Så er jeg tilbage som lovet med en update fra dagens løb:
Løbet var fordelt på 4 omgange á ca 27,9 km. Det vil sige i alt 112 km. En løbslængde jeg ikke har kørt i meget lang tid. Ruten var rimelig hård hvis du spørger mig. Havde fået at vide at den skulle være ret flad men det syntes jeg ikke den var. Den var kuperet og havde mange facetter i form af bred vej med hældning både ned og op hvor vinden spillede en stor rolle og små snørklede landeveje hvor bakkerne kom som perler på en snor og med tekniske nedkørsler der dog ikke var mere tekniske end at de kunne tages uden at røre bremserne. Selve opløbet steg også og dermed var der lagt op til et flot løb. Her kunne mange klubber lære noget så en stor cadeu til arrangørerne der præsenterede nogle rigtigt fine rammer idag.
Vi skulle starte på en sidevej hvor vi skulle til venstre ind på ruten. Så jeg kørte op og lagde mig af taktiske grunde helt ude til venstre i feltet så jeg kunne komme hurtigt ud og dermed score et par pladser. Perfekt. Inden start spottede jeg to holdkammerater jeg ikke har mødt før men godt kendte af navn. Mikkel og Morten, to fine gutter der begge kører rigtigt stærkt. Mikkel vandt 1.afdeling i sommercup´en her i onsdags i gruppe.1 vel at mærke og havde desuden nogle rigtigt fine placeringer med i bagagen så vi aftalte mere eller mindre at det var ham der skulle køres for.
Starten gik og jeg kom rigtigt godt ud på ruten og var blandt de 10 forreste. Det er vigtigt ift. til de ryk der kommer og ikke mindst svingene. Vi tre CCH´ere lå godt til i forreste del og den frygt jeg havde for at skulle have glemt diverse "tricks" og fiduser blev gjort til skamme. Det sidder i een det instinkt der gør at man tænker sig om taktisk og finder de små huller ligesom at man også tænker på hvad der kommer senere på ruten i form af sving og bakker. Med andre ting der gør at man kan spare energi.
Det der gør C-klassen anderledes end D som jeg kørte i sidste år er de mange ryk og ikke mindst taktikken. I dag nyttede det ikke at "fire" på bakkerne. Der blev nemlig rykket og hvis ens egen fart er lavere end feltets og der kommer et ryk skal man accelerere kraftigere, så den gik ikke.
Min taktik var som sagt at disponere mine kræfter rigtigt og holde løbet ud.
Som forventet kom der en del ryk og angreb og jeg ved ikke hvad det er men jeg skal lige bruge en del kilometer for at blive varm, Så det var ret hårdt til at starte med. Men jeg sad godt i feltet og inden længe havde jeg kørt mig varm så ude på anden omgang følte jeg mig decideret godt tilpas og ikke mindst stærk. Mikkel og Morten kørte med i en del udbrud og jeg sagde til Mikkel at jeg nok skulle forsøge at bakke af og køre eventuelle forfølgere ind men at jeg nok ikke havde formen til at køre med i udbrud endnu. Det var fedt at have det godt på den måde, jeg har egentligt ikke følt mig så godt kørende det sidste stykke tid men kan man andet når ens træningspartnere er niveauer bedre end en selv!? Gns farten på første omgang var 39,1 km/t hvilket jeg syntes er pænt når nu ruten var så hård som den var.
Ude på anden omgang kommer Mikkel endelig afsted i noget der ligner et seriøst udbrud med en 6-8 andre og jeg udfylder min rolle og kører angreb ind. Damn det var hårdt og på et tidspunkt har jeg lige kørt én ind og så kommer der et hårdt ryk. Her måtte jeg sande at det kunne jeg ikke være med til men det var okay så tog Morten over og kørte med sammen med en 5-6 andre og dermed havde vi to i fronten der nu var på en 15 ryttere. Det så godt ud.
Jeg bakkede af så godt det nu var muligt nede i feltet og tog selvfølgelig ingen føringer. Så gik der nærmest panik i folk og der blev nu kørt forfølgelsesløb i en hel omgang og jeg tog selvfølgelig ingen føringer. Der var en rytter som enten ikke fatter taktik eller også anede han ikke at vi havde to foran som lige skulle brokke sig flere gange over jeg sprang føringerne over og der har een ting at sige om vedkommende og det står jeg ved og citer mig gerne: "HAT!" Prøv lige at vågn op engang og lær noget taktik og så følg lige med i hvad der sker. Jeg ignorede ham selvfølgelig og så kørte han op foran og rystede på hovedet for at indikere hvor "lam" jeg var. Men sådan nogle er der jo altid det er en del af charmen.
Udbryderne fik ca 40 sekunders forspring og der blev kørt hårdt nede hos os. På et tidspunkt var der kun 100 meter op men tit når det sker skal folk lige prøve at køre op til dem og så går samarbejdet i stå. Så fik de lov at køre væk for good. Da vi begyndte at miste tid til dem igen vidste jeg at nu var det slut og vi så dem ikke igen. Det havde jeg ret i.
Og så var der kun resten af feltet tilbage. Feltet som i øvrigt var tyndet godt ud. Flere hold havde ryttere med i fronten så det gik lidt i stå på en mærkelig måde, og så alligevel ikke. FBL havde 5 ryttere hos os og deres eneste mand foran punkterede men de tog intet ansvar. Mærkeligt.
Da vi endelig passerede mål og kørte ud på den sidste omgang tog jeg min sidste gel velvidende at nu var tanken snart tom, det kunne jeg tydeligt mærke. Som jeg skrev igår, jeg er ikke vant til distancen og ej heller de mange ryk der tager deres told hver gang. Men jeg bed i og tog nogle hårde føringer for vidste godt at udbruddet ville holde hjem og derfor kunne jeg vel ligeså godt få noget god træning ud af det. De andre i feltet var åbenbart også godt mærkede af ruten, så det var svært at få et ordentligt samarbejde igang. Men skide være med det. Jeg nød at køre løb igen og jeg kunne faktisk godt mærke at de hårde træningspas jeg har kørt i vinters mutters alene på næsten 4 timer har givet mig noget holdbarhed. Det jeg mangler er bare råstyrken, og ikke så meget kondien selvom jeg faktisk troede det var omvendt. Det var mine muskler der havde det hårdt og syren lå på lur den sidste omgang. Faktisk kunne jeg på et tidspunkt mærke en begyndende krampe i mine lårbasser. Som Brian Holm siger..... =)
Omkring 15 km fra mål dvs efter godt 100 km kunne jeg mærke tanken var helt og aldeles tom. Jeg var gået kold men kunne alligevel godt fortsætte. Jeg havde heller ikke drukket siden jeg spiste min gel for havde ingen væske tilbage så jeg neddroslede mine forventninger til afslutningen op ad stigningen mod mål. Det er ellers noget jeg godt kan lide men når det er tanken er tom og der ikke er mere at putte i den må man være realistisk.
Mine muskler var tømt for power og jeg sled mig op og ned af bakkerne i det stærkt minimerede felt, jeg kunne mærke syren var på vej. Men jeg var glad. For mit mål var nået og jeg havde samtidigt kunne sætte præg på løbet og hjælpe mine holdkammerater med at komme væk fra feltet. Så da vi endelig drejede til venstre op af opløbsstrækningen blev der selvfølgelig rykket men jeg kunne ikke andet en at sætte mig ned og koncentrere om ikke at gå i stå. Mine muskler var så smadrede at jeg end ikke kunne på pulsen over 175 så ville de syre til! Vores gruppe kom ind omkring 6 min efter fronten og så langsomt der blev kørt på sidste omgang da vi indså slaget var helt tabt kan man ikke andet end at undre sig.
Jeg trillede over mål og så at Mikkel og Morten stod og så vældig tilfredse ud. Mikkel var blevet lukket inde i spurten og havde fået en 5 plads og morten på en 8 plads. FLOT KØRT!
Jeg har lige set resultatlisten og jeg kom ind på en ganske tilfredsstillende 25 plads! Det er udover mine forventninger så jeg rigtigt godt tilfreds! Det er 9 pladser fra point! Jeg tror der var en 60-70 startende så det er i den bedre halvdel:-)
Alt i alt har det været en rigtig fed dag og bedst af alt var det for mig på det personlige og ikke mindst sportlige plan kanon at se at jeg er stærk nok til at begå mig i C-klassen. Det højner min moral især når jeg ved at jeg er et stykke fra hvad mit potentiale er. Jeg skal have mere styrke, mere kondition men det kommer. Jeg er bare glad for med tanke om at jeg kun har kørt fire træningspas med "rigtige" intervaller så giver min 25.plads i min debut i C blod på tanden!
Nu skal der restitueres og læses en masse lektier!
God Weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar