torsdag den 12. marts 2009

Stories fra det virkelige liv vol.2

CC Gladsaxes løb den. 24 maj 2008.


En meget kuperet og teknisk svær rute som sammen med den moderate vind gjorde dette til et noget hårdere løb end KCK løbet.

Jeg fik placeret mig godt ude på ruten og første omgang gik bare ud på at jeg skulle rekognoscere ruten og orientere mig så jeg var klar til finalen.

Den første omgang blev dog skæmmet af et forfærdeligt styrt som blev forårsaget af de forreste rytteres manglende evner indenfor tegngivning. En ti km inde i løbet ligger jeg i midten af feltet da vi med nød og næppe må undvige et par heller. Pludselig lyder et brag bag mig. Lyden af en cykel der krøller er umiskendelig og jeg gruer for hvad den rytter må have gennemgået. Da jeg vender mig om ser jeg en rytter i hvid trickot ligge helt stille på jorden foran sin cykel der er blevet delt i to. Der blev jeg godt nok gal og kørte straks op og råbte til fronten at de krafte... må tage sig sammen og give tegn hvilket de efterfølgende gør. På den efterfølgende omgang holder der en ambulance og politiet er på stedet. Stakkels mand. Jeg ved godt at det er begynderklassen og at man ikke kan forvente at alle har lært at give tegn men jeg håber inderligt denne hændelse har gjort et stort og grimt indtryk på nogle af de mere uerfarne ryttere der indirekte var skyld i dette så det ikke sker igen.

De små snørklede veje gør sit til at gøre dette løb til en hård fornøjelse og der er accelerationer efter hvert sving hvilket skaber den legendariske elastik. (når farten foran er hurtigerere end farten bagerst så feltet trækkes så langt ud at man kører på en lang række)

Jeg formår stadig at placere godt og bruger ikke særligt mange kræfter til trods for at hvidovre rytterne gør sit for at skabe en udskilning. Det er i øvrigt godt at Hvidovre kører som de gør da det passificerer feltet med et styrende hold, de virker i øvrigt til at være det eneste mandskab med en nogenlunde organisering og sans for taktik.

Deres kaptajn kører iøvrigt afsted på anden omgang men ingen følger trop så istedet endte han med at ligge og kører alene foran feltet et stykke tid.

Sidste omgang er kendetegnet ved manglende initiativ og gennemsnitsfarten er faktisk næsten en km lavere en det samlede snit. Hvidovre prøver at komme afsted men jeg tror at folk efterhånden er klar over at de ikke skal have for lang snor.

Først i den sidste halvdel op mod mål bliver der endelig kørt stærkt men så skal jeg love for at der også blev kørt til. Jeg bruger svingene til at køre op igennem feltet og får lagt mig lige i det rigtige spot inden finalen rigtigt går i gang, dette er godt især pga det sidste stykke af ruten er teknisk svært og feltet vil lave elastikken hvilket gør det svært at komme op i front.

Da vi kører ind på opløbsstrækningen er farten 50-55 km/t og jeg ligger i 20´ende position. Jeg vil skyde på at der efter udskilningen er en 25–35 ryttere tilbage i feltet.

Jeg kører yderst til venstre i feltet for at undgå at blive lukket inde men dette er enormt nervepirrende grundet den modkørende trafik. Flere gange på sidste 500 meter er folk ved at vikle styrene ind i hinanden og skvatte på røven fordi der bliver kæmpet så hårdt om pladserne og en helle der pludselig kommer lige i midten af vejen gør det ikke meget nemmere. Det bliver en regulær massespurt som dem vi kender fra touren af, med andre ord fuldstændig kaotisk og sindsygt.

Det er sindsygt og pisse uforsvarligt men damn et ”rush of adrenaline” det giver at jøre sådan en massespurt. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte i den spurt, om jeg overhovedet tænkte eller om jeg bare prøvede på at overleve. Jeg husker at jeg var bange men jeg må trods alt have været så bestemt og fokuseret på opgaven at jeg ikke lod min frygt overtage for før jeg vidste af det kørte vi skulder mod skulder i kampen om de gode hjul.

Med ca 300 meter igen bliver der lukket op for slutspurten og jeg lægger mig bag en sprintende på rytter og udnytter vinden indtil jeg med 175 meter igen kan lukke helt op for sluserne men fordi jeg har lagt mig helt ude til venstre tæt på banden bliver jeg lukket inde af den forankørende da han ikke kan finde ud af at holde sin bane og jeg ender på en alligevel tilfredstillende 5 plads.

Løbet blev i øvrigt vundet en JCC rytter med Hvidovres kaptajn på 2.pladsen.

Længde: 77,74 km

Tid: 01:59:59

Snit: 38,8 km/t

Alt i alt et rigtigt tilfredstillende resultat som giver endnu mere blod på tanden, jeg nåede mit mål om en plads i top ti hvilket er en sejr i sig selv og fordi jeg indtil da ikke vidste hvordan min spurt var sat op imod mine konkurrenter men jeg ved nu at jeg godt kan køre en god spurt.

Som en lille ekstrabonus fik jeg også mine første points i licens regi samt en kuvert med 75 kr;-)


Denne weekende byder på to løb og morgendagens er DCR Ballerups løb med gruspaveer. Det bliver en gyser!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar