Ellers har jeg fået trænet både lørdag og søndag.
Lørdag kørte jeg i 3,5 time med 3 indlagte intervaller. Jeg kørte ud omkring Ørbæk og snuppede en runde på danske bank ruten (Nyborg CK) Startede ud med et 5min interval hvorefter jeg fik pulsen helt ned i et kvarter og så ét til 5min interval. Herefter holdt jeg pause indtil jeg ramte regisse-bakken. Fra regisse bakken var planen så at køre et interval helt til "mål". Det skulle gerne ende med et interval på en 10 minutters tid.
Regisse bakken er vidst rimelig kendt blandt fynske ryttere. Den ser ikke ud af meget må jeg indrømme og man har faktisk let ved at undervurdere den. Det har jeg gjort kan jeg godt sige, blev faktisk sat på den sidste år i Danske bank løbet da finalen gik igang så jeg kender den efterhånden godt. Den starter ved at man kører nedaf og så helt ned over en å og så stiger den et pænt et par hundrede meter, nu kommer det tricky så, de næste 600 meter stiger den så en lille smule som man også kan læse på Climbs.dk så hvis man tror man kommer over den så kan man godt tro om igen. Nå men intervallet blev faktisk på 10 min 4sek så det er ret godt ramt, godt nok var gns ikke prangende da jeg havde modvind ligeså snart jeg ramte svendborg vej men det var fint interval. Herefter rullede jeg hjem og spiste en god gang pasta! Ialt blev det til 94 km...
Idag der skulle jeg lige ud og røre mig lidt mens vejret endnu er nogenlunde. Planen var at køre Nørre broby intervallet som er ca 7.9 km og så lige teste formen op ad Vissenbjergbakken.
Intervallet er et ret hårdt interval. Det går ligeud af en hovedvej og man er ret udsat for sidevinden. Belægningen er heller ikke super. Men jeg regnede med at få vinden ind skråt bagfra på enkelte stykker så jeg var ved godt mod.
Jeg startede ved Bellinge rundkørslen og benene kørte til trods for turen igår ret godt rundt og jeg fandt hurtigt ind i en god rytme, vinden kom let fra siden og skråt ind bagfra. Min moral var i top for jeg har aldrig før følt mig så godt kørende på netop dette interval, vinden var nok også medvirkende til det men jeg pressede også mig selv godt og endte da også med en tid på 11min og 50 sek så det var over al forventning!
Herfra rullede jeg de 15 km hen til Vissenbjerg bakken. Undervejs kom tempoet så langt ned at jeg faktisk begyndte at blive kold så de sidste km hen til bakken skulle jeg lige igang igen.
Jeg kørte ind på bakken og satte en lap igang i bunden, og prøvede at finde en god gearing. Mit første stykke var ikke særlig godt men da jeg drejede op af svinget fandt jeg en god rytme og begyndte for alvor at pine mig selv. Desværre havde jeg så også modvind da jeg drejede til højre og syren var på trapperne men jeg gav den alt havde jeg kunne og kom op i en rigtig fornuftig tid, 2min 41 sek. Mit bedste var 6 april hvor jeg kom op i 2min 36sek og der var vinden nærmest gunstig så det var absolut godkendt!
Til sammenligning har jeg stykket dataen sammen:
Så alt i alt er godt tilfreds specielt med tanke på turen igår samt det første interval stadig sad i benene.
Jeg har lige kigget på "rekorden" inde på climbs og den lyder på 2min 33 sek. Det må være mit næste minimål at slå den:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar