Post Vlaanderen, Pre Roubaix.

Megen vand er løbet under broen siden sidst set ud fra et cykelmæssigt perspektiv, Milano San Remo bød på underholdning løbet ikke har set længe der endte med en sejr til Oscar Freire som jeg heldigvis havde med i mine forhåndsfavoritter. Hans sejr bekræftede det faktum at med mindre han decideret har været ude grundet skader eller sygdom aldrig skal afskrives. Han er cykelrytter der som en af de få besidder den evne at gemme sig i næsten 300 km og så lige komme frem på de sidste 50 meter.
Så fik vi danskere ellers også endelig noget at glæde os over da Matti Breschel stod øverst på skamlen i en af de belgiske brostens klassikere. Det skete i Dwars door Vlaanderen hvor han luskede afsted med 22 km til mål og netop denne sejr er noget helt særlig fordi han kom alene til mål. Normalt skaber Matti nemlig sine resultater ved at spurte sig til dem men denne gang tog han sagen i egen hånd og selvom jeg sad flere gange og var pessimistisk så lykkedes det ham altså at holde forfølgerne bag sig hele vejen til mål. Med denne sejr har han også for alvor cementeret sin position i feltet og i optakten til flandern blev han nævnt som en af de store favoritter sammen med folk som Boonen, Cancellara, Flecha og Hushovd. Det er sgu et et rimelig fint selskab drengen fra Køge er havnet i.
Men i denne weekend blev det så endelig tid til for alvor at skille fårene fra bukkene, der stod hele flokken nemlig til start i Flandern til rundturen vi alle har glædet os til. Ronde van Vlaanderen. Optakten til løbet havde for Saxo Banks vedkommende været som en drøm med Matti der vandt Dwars door Vlaanderen, Cancellara der på den mest fantastiske vis baskede både Boonen og Flecha i E3 Prijs Vlaanderen ved at angribe med 1100 meter fra mål. Trods Boonens store kapacitet indenfor sprint var der intet at gøre, den store Spartacus tæskede afsted og hverken Flecha eller Tornado Tom evnede at køre ham ind. Så det var med spænding at jeg kunne sidde til påskefrokost og tjekke min mobil, jeg takker i denne henseende "Kometen fra Vangede" for de updates han sms til mig kontinuerligt gennem løbet.

Alle vidste det inden, Saxo Bank var med O´grady, Cancellara og Breschel holdet der skulle slås, og det var der ingen der kunne. Den endelige udskilning begyndte med omkring 70 km til mål Hvor Boonen med besvær var den eneste der kunne følge Breschel og resulterede i at Boonen og Cancellara sad alene i front og skulle afgøre det hele mellem sig. På Muur, der som navnet indikerer mest af alt minder om en mur der stiger lige op i himlen og ligger med 16km igen, kørte Cancellara fra Boonen, mere eller mindre med et tilfælde. Boonen kunne ikke holde til de 20% og det førte til at Cancellara vandt Flandern Rundt med det som de internationale medier så flot udtalte; "By a mile". En anden udtalelse jeg også vil fremhæve var den Boonen kom med efterfølgende: "jamen altså hvad kan jeg sige, jeg kørte 55 km/t og alligevel tager Cancellara et minut på mig". -det kan ikke siges mere klart, når man skal jagte den olympiske mester i enkeltstart og man har 250 km i benene så er man meget ilde stedt.
Efter min mening er dette blandt Cancellara flotteste sejre. Hvis ikke den flotteste da Flandern ikke alene kræver brutalt styrke men også løbsnæse, finesse og taktisk sans. Jeg begriber stadigvæk ikke at vores egen Rolf Sørensen i 1997 vandt dette løb. Han er som jeg ofte har proklameret en af de mest undervurderede danske sportfolk.

Alt dette er som en slags månedslangt forspil til søndagens løb, den store orgasme som Paris-Roubaix nu engang er. Helvede i nord. Kongen af klassikerne og desuden verdens hårdeste cykelløb. Ja kært barn har mange navne. Jeg har endnu engang sat mig ned og forsøgt at gætte vinderen og vinderen skal findes blandt disse ryttere:

Hincapie: Fordi han viste god form i Flandern, og som han siger : "roubaix owes me"
Hushovd: Viste sidste år at han har formatet til at begå sig her.
Guesdon: En tidligere vinder der på baggrund af sin erfaring nok skal være med hvor det sker
Farrar: Ja hold øje med ham. Løbet ligger godt til ham, og han er en stærk rytter der kan spurte
Pozzato: Ham kan man ikke komme uden om, han kørte ikke i flanden pga sygdom og må siges at være frisk.
Flecha: Er altid fremme her, og hans form er hvor den skal være.
Hoste: Ligeledes en belgier man kan regne med, han resultater er dog ikke
Boonen: Quickstep har 3 stærke kort her hvoraf Boonen er den stærkeste.
Devolder: Kan blive et alternativ når Cancellara og Boonen låser hinanden.
Chavanel: Quicksteps tredje alternativ.
Cancellara: Ja introduktion behøves ikke.
Breschel: Skal det være han tur til at skinne, vi krydser fingre!
Leukemans: En ung rytter der viste sit værd i flandern.
Så favoritterne er som i kan se som de plejer dog bortset fra Farrar og Leukemans.

Så vil jeg i øvrigt meget gerne vil byde velkommen til Kermit der er ny i blogverdenen, eller nok nærmere på Blogspot da han i andre cybermedier har haft forskellige logs og blogs som jeg er og har været stor fan af. www.kermitcykelblog.blogspot.com hedder hans blog. Kermit kører i CCH ligesom jeg og har i flere år været særdeles aktiv i cyberspace. Han er en passioneret cykelrytter og ikke mindst cykelfan. Jeg har dog stadig til gode at møde Kermit irl (In Real Life) men mon ikke det nok kommer før eller siden.

Så har påsken ellers også været forbi og i den anledning har jeg selvfølgelig fået trænet en del. Omkring 12 timer blev det til ialt og det var i selskab med Raketten fra Rodosvej, Kometen fra Vangede samt Killeren fra kungspudlen og dennes far Überkilleren.
Jeg vil her fremhæve den sidste tur i lørdags. Her var Kometen og jeg inviteret til hallandsåsen af Killeren der havde überkilleren med, überkilleren er guide hos velotours så det kunne ikke være bedre. Vi kørte i alt knap 3 timer og nåede i løbet af de 3 timer at klatre 1100 højdemeter så den sved til sidst. Terrænet omkring Båstad er enormt kuperet og det var en sand nydelse at drøne rundt der. Killeren hvis borgerlige navn er Peter nåede på en af nedkørslerne op på 75 km/t. Jeg selv ramte 72km/t. Selvom vi alle varierede en del rent niveaumæssigt fik vi alle kam til håret, man kan ikke gemme sig når det går op ad og jeg må indrømme at jeg led noget så frygteligt på en af de sidste stigninger som i hårhed slår alt hvad jeg har prøvet i DK. Jeg vil mene opkørslen af denne stigning tog omkring 8 minutter og enkelte steder steg den 20% så med min 53-37t foran og 11-23t bagved røg pulsen godt op. Det endte faktisk med at jeg havde haft min puls i sweet-spottet, som for mit vedkommende er 173-188 slag/minuttet, i ialt 35 minutter samlet så det var rigtig god træning og jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal derop. Ialt har jeg så i år haft 23 træningspas og angående min form er jeg godt tilfreds med hvor jeg er. Jeg mangler noget kondition, og noget fart i benene men med skruen i vandet og lidt træning med Cykling Odense er jeg ikke i tvivl om at denne nok skal komme. I denne uge skal jeg dog slappe lidt af og restituere så det bliver nok kun til et enkelt træningspas.

I øvrigt så planlægger jeg at deltage i indledningsløbet her den 17-18 april. Det foregår på værløse flyvestation og vi starter med en 6km prolog, og to etaper på henholdsvis 60 og 110 km. jeg skal nok få en masse beats men det gør intet da jeg agter at deltage for træningens skyld. Mine mål er derfor blot at sidde med, og i prologen skal den bare have max pedal.

Men det var alt for idag, tak fordi i gider at læse min blog og god vind til alle derude!