Så jeg startede lidt over 12 ved at køre mod Glamsbjerg som ligger en smule sydvest for Odense, så ville jeg dreje mod Faaborg og i de sydfynske alper (svanninge bakker) og så hjemad. Vinden kom fra syd og gik i nord og der er ikke så meget at fortælle andet end at jeg i de første 7 kvarter havde vinden lige i ansigtet eller skråt ind på mig samtidig med at jeg oksede mig vej sydpå igennem de fynske alper. Der er sgu flot nede sydpå, så jeg tog også et par fotos undervejs, her af trente mølle:
Da jeg endelig nåede Faaborg var jeg sgu ved at være træt rent fysisk, af det konstante tonsertempo op og ned af bakkerne, så jeg satte lige tempoet ned så jeg kunne køre et enkelt 5 km interval inden jeg blev for træt.Intervallet startede fint, det var på en strækning der gik fra Faaborg og imod Svendborg. Pulsen lå meget konstant omkring de 180 men jeg havde besvær ved at få den meget længere op. Jeg drejede også forkert så jeg fik rent faktisk ikke kørt den planlagte strækning men da det gik op for mig var tanken var sgu ved at være tom, og de 8 minutter intervallet normalt tager gået, så jeg besluttede at stikke næsen hjem igen. Der må lige komme nogle intervaller på absolut maks her i denne uge.
Ialt blev det til 98 km med et snit på knap 27 km/t, snitpuls på 157 og en makspuls på 186 som der kom under min tonserkørsel... Men en meget godt tur, teady vil jeg nok betegne den som. Det var egentligt sjovt for nu når jeg ser tilbage føltes turen til faaborg som en form for trance, for tiden gik stærkt og jeg var godt fokuseret på trådet og output hele vejen derned. Runners high?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar