søndag den 18. april 2010

Lys for enden af tunnelen.

Som I måske ved, hvis altså I har fulgt med på bloggen her, så har jeg igennem et års tid haft store problemer med mit venstre knæ. Da det var allerværst satte knæet sig og selvom jeg ihærdigt gennem lægebesøg og meget andet har forsøgt at finde en årsag har jeg endnu ikke fundet en.

Nu ser det sandelig endelig ud til at jeg har fundet frem til den egentlige grund. Det håber jeg ihvertfald. Jeg har gennem længere tid forsøgt mig med diverse teorier, det har været sådan noget som mit tråd, position af klamper, sko, sadelhøjde ja you name it. Jeg har haft mistanke om at min anatomi i foden ikke passede til skoen. Havde nemlig en følelse af, og lad mig lige gøre klart at vi snakker om mit venstre ben, at der manglede støtte i ydersiden af foden.

Jeg havde så besøg af Raketten fra Rodosvej som kører med samme pedalsystem som jeg, Keywin CRM. Det var faktisk ham der i sin tid introducerede mig for dem. Nå men vi er så ude på en træningstur i onsdags og diskuterer de mulige årsager til skaden, jeg fortæller ham at jeg savner støtte i siden og undrer mig over om ikke det kan være pedalen hvorefter han straks udbryder at vi jo bare kan prøve at bytte cykel for at se om det så er pedalen eller skoen. Som sagt som gjort og bum bummelum, jeg kunne med det samme mærke at hans pedal støttede der hvor min ikke støttede! Hvad der også understregede min påstand var at Raketten der nu sad på min cykel savnede støtte samme sted. Nu er mine pedaler også nogle jeg hev med fra min gamle cykel så de er også slidte men at den venstre ligefrem skulle være blevet slidt så meget ift den højre havde jeg ikke troet.

Da vi kom hjem til mig fandt vi fluks et sted over nettet hvor de kunne købes og skød ordren afsted. raketten snuppede også lige et par med, samt andre herligheder såsom pulleys, styrbånd og andet slidmateriel.

De nye pedaler kom så igår og efter at have brugt 1,5 time med at fitte klamper og montere de friske pedaler tog jeg en test tur.

Jeg må sige at jeg end ikke i min fjerneste fantasi aner hvordan jeg kan have kørt rundt i et helt år med en skæv pedal. Jeg er næsten 100 procent sikker på at det er den direkte årsag til min skade. Dét, og så måske en lidt hård opstart der kan have fremskyndt processen.
Jeg kan dog ikke se på pedalen at der skulle være en uregelmæssighed men man kan mærke den er der. Det må være noget inde i selve pedalen der er gået i stykker. No men anyway.
Jeg kørte i to timer med ganske let tråd og høj kadence uden at belaste benet for meget men lige for at vænne knæet til det nye tråd. Har nemlig læst at man skal være varsom med den slags.

Men men, gud hvor var det dog befriende at kunne træde lige igen. Det er sjovt som den slags sker lige for næsen af en uden at man lægger mærke til det. Jeg føler nu endelig at jeg kan bruge mit venstre ben ordentligt igen og mit tråd føles langt mere rent nu, jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var overglad lige nu.
Det betyder altså en del af føle at man endelig kan fyre den af igen, ikke lige nu, men når benet og knæet er helet igennem og "har sat sig" for har i bund og grund været nedslået og deprimeret over det hele, ikke bare fordi man er skadet og ikke kan 100 %, men motivationen bliver også deraf. At jeg så også sidste år fik konstateret astma hjalp heller ikke synderligt på det, men nu er der vist endelig langt om længe lys for enden af tunnelen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar