enlig svale. Det var det ikke! Han er blevet en iskold dræber der er så sympatisk at han knap gider at juble over en sejr. Det bringer mig i øvrigt til sidste punkt i dagens tekst. Oksen fra Hammel. Han vandt jo igår og da jeg tændte tv og så at han sad i udbryder gruppen der tænkte jeg straks på dauphine forrige år, det var samme opskrift. At han så hiver den hjem er jo fantastisk og at han laver en ny jublegestus, Skrivemaskinen, er da et underholdende indsalg. Manden er jo sjov!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar