Homage til kylingen...

Så kommer sidste nyt efter mine knæproblemer. Det er mig hermed en stor glæde at kunne fortælle at jeg er kommet mig helt over dem. Efter min tur med Birkerød holdt jeg 11 dages pause. Gav knæet fuldstændig ro og mht klampeindstilingerne blev de ændret så de var helt lige. Ikke noget med at vinkle dem eller noget. Det gjorde jeg efter at have studeret aftrykkene fra de gamle sko der var de også helt lige. Nu manglede jeg bare at prøve den nye klampekonfiguration af.

Så i fredags snakkede med min gode gamle makker Simon. Han introducerede mig for cykling og dets glæder og var i mange år min læremester. Han er ved at være aktiv igen og har fået blod på tanden og bedst af alt smag for mere. Han er en smertens mester og en snedig ræv på cyklen og derfor altid en fornøjelse at træne med og så er han stædig. Med andre en dygtig rytter og får at det ike skal være løgn er han hurtigere end mig pt. og det er kun med et par hundrede km i benene i denne sæson. Tal om talent, jeg tør ikke tænke på hvis han trænede ligeså meget som mig! (ring straks til Bjarne) Vi jokede lidt frem og tilbage om at det kunne være sjovt at hooke op og have en session sammen og pludselig havde vi aftalt at mødes i ringsted næste morgen kl 09:30!

Vi mødtes så på ”Legende-stationen” Ringsted. Legende fordi det var sidste holdt på vores cykelferie i forrige årtusinde, nok en ti år siden og min far hentede vores rygsække så vi var fri for dem. Nu stod vi der igen. Ti år senere, og i det kom der et billede ud af, taget samme sted som for ti år siden:

Jeg havde printet nogle kort aftenen forinden og Simon havde været på Climbs.dk så vi var klar på nye eventyr i det midtsjællandske. I virkeligheden anede vi ikke hvor vi ville køre hen, men endte med at køre mod Kirke Valsø hvor der skulle være enormt flot. Da vi spottede et skilt med ”skjoldenæsholm” ringede der en klokke hos os begge. Vi kørte derfor i den retning og endte med at køre op til en vild udkigspost hvor der var et auditorium. Sådanne små bonusoplevelser skal bare nydes og vi brugte også udkigsposten til at beslutte hvor vi skulle bevæge os hen. Så det endte med at vi bevægede os hen imod næste enklave af knolde og pludselig så vi skilte mod Tølløse så der skulle vi da hen og ære vores allesammens tour-helt michael rasmussen! Han er ihvertfald min helt, nu kan det jo heller ikke forventes af mig at min mening om ham er helt objektiv ligesom man heller ikke kan se bort fra at han er verdens bedste klatrer og den eneste der har kunnet sætte alberto contador på plads i bjergene. Fra tølløse kørte vi til mørkøv og videre til til dianalund, en soveby hvor vi lige fik en Cola inden turen gik tilbage til toget i sorø. Vi havde nemlig begrænset tid for var begge bundet af aftaler. Men det hele endte med at vi overskred tiden så Simon kom for sent til hans aftaler og jeg ikke fik min morfar lur (krise). Vores tur endte med at være på 92,7 km fordelt over 3,5 time. Så det var en god lang tur og personligt for mig rigtigt godt for det viste sig at den nye klampekonfiguration var lige i plet så jeg mærkede ikke meget til knæet. Jeg mærkede tilgengæld en anden ømhed i benet som følge af brugen af andre muskelgrupper. En klar indikation af at det har været helt i vejret førhen.

Så kom licensen ellers også i hus. Den blev løst hos min ”hjemklub” CC hillerød fordi jeg syntes det er det nemmeste og ikke mindst, det billigste. Jeg har nemlig ikke finanserne til at investere i nyt tøj og syntes også at Cykling Odenses tøj var alt for dyrt. Der var godt nok 10% pr. del men det er ingenting i forhold til hvad jeg fik hos CCH sidste år. Jeg tror jeg lagde 800 dask og fik både trikot, korte bukser, lange bukser, langærmet trøje, vinterjakke og ikke mindst en vest som jeg ikke kan leve uden. Den er god at tage på når man ruller hjem og det bliver lidt køligere. Jeg finder det nødvendigt at have en fuld garderobe så man er helgarderet til løb.

Men jeg har dog stadig betalt kontingent hos odense så jeg kan træne med dem. Det var jeg idag tirsdag. Har ikke kørt siden lørdag for ville give knæ og muskler ro for vidste godt at jeg højst sandsynligt ville få nogle bank. Det fik jeg så sandelig. Vi startede fra Cykelbanen kl 17 kørte til Allested/Radby hvor de har en rundstrækning på en 5 km der bliver brugt til interval.

Vi blev så delt op i grupper og skulle køre en omgang med rulleskift, dernest frit løb en omgang, lige puste ud og så gentage det. Jeg startede i gruppe med nogle andre C ryttere. Burde nok have sat barren lidt lavere men jeg var indstillet på at lide. Jeg sad med hele første omgang og jeg led hele vejen rundt, men det var dejligt. Kan godt mærke at jeg ikke er vant til den form for smerte endnu men ved det kommer og ved også fra sidste år at min krop reagerer godt på hårde intervaller. Omgangen efter blev jeg dog sat. Jeg gjorde den fejl at give lidt for meget i et skift og pludselig sad jeg på maximum og havde en 5-6 meter op. Det var for meget og langsomt blev jeg kørt agterud. Jeg gav den alt alligevel i ægte ”enkelstarts-mode” men kunne selvfølgelig ikke holde trit. Jeg havde nu brugt en del og kørte ned i gruppen under som var en blandet gruppe med nogle nye ryttere og lidt super-motionister. Men der blev også gået til makronerne selvom jeg faktisk følte mig stærk på første omgang. På anden omgang var det en smule dødt men jeg fandt ud af at det jo var fordi vi kørte ”frit løb”. En rytter stak så af og jeg kørte efter ham helt umotiveret ja nærmest instinktivt med det resultat at jeg havde brugt unødige kræfter. Ikke at det gør noget siden det er træning, det bliver bare hårdere på opløbet men jo man skal jo yde.... Jeg sparede mig derefter og følte igen benene kom sig hurtigt, og lå nu på hjul og tog intet initiativ til at køre ryk ind. Da vi så kom ind på de sidste 1000 meter kørte to afsted og vinden var i ryggen så jeg kørte op til dem men de sidste 300 meter før mål steg en smule og jeg havde ikke nok pondus i mit tråd til at spurte med så jeg rullede ind. Men alt i alt var det rigtigt fedt at køre med ligesindede som i øvrigt tog rigtigt godt imod mig og jeg glæder mig allerede til næste gang. Desuden var det rart at køre rigtigt stærkt igen i en flok. Man giver sig lidt mere når man er ved at tabe et hjul en når man kører alene. Min gns puls var omkring 181 og max var 190. Så jeg har helt klart været i zonen der giver på kontoen. Da jeg kom hjem havde jeg ligget i puls 173-188 i tre kvarter;-)

Men jeg må til at slutte af da klokken en ved at være sengetid selv om jeg godt kunne fortsætte, inden da vil jeg dog lige komme med en form update: Nu har jeg jo ikke kunne kunnet træde ordentligt igennem med venstre-benet i et stykke tid så det var rart at kunne give den fuld gas idag. Jeg mangler at vænne mig til at ligge i lidelses zonen. Kan sagtens mærke at det er noget jeg ikke kan så godt endnu, jeg har grundformen, den muskulære styrke. Jeg mangler bare hurtigheden eller kondien om man vil. At ligge helt oppe hvor det gør ondt, uden at tage mig af smerten og det at kunne køre mig HELT ud men det er en vanesag og jeg ved det kommer så længe jeg bare for mine ”vitaminer” (læs intervaller). Tilgengæld havde jeg ingen problemer med holdbarheden. Mine lange knap 4 timer lange ture i feb-marts har gjort sit tror jeg og givet mig en god platform at bygge formen videre på. Hvor jeg sidste år på dette tidspunkt både manglede holdbarhed og fart har jeg nu holdbarheden til at køre langt. Jeg spiste ikke engang min mad, selvom jeg havde glædet mig til et nutella-boost så den blev først spist 5 km hjemmefra. Så alt i alt er jeg ved rigtigt godt mod, specielt med knæet i mente er jeg glad og fuld af fortrøstning. Jeg tror at jeg om en 2-3 uger vil komme til at kunne gøre mere væsen af mig til fællestræning. Ikke at jeg vil kunne køre op med de Elite-rytterne som blandt kører på landsholdet hvad ved jeg men i min gruppe. Det er et mål i sig selv ihvertfald. Det er de små sejre her i starten der tæller og giver den selvtillid der gør at man føler man kan æde alle. Jeg håber ihvertfald at jeg om max en måned med den rigtige tilgang i form at effektiv interval-træning og den nødvendige restitution kan være en af dem der giver de andre og ikke omvendt som idag.

PS: I morgen onsdag kommer mine nye hjul, et sæt Dura-ace 7850c-24cl, endelig får min hest et par hjul der matcher resten af cyklen i perfomance og kvalitet. Jeg skal nok smide nogle billeder op!

PPS: Jeg debuttere ikke i århus i weekenden da jeg efter dagens tur tror det vil være spild af penge og tid. Jeg er simpelthen ikke helt kampklar endnu så tror det bliver i sorø den 2.maj.

Hav det pænt så længe, og simon: tak for turen det var genialt!