tirsdag den 16. marts 2010

Endelig!

Kom jeg ud...
Efter måneder på en cykel der ikke kom nogle vegne har jeg endelig vovet mig udenfor, og nøøøj hvor var det tiltrængt, og desuden en fornøjelse. Tak natur! Det er utroligt hvor meget man kan værdsætte at cykle 2,5 time i 2 graders kulde og en halv pellikan der raser så det mærkes helt ind til knoglerne. Hmm!

Jeg tog den første tur i lørdags. Kørte omkring 2,5 time hvor jeg først skulle ud af byen og u´po lane´t! Kørte lidt vest for odense hvor der er kuperet terræn. Satte ikke rigtigt tryk på men var mest interesseret i bare at skabe lidt føling med cyklen og vejen og får at få benene rundt. Dog kørte jeg en enkelt styrkeøvelse efterfulgt af et 3 min interval der blev igangsat af en lang bakke hvor det føltes godt da kom henover. Så jeg fortsatte og så et skilt hvor der stod et bynavn som jeg ikke kan huske efterfulgt a et 3-tal. Så det var fuld gas indtil byen kom og derfra rullede jeg hjem.

Idag kunne jeg lige nå en hurtig tur efter skole der sluttede kl 1530. Mens sidste etape i Tirreno-Adriatico udfoldede sig tog jeg tøjet på og lige da Boasson-Hagen kørte først over stregen var jeg ude af døren. Vinden kom fra nordøst og i den retning ligger noget jeg kalder "mit karlebo". Grunden til at jeg kalder det "mit karlebo" er at jeg er fra kokkedal, som ligger tæt på karlebo. Her er der et stort område hvor der er bakker, skov, land, skilte, vind, god og dårlig asfalt. Karlebo ligger mere eller mindre i midten af dette område og det har sådan set altid været et sted jeg har, og stadig sætter pris på at køre. Mit fristed så at sige. Nu bor jeg i Odense, og så er der jo langt til karlebo men, jeg har fundet "mit karlebo". Det hedder Rue bakke og er som navnet antyder et område hvor det stiger lidt. Her nyder jeg at træne. Der er ikke et øje, bakker der trækker tænder ud og bare virkelig kønt helt generelt og så er det tæt på.

Jeg kørte ud hvilket tog mig omkring 37 minutter, og fandt en bakke med god stigning og passende længde. Kørte i bunden af den, satte cyklen i hårdeste gear, og stoppede næsten op hvorefter jeg så gav den alt hvad jeg kunne helt til toppen hvorefter jeg rullede ned af bakken. Dette gjorde jeg fem gange til stor morskab for den lokale bondemand som stod med sin spade og kiggede oppe for toppen af bakken. Han kommenterede min vejrtrækning der var presset af min udfoldelse og jeg svarede at det var tidligt på året hvorefter han lo. Flink fyr.

Derefter vendte jeg snuden hjem da jeg nødig vil være ude efter mørkets frembrud. Jeg kunne godt mærke det i benene og hvis jeg selv skal sige det så har jeg god power i basserne. Nu mangler jeg bare formen, altså farten. Et er at sidde på en rulle og køre 185+ i puls men det er altså noget andet på landevejen. Men man kan så sige at jeg modsat sidste år efterhånden har en ret stærk base at bygge videre på. Så nu skal der nogle gode lange 10+ minutters intervaller på menuen.

Så er planen ellers at drage hinsidan i starten af april. Her er jeg inviteret til en gang træning, efterfulgt af en klassiker i form af flandern rundt hos en kammerat, i visse kredse går denne mand under navnet: "Killeren från Kungspudlen". Jow jow. Han har kørt til over vinteren og jeg ser frem til at ligge i hans baghjul med tungen af halsen på vej opad hallandsåsen, om ikke andet skal det gøre godt med lidt fælllesrestitution foran fjerneren! Udover det har vi planer om at køre Ullerød! Det er jo et glædeligt gensyn med en ægte dansk klassiker. Sidst jeg deltog i 2008 blev jeg treer på den korte rute efter at være stukket afsted kort før mål og i 2007 på den lange rute styrtede jeg halvvejs inde i løbet og knækkede min sadel så man kan godt sige at der er lidt unfinished business på vej her. Vi kører den lange rute så hvis du ser mig kom endelig over og hils på!

Påskeferien nærmer sig og mon ikke at det bliver til et gensyn med de gode mennesker fra kongeøen, jeg tager ihvertfald cyklen med over. -Måske jeg skulle tage cyklen hele vejen? Odense-København? Kunne være en mulighed.

Nu har jeg lige en bonus info. Alberto Contador, nylig kåret som vinderen af Paris-Nice har netop meddelt at han kører criterium international. Nå ja og hva så jeg skal da køre Ullerød løbet! Jaaaa, men det der gør det fedt er at bossen, Lance Armstrong også kører Criterium International. Se det er da spændende! Mon ikke vi for en forsmag på hvad der skal ske til sommer. Hvis jeg skal være ærlig tror jeg ikke at det huer LA. Jeg tror helst han havde undgået det som tidligere hvor han altid kørte et program der var stik modsat det program Jan Ullrich kørte.
Noget andet fedt er at vi får Contador at se i Ardenner ugen. DET ER ENDNU MERE INTERESSANT! Kan han sidde med, og hvordan han vil klare det bliver uhyre spændende! Kan han som armstrong, dominere i Amstel eller falder han igennem? Jeg syntes det kunne være genialt hvis han gik hen og vandt. Han har aldrig kørt disse løb før, hvilket er underligt, måske grundet ærefrygt, touren, ja who knows men i år sker det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar