Så er jeg tilbage foran tastaturet igen. Denne gang med flere km i benene.
I tirsdags havde jeg en fabelagtig tur ud i det fynske. 80km over små 3 timer. Først stille og meget roligt (ja det er vel stadig Februar) til Nyborg så videre til Kerteminde og derfra hjem til Odense.
Jeg er siden jeg flyttede herover ofte blevet positivt overrasket over de fynske landeveje og naturen og det at man ofte er helt alene, dvs ingen biler eller huse. Kun sig selv, landevejen og cyklen min tro væbner. Det er jeg ikke vant til fra sjælland af, eller også kører jeg bare ikke de rigtige steder. Men for lige at vende tilbage så var vejen fra nyborg til kerteminde rigtigt god at træne på. Stor og bred med god asfalt, ingen biler, flotte omgivelser og så selvfølgelig udsigten til sjælland med broen i forgrunden. Jeg er blevet bedre til at nyde nuet og det privilegium det er at opleve snedækkede marker der glinser i vintersolen, fuglene der pipper i træerne, dampen fra køernes ånde og så den friske luft. Ting normale mennesker ikke oplever så meget her i den mørke tid. Det gør det hele meget bedre at være rytter, eller måske er jeg bare ved at blive gammel?
Temperaturen var lige over frysepunktet, og det var koldt da jeg kørte langs storebælt men så snart næsen pejede vestpå (og de frosne rosiner blev spist) fik jeg fornyet energi og valgte derfor at køre et interval på vej hjem. Det var ca 10-15 min med en puls på 170-180 slag/minut og en fart omkring de 40 (ja vinden sad lige i ryggen, tror ikke jeg ville kunne have holdt hastigheden så godt uden vinden). Da jeg var færdig med intervallet og slappede lidt af så jeg pludselig at en af de ryttere jeg havde overhalet havde hægtet sig på mig så det betød at jeg havde en at følges hjem med hvilket også er en af de fede ting ved at cykle. Man er alle i samme båd og alle taler med hinanden uanset bagrund. Det er fedt. Jeg blev også overrasket sidste år da jeg fandt ud af at en af de ryttere jeg trænede med viste sig at være koncernmarketingschef for et firma i den helt tunge ende herhjemme.
Men altså vi rullede stille hjem resten af vejen og han viste mig også lige en smutvej som jeg med sikkerhed kommer til at bruge noget mere.

Idag er det så fredag og jeg er næsten lige blevet færdig med en halvanden times rulle-session på rulletræneren.
Egentlig var det meningen at jeg skulle have kørt igår torsdag, men kom sent hjem fra skolen og desuden var vejret ikke optimalt. Omkring frysepunktet og vådt. Så jeg valgte at udskyde det en dag så jeg kunne komme UD og køre. I stedet vaskede jeg min møgbeskidte cykel, tror faktisk aldrig den har været så beskidt, og håbede på bedre vejr idag. Min skuffelse var derfor stor da jeg vågnede og så at vejret stadig lige er en tand for vådt.
Men man kan jo ikke udskyde sin træning pga vejret hele tiden så jeg tog simpelthen affære og spændte cyklen op så jeg i det mindste kunne få rullet lidt idag. Som sagt som gjort og jeg fandt dog også hurtigt ud af at turen i tirsdags stadig sad i benene. Ihvertfald var mine stempler stadig tunge og det betyder jo at min krop ikke er færdig med at restituere. Men det var godt lige at få benene rundt.
Nu er min plan så at køre i morgen lørdag og så også søndag. Bare stille og roligt ligesom i dag, hvis vejret tilader det så skal det være en lang tur. 100+ km. Men det lader vi væreop til vejrguderne.

NU til noget andet, vægten. Ja den siger 79,8 hvilket er tungt men det betyder jo at der skal flere watt til så min motor har helt klart gavn af de ekstra kilo. Men omkring min ambition om at være en fjer den 15. marts så er det nok lidt vildt må jeg nu sande. Så jeg siger istedet 75 kg den 15. marts og så er resten derfra bare noget der skal trimmes. Men lad os nu se tiden an. Jeg har nemlig lidt mistanke om at det udeblivende vægttab skyldes væskeophobning og mere muskelmasse som følge af træningen. Fasen der følger efter er jo ofte vægttab som følge af de større muskler.

Den professionelle sæson er igang og lige nu køres Tour of California med Levi Leipheimer i førertrøjen. Intet nyt der. Han har jo vundet de sidste 2 år.
Det der i år gør dette løb til noget særligt er helt klart deltagerlisten. Lige for at remse lidt op har vi Armstrong med i feltet ligesom at gamle spøgelser som Landis og Tyler Hamilton er tilbage. Den detroniserede Giro konge Ivan Basso har vi også med i løbet ligesom at Mancebo tog 2. etape for blot at nævne et par stykker.
Jeg vil her lige citere cykelmagasinet CycleSport : "it´s like the last three years never happended at all". -hvilken rammende bemærkning.
Jeg har fulgt løbet nøje og især fænomenet Armstrong. Jeg ved der er delte meninger omkring hans comeback men for mig er han en levende legende på to hjul. At manden er af den "gamle" skole med hvad der dertil hører er jeg ski... ligeglad med så længe folk som Zabel, Rebellin m.fl har kunnet køre rundt som om intet nogensinde er sket.
-Derimod har jeg KÆMPE respekt for det han gør. Lad os nemlig ikke glemme at manden kører uden løn, for et humanitært formål der kræver at han stiller op i lange interviews efter de udmattende løb for slet ikke at tale om at han lige i øjeblikket inden aftenens enkeltstart ligger på en 4-plads i det stærkeste felt Tour of California nogensinde har set, alt sammen til trods for at han stadig skal udfylde sin hjælperytterrolle for Leipheimer. Imponerende... Jeg tror der er mange der havde afskrevet ham helt og når han i aften sætter sig op på sin enkelstartsramme for at gå head-to-head med de bedste enkelstartsryttere i verden, mano y mano, der vil jeg sidder klar foran computeren og heppe på ham. Løbet streames nemlig direkte ;-)

Så har jeg lige her afslutningsvis en lille og glædelig announcement. Min blog har fået den første faste læser og i den anledning bliver han traditionen tro (?) selvfølgelig belønnet med en øl af frit valg næste gang jeg ser ham.

Hav det godt indtil næste gang;-)