Idag var der ikke ligeså mange med som i tirsdags vi var vel en 10-15 stykker.
Vi kørte mod nordvest til en rute de havde ude ved Højbjerg. Det fungerede ligesom sidst, en 5 km lang rute men denne gang langt mere kuperet. Vi skulle køre tre omgange med frit løb. Så jeg forventede en masse bank.
Til trods for at jeg havde kørt mig selv helt i hegnet i tirsdags havde jeg restituret bedre end forventet, bevares jeg led stadig som et svin og har da også modtaget nogle kommentarer om min stønnen og prusten hehe. Men pyt jeg skal bare køre mig selv i hegnet et par gange og slappe lidt af hvor jeg restituerer ordentligt igennem så burde min "stønnen" forsvinde. Ikke fordi jeg selv generes af det, når man ligger over 190 i puls er det ikke meget man lægger mærke men det kan jo være de andre blive opstemte af det;-)
Nå, spøg til side og nu til sagen: vi kørte rundt en gang for lige at scoute ruten. Den var meget hård med en ordentligt knold til sidst op til Højbjerg byskiltet, ja det navn skal sgu tages bogstaveligt. Udsigten var i øvrigt pæn!
Ruten var hård og der var forhindringer i form af grus i svingene, samt kolonorme hestepærer som kun provinsheste kan lave, men det var faktisk en rigtigt fed rute.
Jeg blev selvfølgelig sat da det jo er de store drenge jeg leger med nu, men ikke så nemt denne gang! Som jeg sagde i sidste indlæg: min krop reagerer godt på interval træning. Det er jo dejligt!
Noget andet jeg også lige nu er glad for er at jeg har sat ny personlig rekord i maks puls. Tirsdagens strabadser har gjort at min krop så småt er ved at vænnes til at køre på max, smerten er ikke så slem nu og det gør ikke ligeså ondt som før, så idag kunne jeg presse mig selv mere og da jeg så min puls ligge på 191 hvor jeg egentligt følte mig ret godt tilpas vidste jeg at det var nu den søde appelsin skulle presses.
Så jeg pressede lidt og så kom den stille op. Først på 192 hvor den lå den lidt stabilt herefter fik den lige endnu et "squeeze" og røg op på min tidligere personlige rekord på 193, som jeg i øvrigt satte da vi kørte nogle Mermaid ryttere i sænk sidste år til en Lyngby træning,! Her lå den lidt og ja det gjorde da ondt men det motiverede mig samtidig til at lige give den dét ekstra og så røg den op på 194 slag i minuttet. Så eksploderede jeg men det er jo også lidt hensigten med at træne. Men jeg fik en "runners high" af det, især fordi jeg så småt er ved at vænne mig til at ligge i den zone. Jeg er så at sige ved at "vænne mig til smerten", det giver noget selvtillid. Faktisk har min puls idag ligget over 188 slag/minuttet i over 5 minutter! Så det er ikke bare gætteri, men hårde fakta der nu ligger på min Polar CS200Cad.
Jeg vil i denne forbindelse gerne lige rette en kæmpestor tak til min tante Pálmey som har forsynet mig med Polar computere, kadence målere og jeg skal give dig, jeg kan simpelthen ikke leve uden nu. Det har givet min cykling et helt nyt aspekt og gjort at jeg nu har en mere videnskabelig (læs: seriøs) tilgang til min træning. Så mange tak for det!
Jeg har som overskriften antyder også fået nye rims. Et par Dura Ace 7850 c24cl:
de vejer ingenting og jeg er meget tilfreds med dem. De ruller som en drøm og jeg kunne faktisk godt mærke forskel, de er simpelthen hurtigere ift. mine gamle Mavic Open Pro.
De accelererer bedre, reagerer mere promte hvilket jeg lige skulle vænne mig og så er udover at være lirede enormt lette. Et sæt vejer 1388 gram! Altså begge hjul tilsammen!
Så da jeg monterede dem igår og vejede min cykel. Vægten sagde 7,2 kg præcis! og det er inklusive pedaler, computere, sensorer og ikke mindst dobbeldæk (et gammel trick med at skære kanterne af et gammelt sæt dæk og så putte dem imellem nyt dæk og slange, så man undgår punkteringer) så hvis jeg piller dobbeldækkene ud nærmer jeg mig grænsen på 6800 gram som er det en cykel mindst må veje hvis de skal have lov til at køre med i licens-regi.
Hertil, og ikke længere;-) Men har lige hurtigt taget et billede af cyklen som den er står nu
:Det er synd at sige at billederne yder min cykel retfærdighed for man kan ikke se den effekt kulfiberen i fælgen giver eller de metalrøde nipler men de kan give et hint om udseendet og jeg ved der mindst er én derude som er nysgerrig efter at se det;-)
Jeg sad i øvrigt tidligere og regnede ud hvor mange penge jeg har kastet efter den cykel her og blev ganske overrasket. Ialt har jeg givet 16826,- Så kan man trække ca 1400-1500 fra for sadel og sadelpind er fra min gamle Colnago og der var ingen grund til at udskifte dem. Listeprisen havde ellers været omkring de 30000! Det kan man kalde et godt køb! Men det har kun kunnet lade sig gøre fordi jeg har et bagland som f.eks min tante der har støttet mig samt haft en god ven der arbejder i en cykelbiks et sted i nordsjælland, du ved hvem du er så tak! Stellet var en del af Canyons "sponsorprogram" så der var skået over 1/3 af prisen af. Ellers er resten af delene blevet købt med omtanke og gerne i udlandet over nettet. Så det er med andre ord en ægte S.U cykel;-)
Nå men det der skulle have været en lille update omkring de nye hjul og makspuls blev lidt mere omfattende. Jeg holder nu 4 dages hviledage så mine bøffer kan få lov til at restituere. Så ingen træning til mig i weekenden, jeg lærte i fjor at restitution er ligeså vigtigt som selve træningen og her lige i starten af de hårde interval sessions er det vigtigt at komme sig ordentligt.
CIAO!
PS: vægten er nu nede på 73 kg! MAGIC....
:o hvor er du lille!
SvarSlet